Det nye blad skulle samle kommunikationen
Skovdyrkeren så dagens lys i 2010. Forløberen var de lokale blade Skovdyrker Nyt. Med det nye blad ønskede man at samle og styrke den fælles kommunikation i Skovdyrkerne.
100 udgivelser af Skovdyrkeren er det blevet til indtil videre. Men vejen hertil har ikke været uden bump. Faktisk gik der lang tid fra ideen om et nyt fælles blad opstod, og til at bladet blev en realitet. For at blive klogere på baggrunden for Skovdyrkeren, skal vi tilbage til sidste halvdel af 1990’erne. På det tidspunkt indsendte den daværende skovrider i Vestjydsk Skovdyrkerforening, i dag Skovdyrkerne Vest, et forslag til De Danske Skovdyrkerforeningers forretningsudvalg. Forslaget handlede om en styrkelse af den faglige kommunikation med de dengang 16 lokalforeningers næsten 6000 medlemmer.
Forslaget blev ikke til noget
Skovrideren var Per Hilbert – og han forestillede sig et tidsskrift i Skalk-format og med erfaringsbaserede artikler, primært om skovdyrkning, men også andre skovrelaterede emne, af bred interesse for skovejerne. Tidsskriftet skulle være fælles for alle foreningerne og meget gerne med ham selv som redaktør. Forslaget døde, inden det kom til realitetsbehandling. Måske fordi man var optaget af noget, der viste sig at være en længere proces omkring vedtagelse af et nyt fælles logo. Det logo, der bruges i dag. Og måske endnu mere fordi Per Hilbert fik et job for Danida i Nepal og dermed var ude af den daglige drift af Skovdyrkerne for en periode.
Stigende behov
Selvom tanken om et landsdækkende Skovdyrkermagasin ikke blev til noget dengang, havde forslaget sat gang i debatten om kommunikationen til foreningernes medlemmer. Ikke mindst i skovridergruppen. Der udviklede sig en stigende erkendelse af et behov for at meddele sig bredt og til mange på en gang, og ikke kun gennem de årlige medlemsbesøg og opfølgning på disse. Man så en mulighed for at effektivisere rådgivningen og orientere om foreningsaktiviteter, råtræmarked, generalforsamlings- og bestyrelsesbeslutninger med mere. Det lokale ophæng og den tilhørende forskellighed blev afgørende for det produkt, man i første omgang blev enige om. Nemlig grønt fortrykt papir i A4format med Skovdyrkernes fælles logo.
På det kunne den enkelte forening så skrive til medlemmerne. Således kunne hver forening skrive hvad de fandt aktuelt og vigtigt, og når de fandt det opportunt. Enkelt, fleksibelt og med et skær af fælles ståsted.
Skovdyrker Nyt
Skovridergruppen ønskede efter relativ kort tid en professionalisering af ikke mindst layout for den generelle og postbesørgede medlemskommunikation. Det blev til et lille hæfte med samme for- og bagside opsætning.
Det fik Navnet Skovdyrker Nyt. Udgivelserne var stadig lokale, det var trykningen også. Der var ingen krav til sidetal og udgivelsesfrekvens og emnevalget var naturligvis det, der havde interesse i den enkelte forening. Dog var der nok en opfattelse af, at der som minimum burde udkomme et Skovdyrker Nyt pr. kvartal.
Man ”stjal” kun i meget begrænset omfang ideer og artikler fra hinanden. For nogle redaktører var det nok en betydelige større anstrengelse at producere et Skovdyrker Nyt end for andre.
Tog fat i drømmen igen
Den vestjyske skovrider Per Hilbert kom hjem fra Nepal i 1999 og blev fra 1. januar 2000 sekretariatsleder i DDS. Han havde ikke glemt sin drøm om et landsdækkende magasin af høj faglig kvalitet for Skovdyrkernes medlemmer, uanset hvor i landet de hørte til. På adskillige skovridermøder blev der varmet op under ideen og i sidste ende sejrede den. Mest fordi det blev klarlagt, hvor mange ressourcer der blev brugt på de lokale Skovdyrker Nyt. Trykning af små oplag, forsendelse og ikke mindst tid til skrivning og redigering. Omsat i kroner og øre nok til at dække de øgede udgifter, der var brug for i sekretariatet til at virkeliggøre Skovdyrkeren
Nyt blad
Den første udgivelse af Skovdyrkeren kom i januar 2010.
Nederst på bagerste side i det første blad skriver daværende redaktør Per Hilbert:
– Som den opmærksomme læser nok har opdaget, så har medlemsbladet skiftet navn, format og layout. Lokale nyheder og meddelelser vil fremover have fast plads på bladets forside, bagside og indersider. Bladets midtersider vil derimod bestå af fælles artikler med aktuelle emner, relevante for alle skovejere og skovdyrkere – ofte skrevet af Skovdyrkernes specialist på området. Redaktør Per Hilbert nåede at stå fadder til de første 50 numre af Skovdyrkeren. Fra 2018 har nuværende redaktør Jens Mathiasen stået i spidsen for bladet og for nuværende har de to redaktører altså hver især redigeret 50 udgivelser af Skovdyrkeren.
