Skovdyrkernes nye formand har et særligt forhold til skoven

Hans Christian Teisen er erhvervsmand, godsejer og har familiære bånd til tysk skovbrug. Og så har han et særligt øje for at sikre private skovejeres interesser.

Telefonen bimler, og Hans Christian Teisen rækker ud.

– Ja, det er korrekt. Vi holder møde i næste uge. Der diskuterer vi strategi og fremtidsplaner, siger Hans Christian Teisen

Han lægger på, kigger op og smiler.

– Nå, hvor kom vi til, spørger han. Hverdagen er travl, og opkaldene står i kø hos Hans Christian Teisen, som er ny hovedbestyrelsesformand for Skovdyrkerne.

Han har budt indenfor til interview og kaffe i hovedbygningen på Vognserup Gods ved Holbæk på Sjælland.

Rundt om ham hænger antikke malerier på vægge beklædt med stilede tapeter, som sender tankerne tilbage til 1700-tallet.

Udover en god håndfuld bestyrelsesposter er Hans Christian Teisen medejer af flere virksomheder, som alle kræver opmærksomhed.

– Jeg kan nemt få tiden til at gå. Men jeg brænder for organisationsudvikling, og jeg ser et stort potentiale i Skovdyrkerne – og også i de privatejede skove, som er vigtige i forhold til at løse fremtidens klimaproblemer. Derfor vil jeg gerne afsætte tid og kræfter til at kæmpe for de private skovejeres interesser, siger han.

100 års familiehistorie på Vognserup

Hans Christian Teisen overtog Vognserup Gods, da hans far døde i 1984. Men familiens historie på Vognserup går tilbage til 1914.

– Dengang var min farfar ung landmand i Nordjylland. Familien ejede Civagaard og Dronninggaard i Nordjylland. Gårdene blev solgt. Min oldefar hjalp min farfar i gang som forpagter på Vognserup, som min farfar købte i 1921, fortæller Hans Christian Teisen.

Der er dog ikke meget landmandsbaggrund over Hans Christian Teisen. Faren var jurist og Hans Christian voksede op i København.

– Jeg læste økonomi på universitetet og min karriere begyndte som diplomat i udenrigsministeriet og i London. I årene derefter var jeg en del af ledelsen i en række virksomheder – blandt andet Rockwool, Bavarian Nordic og PwC, fortæller han.

Det med at overtage godset og være ansvarlig for bygninger og landbrugsdrift lå ikke lige for. Som ung var det ikke landbruget, der trak.

– I mange år boede min farmor på Vognserup. Som dreng var Vognserup det sted, hvor vi tog på weekend. Det har krævet mange overvejelser både at overtage godset, men også at flytte herud med familien, siger han.

Alligevel overtog han ejerskabet i 1984. I 1997 flyttede han med sin kone og deres ældste søn ind på godset.

– I de første år skulle vi finde ud af, om vi havde lyst til at skabe vores tilværelse her på landet. Vi faldt dog hurtigt til, og vi har ikke fortrudt beslutningen om at gøre Vognserup til basen for vores tilværelse med tre børn, lyder det.

Dyrker skoven forstligt

Hans Christian Teisen kigger op fra sine noter ved det mørke træbord midt i stuen.

– Vi skal ud i skoven. Det skal vi altså, siger Hans Christian Teisen og rejser sig. Nogle minutter senere ruller bilen ud ad Vognserups indkørsel med retning mod skoven nogle få hundrede meter fra godset.

På vejen derud går turen forbi et hegnet areal med et væld af nyplantede træer.

– Her har vi fået etableret et arboret med 30 forskellige arter. Der er blandt andet plantet ægte kastanje og valnød sammen med mange andre. Det bliver spændende at følge de forskellige træarter, når de vokser til i de kommende år, siger han.

Skoven er på 45 hektar og består primært af blandet løvskov. Bøg er altdominerende. Indimellem er der også ær og enkelte store ege.

– Vi dyrker skoven forstligt. Bøgebevoksningerne selvforynger velvilligt, og vi bruger plukhugst, når træerne har nået hugstdiameter. Som du kan se, har vi også nogle spredte nålebevoksninger indimellem, siger han og peger ind på en sitka-bevoksning.

Han sender blikket ind i en af de blandede bøgebevoksninger, hvor der ligger et stormfaldstræ i skovbunden.

– Vi har også fokus på at skabe god biodiversitet. Der må gerne være dødt ved i skoven, som skaber levesteder for biller og insekter, fortæller han.

Undervejs fortæller Hans Christian Teisen om sin glæde ved skoven. Den har han fået igennem sin forældre.

– