Skadedyr i nordmannsgran og nobilis

I April vågner insekter og mider atter op til dåd. Det er afgørende, at problemerne konstateres i tide, og det er derfor en god idé at få kulturerne undersøgt. De væsentligste nævnes kort nedenfor.

Tidlig ædelgrannålevikler angriber både i nobilis og nordmannsgran. Fra tidspunktet hvor vikleren begynder sin sværmning i en bevoksning, er der ca. 14 dage indtil larverne klækkes og begynder at gnave sig ind i nålene. Nålene bliver rødbrune, visner og falder af. Sværmningen begynder i slutningen af april. 

Ædelgranlus kan især ved udspringstid udrette stor skade på nordmannsgran. Hvis der er lus i bevoksningen, ses de fra medio maj på undersiden af de nye årsskud. Kraftig sugning på de nye skud kan ødelægge skuddene og således juletræerne – det sker desværre oftere i salgsklare kulturer end i de yngre kulturer. Kraftige angreb på unge træer kan ende med at træet dør.

Galmider kan give kraftigt nåletab i nordmannsgran. De bliver aktive fra begyndelsen af april, hvor æggene klækkes og helt frem til starten af september i varme år. Skaden erkendes først, når det er for sent: En udtalt først mørkegrøn senere støvet brun/kobber-farvning af de ældre nåleårgange – som er opstået pga. midernes sugning.

Snudebillearter kan volde problemer. ’Stor nåletræssnudebille’ laver i maj-juni rodhalsgnav på unge nåletræer plantet på gammel skovjord. ’Gråsnuden’ og flere andre snudebillearter kan lave gnav i knopper, nåle og bark på nobilis og nordmannsgran.

Stammelus kan ses i toppene på nordmannsgran fra april og helt frem til august. Angreb optræder sporadisk i kulturene og er ofte ikke voldsomme, men ved kraftige angreb bliver topskud og sidegrene i øverste grenkrans deforme og misfarvede.

Ulden / grøn ædelgranlus har en kropslængde på op til 2 mm og kan minde om gulgrønne bladlus med et vokslag, der giver dem et blåligt skær.Hvis der er varmt i maj-juni, kan de forekomme i stort tal. I kraft af bevingede voksenindivider kan spredningen til nye områder ske hurtigt.

Især kendetegnes lusene ved deres kraftige produktion af voks og ekskrementdråber (honningdug) – det giver blåhvide, vatagtige belægninger ved nålebasis langs skudakserne og kan føre til en tilklistring af skuddene.

Modsat almindelig ædelgranlus forbliver nålene grønne, men sugningen bevirker, at de vrider sig, så de hvide undersider bliver synlige. Kraftig sugning på topskuddet kan desuden give sår og medføre svækkelser, hvor topskuddet kan knække i blæst.

Brun ædelgranbladlus.I de seneste år har der forekommet angreb af 4-8 mm store grønsorte lus af arten brun ædelgranlus. De sidder på træets stamme, på topskuddet og under den eller de øverste grenkranse. Deres sugning kan føre til topdød, men oftest er der tale om at topskuddet bliver grimt og evt. sort af den honningdug, der udskilles.