Fagmand: Papirmediers snarlige død er stærkt overdrevet
Du læser lige nu Skovdyrkeren nummer 100. Et gammeldags papirmagasin, som burde være død for længst. Men trykte magasiner lever fortsat – og det bliver de ved med i en rum tid endnu, vurderer fagfolk.
Helt overordnet bliver der færre medlemsblade, og der bliver gradvist færre og færre læsere.
Det samme gælder for andre printmedier. Men rygterne om printmediets snarlige død er stærkt overdrevne. Læsertallene falder, men de falder ikke hurtigt. Sådan lyder det fra Dennis Christensen. Han er analysechef i Danske Medier og arbejder til dagligt med branchetal og tendenser i det danske mediebillede.
– Når vi kigger nærmere på tallene, er der stadig relativt mange, der er i kontakt med et eller flere printmedier. Der er ikke så mange, der holder den trykte avis, men der er stadig en del, der får et medlemsblad i fysisk format, pointerer Dennis Christensen.
Såvel Dennis Christensen som medieforsker Karen Klitgaard Povlsen fremhæver en række stærke argumenter for at fastholde det trykte blad. Det handler særligt om opmærksomhed, deling af viden og tilhørsforhold.
Medlemsbladet er en vidensbank
Karen Klitgaard Povlsen er professor emerita i medievidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
Hun har en stor viden om ugeblade og magasiner. Hun peger på, at printmediet har en særlig værdi – især for de magasiner, der udgives af foreninger.
– Medlemsblade støder man ofte på i fysisk form. Dermed er det egnet til at lægge fra sig og tage frem igen og bruge f lere gange. Det er banalt, men det er en meget vigtig egenskab i vore dage. Karen Klitgaard Povlsen kalder medlemsbladene en vidensbank, som man kan gå til igen og igen.
– Nogle abonnenter gemmer på flere årgange. Den gentagne brug og opmærksomhed er en stor værdi for både afsender og modtager, lyder det. Information lagres desuden bedre, når man læser på print. Det er der evidens for.
– Al forskning peger på, at man læser grundigere, hvis man læser på papir. Undersøgelser viser, at der er stor forskel på opmærksomheden – om det er en artikel, der ligger digitalt eller i papirformat, siger Karen Klitgaard Povlsen og tilføjer, at dette forhold til gengæld stiller visse krav til kvalitet og indhold, siger hun. Karen Klitgaard drager en parallel til bøgernes verden. Hun mener, at receptionssituationen er helt forskellig, om læseren har en e-bog på skærmen eller en papirbog i hånden.
– De digitale medier er flygtige. Det er sådan nogle, man ofte åbner og kigger på, mens tankerne er et andet sted. Og det er yderst sjældent, man vender tilbage til dem.
– Man læser på en anden måde, når det er på papir. Billeder og tekst har en anden udtrykskraft – en anden brugsværdi, faktisk, siger hun.
Vigtigt tilhørsforhold
Karen Klitgaard Povlsen har bladret i Skovdyrkeren i forbindelse med tilblivelsen af denne artikel – og hun mener, at det er vigtigt for læserne af Skovdyrkeren at bladet også er i papirformat i fremtiden.
– Man føler et stærkere tilhørsforhold til mediet, når man modtager et fysisk blad. Der er en identifikation og en hjemlighed. Man har en relation til det her særlige blad, der ligger et helt særligt sted i hjemmet, fastslår hun. I forhold til følelsen af et tilhørsforhold er der ifølge medieforskeren flere trin. Der er selve mediet.
Man kender journalisterne, deres skrivestil og deres ekspertområder – og så er der forholdet til kolleger i branchen eller foreningen. Altså det, at man er fælles om at have læst de samme artikler i det samme fælles blad.
Medlemsbladet leverer vigtig viden
Analysechef Dennis Christensen taler om ”det forestillede fællesskab”.- Selv om man ikke nødvendigvis møder op til medlemsarrangementer i sin forening, kan man via medlemsbladet modtage vigtig information og deltage i debatter. Det skaber en form for ”social lim” – og dermed et fællesskab, siger han. Dennis Christensen konstaterer, at en del digitale medier døjer med en lav åbningsgrad – det er altså ikke alle modtagere, der rent faktisk åbner og læser det, der sendes ud pr. mail – Jeg vil vove den påstand, at det er anderledes, når du modtager et blad i din fysiske postkasse. Et trykt magasin har et taktilt element – du får et produkt mellem hænderne. Det ligger måske fremme på sofabordet.- For mange har medlemsbladet også en symbolsk betydning: Jeg er medlem af en forening, og her er et konkret produkt, jeg modtager, siger han.
Professionel interesse
Ifølge Karen Klitgaard Povlsen kan medlemsblade have forskellig betydning for medlemmerne
– Det kommer an på, om du er elitesportskvinde eller om du interesserer dig for skovdrift. Skovdyrkeren er ligesom landbrugsblade produktionsorienterede, men det kan fitness-blade også være. Her er det kroppen, der er produktionsmidlet.
– Læserne af et blad som Skovdyrkeren har en professionel interesse. De søger en viden, der er holdbar, og derfor kan man forestille sig, at bladet gemmes og bruges til at slå op i, mener Karen Klitgaard Povlsen. Slots- og Kulturstyrelsen udgav i 2019 rapporten ”Magasiner og Ugeblade” Den viser, at udgivelsesgruppen ”Forenings- og organisationsblade” skiller sig ud ved at være den eneste gruppepe, der har oplevet en fremgang i læsertallet fra 2010 til 2018.
Besparelsespotentiale kontra værdi
Spørgsmålet er så, om forenings- og ugeblade også vil opleve fremgang i læsertallet fremover
Danske Medier laver oplagskontrol, og der hører Dennis Christensen fra mange i udgivere i branchen, at de næste år ikke vil være at finde i den statistik. Trykning og distribution er blevet for store poster i budgettet.- Udgifterne sætter medierne under pres, men der er et misforhold mellem besparelsespotentialet og værdien af det trykte medie, siger Dennis Christensen
– Jeg skal ikke gøre mig til dommer og fortælle udgiverne, hvad de skal gøre. Men der er en tendens til at være hurtig på aftrækkeren, og jeg synes, man skal tænke sig om. Jeg tror, der er en kvalitativ forskel på en trykt artikel og den langsomhed, den kræver – til et fem sekunders budskab på TikTok, siger han.
Karen Klitgaard Povlsen er med på, at papir, trykning og distribution er tunge poster på en udgivers budget. Men der er også andet at tage højde for.
– For 20 år siden var det billigt at sende aviser og blade ud med post. Det er blevet dyrt. Og kioskerne er stort set væk. Det giver færre titler, der kan købes. Men det kan betyde en større interesse for det udbud, der er – og dem, der distribueres, siger hun. Medieforskeren understreger, at udgiverne skal være klar over, hvad de mister, hvis de opgiver papirmediet.
– Hvis man opgiver papiret, risikerer man at tabe de kunder, man gerne vil have fat i – og de kunder, der interesserer sig for indhold. De attraktive læsere. Og dem, der har råd.
– Der vil blive ved med at være papirmagasiner. En del vil blive omlagt til digitalt format, men det vil ikke ske i samme hast som i de senere år, forudser Karen Klitgaard Povlsen�
