Gødskning af Nordmannsgran og Nobilis

Gødskning sikrer vækst og kvalitet og reducerer behovet for kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kulturens første vanskelige år. I nobilis bevoksninger fjernes i gennemsnit 3-8 tons grene med nåle mens der i juletræer fjernes omkring 50 tons biomasse/ha. I runde tal vil hvert ton biomasse (nåle og grene) skulle opvejes af omkring 30 kg NPK gødning. Dette tab skal erstattes af et sted mellem 100 – 270 kg NPK per hektar per år.

God gødskning er mere end mængde

Gødskning i nordmannsgran og nobilis er en balancegang mellem vækst, kvalitet og vejrforhold. I denne henseende er tidspunktet meget afgørende. Nordmannsgran og nobilis dyrkes på forskellige jordbundstyper, og næringstofferne optages forskelligt afhængigt af, om der er tale om sand- eller lerjord. Gødningsstrategien bør altid tilpasses den aktuelle jordbund. Derudover er der forskel på hastigheden hvormed næringstoffer frigives fra de forskellige typer af gødning. Ejendommens kvælstofkvote skal også overholdes.

Nobilis

Af hensyn til røddernes aktivitet foretages vitalitetsgødskning normalt i april/maj. Skuddenes strækningsvækst indfinder sig i forårets første måneder, hvorfor tidlig gødskning øger risikoen for lange skudspidser. Forårsgødskning i nobilis bør derfor foretages med omhu, særligt på sandjorde. For lerjorde kan hovedparten af gødningen udbringes i april, hvor træernes rodvækst og optag er størst. I sluttede bevoksninger på lerjord antages udvaskningen samtidig at være lav på dette tidspunkt, hvorved tabet af næringsstoffer bliver minimalt. Der bør dog holdes en gødningsmængde i reserve til farvegødskning senere på året, særligt i år med meget sommernedbør. En kraftig gødskning kan nok føre til et hurtigere udbytte, men produktet kan blive for åbent. Skudlængder i gren- og topskud stiger markant ved kvælstoftilførsel, særligt hvis denne er tilgængelig tidligt i vækstsæsonen. Husk at den maksimale grenlængde normalt er 90 cm for en trekrydsvare. Er bevoksningen langgroet og i god vækst bør forårsgødskning udelades.

Sommergødskning (farvegødskning) foretages i august og giver generelt mindre vækst end forårsgødskningen, men til gengæld mere farve. Sommergødskning øger næringsstoftilgangen i sensommeren/efteråret, hvormed træerne har bedre mulighed for at danne et tykt lag voks på nålene, som giver grenene deres smukke blågrønne farve. På lette sandjorde er det ofte et krav, at der farvegødskes, mens det oftere kan udelades på lerjorde.

Nordmanngran

På lette jorde anbefales det at splitgødske forår (2 gange gødning) og efterår (2 gange gødning), således kan der udbringes mineralsk gødning ultimo april og maj/juni i foråret. Anvendes organisk gødning kan dette udbringes allerede fra primo april. Farvegødskningen kan som i nobilis foretages i august måned. Juletræernes farve er også en central parameter for juletræskvaliteten, og farven forbedres med øget gødskning i august. Resultater viser, at der kan opnås en næsten optimal løsning med en kvælstofdosering på 69-104 kg N/ha/år givet som traditionel bredgødskning i dyrkning af 4-8 årige nordmannsgran. Den delte gødningsudbringning på sandjord burde mindske behovet for en egentlig farvegødskning i august, men i høstår, når træerne er blevet større, er det ofte nødvendigt med 60 kg N/ha om foråret suppleret med 40 kg N/ha i august. Som for nobilis gælder at produktet ikke må blive for åbent, pæne juletræer har en afstand på 30 – 45 cm mellem grenkransene. Topskudslængder stiger markant ved øget kvælstofstilførsel og ved en dosering på 276 kg N/ha/år vil topskudslængden overstige 45 cm i gennemsnit og 30% af træerne vil have topskud over 40cm.

