Mange danske skove er privatejede. Det betyder ikke, at offentligheden slet ikke må færdes der. Men det betyder, at reglerne er mere begrænsede end i offentligt ejede skove.

Hovedreglen er enkel:

Som skovgæst må man færdes til fods og på cykel i private skove fra kl. 6 om morgenen til solnedgang – men kun på veje og stier.

Man må altså ikke bevæge sig frit rundt i skovbunden, gå ind i bevoksninger, krydse gennem nyplantninger eller følge dyreveksler og tilfældige spor, der ikke er egentlige veje eller stier. Man må heller ikke tage ophold tæt på beboelses- og driftsbygninger.

Reglerne handler om offentlighedens adgang til private skove – altså hvad skovgæster må uden særskilt aftale med ejeren. De begrænser ikke skovejerens egen lovlige brug af skoven. Skovejeren, ansatte, entreprenører, jagtlejere og andre med ejerens tilladelse kan naturligvis færdes og arbejde i skoven som led i drift, tilsyn, jagt, naturpleje og anden lovlig brug af ejendommen.

Kort fortalt: adgangsregler i private skove

I private skove må offentligheden som udgangspunkt:

• gå og cykle på veje og stier
• færdes fra kl. 6 til solnedgang
• have hund med, hvis den er i snor
• tage ophold i skoven, men ikke inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger
• samle mindre mængder bær, svampe, nødder, kogler, mos m.m. til privat brug, men kun det, man kan nå fra vej eller sti

Som skovgæst må man som udgangspunkt ikke:

• gå uden for veje og stier
• færdes i skoven efter solnedgang
• cykle i skovbunden
• køre i bil, ATV, knallert eller andet motorkøretøj
• ride, bortset fra hvor ridning er tilladt efter reglerne eller efter aftale med ejeren
• tænde bål, bruge kogeapparat eller skabe brandfare
• slå telt op eller lave lejr
• fiske i søer, damme og vandløb uden tilladelse
• samle brænde, kvas, pyntegrønt eller skoveffekter uden tilladelse
• klippe grene af træer og buske
• grave planter op
• beskadige træer, buske, reder, huler, yngel eller æg
• holde større organiserede aktiviteter uden ejerens tilladelse

Ejeren kan give lov til mere, end den almindelige adgangsret giver ret til, hvis det ikke strider mod anden lovgivning, fredninger eller konkrete beskyttelsesregler.

Privat skov og offentlig skov: Hvad er forskellen?

Der er stor forskel på reglerne i private og offentligt ejede skove.

I private skove må offentligheden som udgangspunkt kun færdes til fods og på cykel på veje og stier. Adgangen gælder fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke ske inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger. Det følger af naturbeskyttelseslovens § 23. 

I offentligt ejede skove – for eksempel Naturstyrelsens skove, kommunale skove, skove ejet af andre statsinstitutioner, folkekirken eller offentlige stiftelser – er adgangen som udgangspunkt mere fri. Her må man normalt færdes hele døgnet. Gående må som hovedregel også færdes uden for veje og stier, mens cykling skal ske på veje og stier.

Der er dog også begrænsninger i offentligt ejede skove. Man må blandt andet ikke færdes i indhegnede bevoksninger, rørbevoksninger, planteskoler, arealer med landbrugsafgrøder, haver og gårdspladser. Ophold inden for 50 meter fra beboede bygninger er heller ikke tilladt.

Det er derfor ikke nok at sige, at “man må færdes i skoven”. Det afgørende er, hvem der ejer skoven – og om der er særlige lokale regler, skiltning, jagt, skovningsarbejde eller andre lovlige begrænsninger.

Hvem ejer skoven?

Hvis du er i tvivl om, hvem der ejer en skov, skal du ikke gå ud fra, at skoven er offentlig.

En skov kan ligne en almindelig offentlig skov, selv om den er privat. Mange private skove har brede skovveje, p-pladser, stier og skilte. Det ændrer ikke ved ejerforholdet.

