Danmark kan være selvforsynende med træbiomasse til energiformål allerede i 2037.

Det forudser en ny analyse fra Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse. Analysen viser, at forbruget af træbiomasse til energi falder markant frem mod 2050 i takt med udbygningen af andre vedvarende energikilder. Samtidig vil produktionen af restprodukter fra danske skove stige grundet øget skovrejsning.

– Efter 2037 vil produktionen af træbiomasse fra de danske skove overstige efterspørgslen i energisektoren. På det tidspunkt kan Danmark i princippet være selvforsynende med træbiomasse i energisektoren, skriver partnerskabet i analysen.

Om partnerskabet

  • Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse har følgende associerede partnere: Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dansk Fjernvarme, HOFOR, Ørsted og Green Power Denmark.
  • Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse er et vidensbaseret partnerskab mellem Dansk Skovforening, Dalgas og Skovdyrkerne, som arbejder for en bæredygtig anvendelse af dansk træ til energiformål – herunder muligheden for at fortrænge fossile brændsler.
  • Partnerskabet arbejder på at bringe faglig evidens ind i debatten om træ til energi, og står blandt andet bag bestilling af faglige rapporter fra forskerverdenen.

Ingen overudnyttelse

Omstillingen til brug af biomasse i energisektoren har medført, at Danmark i dag importerer store mængder træbiomasse for at kunne opfylde behovet.

Det fremføres ofte, at Danmark overudnytter ressourcen, og at andre lande dermed har mindre biomasse tilgængelig i deres omstilling fra fossile til biogene ressourcer.

Derfor er det vigtigt, at Danmark kan blive selvforsynende med biomasse til energi, så de danske skove producerer den samme mængde biomasse til energi, som anvendes i den danske energisektor.

Store mængder

Analysen forudser også, at i fremtiden vil efterspørgslen efter biogene ressourcer til andre formål stige. Faktisk er der udsigt til, at biogent kulstof vil blive en knap ressource.

Produktionen i de danske skove kan bidrage markant til at imødekomme den efterspørgsel.

Der vil nemlig være en stor mængde restbiomasse tilgængelig – ikke mindst hvis den grønne treparts ambition om at rejse yderligere 150.000 ha produktionsskov bliver til virkelighed.

– For at imødekomme denne store produktion af træbiomasse er det derfor vigtigt, at der også fra politisk side skabes sikkerhed for en god driftsøkonomi i skovbruget, så incitamenter til at rejse mere skov i Danmark fastholdes, fremgår det af analysen.

– Det træ, der kommer ud af bevoksningerne i de første 20 år, efter skoven er plantet, er småt dimensioneret træ, som træindustrierne ikke efterspørger til produkter. Hvis fældningen af hjælpetræerne bliver en omkostning fremfor en løbende indtægt, reduceres incitamentet til at anlægge mere produktionsskov. Derfor er muligheden for løbende at afsætte restprodukter fra skovdriften en vigtig forudsætning for at nå trepar- tens målsætning om at rejse yderligere 150.000 hektar ny produktionsskov i Danmark, påpeges det.

Derudover fremhæver partnerskabet også, at netop træbiomasse kan skabe negative udledninger, som er nødvendige for at nå Danmarks langsigtede klimamål.

Det sker ved at afbrænde biomasse i energiforsyningen, hvorefter den frigivne CO2 fra træet opsamles og lagres under jorden – såkaldt Carbon Capture and Storage (CCS).

Fem anbefalinger

På baggrund af analysen har partnerskabet udarbejdet fem anbefalinger.

1. God økonomi i skovbrug giver mere skov

Som del af den grønne trepart har regeringen en målsætning om at rejse yderligere 150.000 hektar privat produktionsskov. Hvis det skal lykkes, skal det være attraktivt for lodsejere
at rejse skov. Det kræver, at der er en sund driftsøkonomi i skovbruget. En af forudsætningerne for en sund driftsøkonomi er, at skovejerne gennem hele omdriften kan afsætte restprodukter fra træproduktionen i form af træbiomasse.

2. Biomasse og biodiversitet behøver ikke at være modsætninger

Skovejere tager ansvar for natur og biodiversitet. For eksempel er mængden af dødt ved stigende i de danske skove. Samtidig er over 50 procent af det danske skovareal certificeret efter enten FSC- eller PEFC-standarden eller begge dele.

3.Frit træarts- og metodevalg i skovdyrkningen

For fortsat at opretholde en stor vækst i skovene, er det vigtigt, at skovejeren har mulighed for at tilpasse skovdriften til de enkelte skovområder. Det er afgørende for, at vi når
i mål med den grønne omstilling og for at tage hensyn til
et ændret klima i fremtiden. En forudsætning for, at vi kan blive ved med dette i fremtiden, er det frie træartsvalg og lodsejens mulighed for selv for forvalte skoven.

4.Samlet kulstofstrategi for Danmark

På længere sigt skal mere biomasse fra skoven bruges til andre formål end energi. Biogent kulstof bliver i stigende grad en knap og efterspurgt ressource i forbindelse med omstillingen til en fossilfri bioøkonomi. Derfor bør der udarbejdes en dansk kulstofstrategi, der er med til at sikre, at træbiomassen anvendes i de sektorer, hvor den gør størst gavn.

5. Store perspektiver i forskning og udvikling

Der er store muligheder for at udvikle nye produkter af restprodukterne fra skovdrift, der kan understøtte den grønne omstilling. Vi skal derfor hurtigst muligt investere i udvikling og forskning af, hvordan Danmark kan udnytte de vigtige og store mængder restprodukter fra skovbruget til klimavenlig produktion af biobrændstoffer, bioplastik med mere.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #100