Bertel Hestbjerg
- Forening: Skovdyrkerne Vestjylland
Bertel ejer og driver ’Hestbjerg Økologi’, som er en økologisk grisefarm lidt vest for Holstebro. På gården praktiseres der skovlandbrug, hvor grisene går under poppel-træer, med et stort fokus på grisevelfærd samt kombinationen mellem produktion og natur. Til ejendommen hører i alt ca. 1.000 ha, hvoraf en del af det samlede areal er eksisterende skov. Bertel kender derfor meget til dagsordenen med at inddrage flere formål i arealforvaltningen, og vil kunne bidrage med sine kompetencer inden for skovlandbrug i sammenspil med udrulningen af Den grønne Trepart.