Gødning

På sandjord kan anvendes en tidlig gødskning, hvis gødningstypen har en langsom frigivelse af næringsstofferne (for eksempel organisk gødning), mens NPK 14-3-18 eller gødninger med en lignende sammensætning er velegnet til en lidt senere udbringning. Gødning med højt K-indhold anses endvidere for at kunne øge træernes resistens overfor vinterfrostskader. NPK 14-3-18 eller tilsvarende gødninger, som 14-3-15 eller 13-3-13, kan generelt anbefales til alle jordtyper i foråret, da disse har næringsstof sammensætninger, der minder om nålenes.

Til sommergødskning har NPK 23-3-7 tidligere været meget anvendt, men er ikke længere lovlig. I stedet kan det anbefales at anvende NPK 22-3-6 til sommergødskning. Til den rene farvegødskning kan man også vælge at anvende kalkammonsalpeter, som er billigere end NPK 22-3-6. Kalkammonsalpeter bidrager dog kun til en bedre farve og ikke til øget vækst. NPK 22-3-6 både har farve- og vækstforbedrende virkninger. Kiserit tilsættes ofte sammen med udbringningen af NPK gødning i foråret, idet dette tilfører kulturen magnesium og desuden øger træernes optagelse af kvælstof fra NPK gødningen. Det er ofte en god ide at tilsætte kiserit i de tilfælde, hvor der er observeret nåletab i kulturen.

Husk at overholde kvælstofnormen når der gødskes. Normen der er fastsat ud fra jordens JB nummer er for grovsandede jorde (JB 1 og 3) 100 kg N/ha og 75 kg N/ha for de øvrige jordtyper.

Juletræ med magnesium mangel

Sandjord

Sandjord findes især i det midt- og vestjyske område, i store dele af Sønderjylland samt visse steder i Nordjylland og på Nordsjælland. Sandjord kendetegnes ved en grov tekstur (jordpartikelstørrelse), et lille indhold af plantetilgængelige næringsstoffer, et stort grovporevolumen med en god lufttilgang og en beskeden vandholdende evne samt en hurtig dræning, hvor topografien tillader det. Endvidere har sandjord en ringe evne til at fastholde kationer (Ca, K, Mg m.fl.), hvilket stiller større krav til præcision i gødningsplanlægningen og fordrer splitgødskning. Af hensyn til udvaskningen er det vigtigt, at man har gødning tilovers til sommergødskningen, så der kan foretages en effektiv farvegødskning. Store nedbørsmængder skyller alt andet lige mere N ud, og man skal være mere opmærksom på, at farveudviklingen er meget påvirkelig af nedbøren.

Lerjord

Lerjord finder man især på Fyn, i det sydsjællandske område, på Lolland, i det nordvestlige Jylland (Thy, Mors, Salling) og i det østjyske område undtaget store dele af Djursland. Lerjord har fin tekstur, et stort næringsstofindhold, et stort finporevolumen med en relativ langsom luftudskiftning og en vandhusholdning, der kendetegnes ved en stor vandkapacitet med en ofte forholdsvis langsom dræning. Der kan forekomme kalk i de rodnære jordlag. Lerjord har en høj kationkapacitet og muliggør derfor lettere en mere upræcis gødningsplanlægning.

Kulturstarten på lerjord kendetegnes ved en langsommere start end på sandjord, men ved 5-6 års alderen begynder træerne på de mere lerede jordtyper at gro hurtigere end på sandjorden. På lerjord, hvor bevoksningsgødskningen tilføres ad én gang i april (75 kg N/ha), bør farvegødskningsbehovet vurderes nøje – ikke alle år vil berettige farvegødskning. Herved kan den gældende kvælstofnorm (75 kg N/ha/år) ”strækkes” længere.

Pas på! Gødning af juletræer kan give svidningsskader, hvilket kan forårsage alle nåle på skuddenes spidser er tabt.

Startgødskning

Uanset jordtypen frarådes det at gødske i udplantningsåret på grund af risikoen for svidningsskader. Året efter kan der anvendes punktbehandling til gødskningen, idet træernes afstand til hinanden er stor og deres rodnet er for lille, bredgødskning vil derfor komme eventuelt ukrudt til gavn. Punktbehandlingen udføres ofte manuelt og kan på denne måde blive arbjedskrævende. Maskiner til såvel rækkevis som punktvis udbringning vinder dog frem, særligt på markjorde.