Du kan typisk få en idé om ejerforholdet ved at se efter skilte ved indgangen, Naturstyrelsens eller kommunens logo, lokale informationstavler, digitale kort, matrikeloplysninger eller ejeroplysninger.

Hvis du er i tvivl, er det sikreste at følge reglerne for private skove: bliv på veje og stier, gå kun ind mellem kl. 6 og solnedgang, hold hunden i snor og vis hensyn til ejendom, drift, dyr og andre skovgæster.

Veje, stier og lovlig adgang

Adgangen til private skove gælder kun, hvis man kan komme lovligt ind i skoven. Man må ikke skaffe sig adgang gennem en have, gårdsplads, dyrket mark, over hegn, stengærder eller jordvolde. Adgangsbekendtgørelsen siger direkte, at man ikke må passere stengærder, jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven, bortset fra gennem lovlige passager. 

Når man er i skoven, må man som skovgæst kun bruge egentlige veje og stier. Dyreveksler, midlertidige maskinspor, hugstspor eller tilfældige trampespor giver ikke nødvendigvis offentlig adgang.

Hvis en skovgæst færdes i skoven på en måde, der ikke er tilladt, kan skovejeren eller dennes repræsentant forlange, at vedkommende oplyser navn og bopæl. SGAV’s vejledning nævner også, at ejeren eller ejerens repræsentant kan give anvisninger for færdslen, og at ejeren kan give tilladelse til mere, end de almindelige regler giver ret til. 

Cykling, ridning og hunde

Cykling i private skove følger grundreglen: Det er tilladt på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. Cykling i skovbunden, gennem bevoksninger eller på tilfældige spor er ikke en del af den almindelige adgangsret.

Skovejeren kan ved skiltning begrænse cykling på stier, hvor cykling giver særlige problemer. Det kan for eksempel være af hensyn til gående, drift, terræn eller sårbare arealer. Begrænsningen gælder stier – ikke veje – og kommunalbestyrelsen kan i visse tilfælde tilsidesætte et forbud. 

Ridning er mere begrænset end færdsel til fods og på cykel. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører gennem skove, medmindre ejeren ved skiltning helt eller delvist har forbudt det. Ridning i skovbunden, på små stier, i bevoksninger eller på almindelige skovspor kræver som udgangspunkt ejerens tilladelse. 

Hunde må gerne medbringes i private skove, men de skal føres i snor. Det gælder af hensyn til vildt, fugle, husdyr, andre skovgæster og skovens drift.

Sankning og indsamling i private skove

Mange spørger, om man må sanke i private skove. Svaret afhænger af, hvad man mener med “sanke”.

Man må gerne samle mindre mængder til privat brug – for eksempel nødder, bær, svampe, frø, kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav. I private skove gælder dog den vigtige begrænsning, at man kun må tage det, man kan nå fra vej eller sti. Man må altså ikke gå ind i bevoksningen for at samle. 

Kogler må kun tages fra skovbunden. Grene og kviste må kun samles i begrænset omfang, og ikke i bevoksninger, hvor der oparbejdes pyntegrønt. SGAV nævner som tommelfingerregel, at man må tage, hvad man kan have i en plasticpose, men understreger også, at denne tommelfingerregel ikke er lovfæstet. 

Brænde, kvas, træstabler, pyntegrønt og andre skoveffekter tilhører skovejeren og må ikke tages uden tilladelse. Det samme gælder klipning af grene, opgravning af planter og indsamling til erhvervsmæssig brug.

Bål, overnatning, fiskeri og arrangementer

Den almindelige adgangsret giver ret til færdsel og ophold inden for reglerne. Den giver ikke ret til at tænde bål, overnatte, slå telt op, fiske eller gennemføre større arrangementer.

Som skovgæst må man ikke tænde bål, bruge kogeapparat, bruge fyrværkeri eller på anden måde skabe brandfare i skoven, medmindre der er særskilt tilladelse eller en lovligt etableret bålplads med regler, der tillader det.

Overnatning, teltning og lejrslagning kræver ejerens tilladelse. De særlige ordninger med shelters, primitive overnatningspladser og fri teltning findes især i udvalgte offentlige skove og gælder ikke automatisk i private skove.

Fiskeri i skovens søer, damme og vandløb kræver også særskilt tilladelse fra den, der har fiskeretten.

Organiserede aktiviteter kræver ejerens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30 personer. For skoleklasser, spejdere og lignende er grænsen 50 deltagere. Erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer, orienteringsløb, aktiviteter med afmærkning, aktiviteter om natten og lejrslagning kræver som udgangspunkt også ejerens tilladelse.

Når skoven kan lukkes midlertidigt

Skovejeren kan ikke bare lukke en privat skov permanent med et generelt “Adgang forbudt”-skilt, hvis skoven ellers er omfattet af offentlighedens adgangsret.

Der er dog situationer, hvor adgangen kan forbydes eller begrænses midlertidigt. Det gælder:

• på dage, hvor der holdes selskabsjagt
• i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7, når der er pürschjagt
• i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde

Det står i adgangsbekendtgørelsens § 6. Lukning skal ske ved skiltning ved de almindeligt anvendte indgange. Skiltet skal angive tidsrummet for forbuddet og fjernes igen, når perioden er slut. Hvis kun en del af skoven lukkes, skal det fremgå tydeligt, hvilken del forbuddet omfatter. 

Ejeren af en privat skov på mindre end 5 hektar kan desuden ved skiltning indskrænke offentlighedens adgang. Hvis en lille skov hænger sammen med anden skov, kan adgangsforholdene være mere konkrete og afhænge af det samlede skovområde og den konkrete skiltning.

Skilte, hegn og bomme

Skovejeren må gerne beskytte sin ejendom, sin drift og sine kulturer. Det kan for eksempel være med hegn omkring nyplantninger, bomme mod ulovlig motorkørsel eller skilte med regler for færdsel.

Men offentlighedens lovlige adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må heller ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove, hvis formålet reelt er at hindre offentlighedens lovlige adgang. 

Bomme og fysiske spærringer må gerne forhindre biler og motorkørsel, men de må ikke blokere lovlig færdsel til fods eller på cykel, hvor der efter reglerne skal være adgang.

Hegn omkring kulturer, nyplantninger og sårbare arealer kan være helt almindelige og sagligt begrundede. Her handler det ofte om at beskytte planterne mod vildtbid eller skade.

Gode råd til skovgæster

Hvis du går tur i en privat skov, kommer du langt med almindelig hensynsfuldhed:

• bliv på veje og stier
• hold hunden i snor
• gå kun i skoven fra kl. 6 til solnedgang
• respekter skilte, bomme og afspærringer
• hold afstand til huse, gårde og driftsbygninger
• undgå støjende adfærd
• lad brænde, kvas, pyntegrønt og træeffekter ligge
• tag affald med hjem
• giv plads til skovmaskiner og skovdrift
• spørg ejeren, hvis du vil mere end almindelig færdsel

Private skove er både natur, arbejdsplads og privat ejendom. Skovdrift, jagt, naturhensyn og friluftsliv skal kunne fungere side om side.

Gode råd til skovejere

Som skovejer kan det være en fordel at kende adgangsreglerne præcist. Mange konflikter opstår, fordi enten skovgæster eller ejere er usikre på, hvad reglerne faktisk siger.

Som skovejer må du gerne informere om reglerne ved tydelig og saglig skiltning, opsætte bomme mod ulovlig motorkørsel, hegne nykulturer og sårbare arealer, lukke midlertidigt ved selskabsjagt, pürschjagt i det lovlige tidsrum eller intensivt skovningsarbejde, kræve tilladelse til større organiserede aktiviteter og lave frivillige aftaler om ridning, arrangementer eller anden udvidet brug.

Men du må ikke generelt forhindre eller vanskeliggøre lovlig offentlig adgang, hvis skoven er omfattet af offentlighedens adgangsret.

Er du i tvivl om skiltning, adgangsforhold, ridning, organiserede aktiviteter eller håndtering af konflikter i din skov, kan din lokale skovfoged hjælpe med en praktisk løsning, der både respekterer lovgivningen og skovens drift.