På sandjord anbefales en tidlig gødskning med en gødningstype, som har en langsom frigivelse af næringsstofferne (for eksempel organisk gødning). På leret markjord startgødskes ikke, og behovet for gødskning på lerjord i skov afhænger i høj grad af mineraliseringen fra den tidligere omdrift. Har der tidligere været juletræer, eksisterer der givet et behov, mens en gammel granbevoksning kan afgive en del næringsstoffer.

På leret markjord startgødskes ikke, og behovet for gødskning på lerjord afhænger i høj grad af mineraliseringen. Har der tidligere været juletræer, eksisterer der givet et behov, mens en gammel granbevoksning kan efterlade en del næringsstoffer til supplement i de første år. Inden tilplantning kan det anbefales at få en jordbundsanalyse foretaget, så eventuelle mangler kan forebygges. Uanset jord- og kulturtype frarådes det at gødske i udplantningsåret på grund af risikoen for svidningsskader på rødderne. Planternes behov for at ’sætte sig’ er da også større end gødningsbehovet.

Næringsstoffer

Magnesium (Mg)

På sandede jorder, i særligt det midtjyske område, kan der opstå magnesiummangel. Typiske mangelssymptomer er gule nålespidser på ældre årgange, med en skarp grænse mellem det grønne og det gule. Afhjælpning sker med specialprodukter som Kiserit, SoluMag® eller MgO i en dosering, der afstemmes jordens Mg-tal og K-tal. Der bør udbringes maksimalt 50 kg Mg/ha pr. gang.

Jern (Fe) og Mangan (Mn)

På lerede lokaliteter og ofte i markkulturer, hvor pH er for højt, kan der opstå jern- og /eller manganmangel. Problemet er særligt udtalt på Sydsjælland samt Lolland. Typiske mangelssymptomer er lysegrønne til gullige årsskud på ellers velfarvede træer. Årsskuddene er jævnt lyse.
Såfremt det høje pH skyldes dybereliggende kalk, bør det overvejes at droppe juletræsproduktionen. Er der tale om et overgangsproblem fra den tidligere landbrugsdrift, kan pH forsøges sænket ved at bruge svovlsur ammoniak som N-kilde – særligt ved farvegødskning. Bladgødskning med sulfater af henholdsvis jern eller mangan er også en mulighed i en opløsning på maksimalt 5 %, men virkningen er kortvarig og generelt usikker.

Kalium (K)

På lerede lokaliteter bindes K stærkt til lerpartiklerne, og længere tids skovdyrkning kan bringe dette næringsstof på et uhensigtsmæssigt lavt niveau. Problemet kan også opstå på sandjord i skov. Typiske mangelssymptomer er misfarvning/gulfarvning af gamle nåleårgange (ofte ved grenkryds), ved stærk mangel tillige gulspætning af årsskud. Ingen skarp grænse mellem gult og grønt på nålene.
Afhjælpning sker primært gennem brug af en K-holdig totalgødning, men akut mangel kan afhjælpes med kaliumsulfat, som dog virker forsurende. Kaliumklorid kan være aggressiv overfor ikke afmodnede og helt tørre grannåle og kan derfor ikke anbefales. Doseringen skal tilpasses K-tallet i en jordanalyse.

Kobber (Cu)

Lave kobbertal er generelt sjældne, men ses ofte på tørve- og mosejorder og/eller mineraljorder med et højt humusindhold. Cu-mangel ses oftest i Jylland. Ved udtalt Cu-mangel hæmmes lignin-dannelsen i skuddene, og disse bliver hængende. Vedvarende Cu-mangel fører til træer med så hængende toppe, at de synes at vokse vandret/nedad. Cu-mangel skal ikke forveksles med de helt ‘slappe’ topskud i skudstrækningsperioden. Kobbermangel skyldes en kraftig binding af kobberet til humus i jorden.
Afhjælpning via jorden er derfor vanskelig, og erfaringer med bredsprøjtning med blåsten (kobbersulfat – maks. 5 % opløsning) er begrænsede. Visse jordtyper burde nok aldrig have været tilplantet med nordmannsgran.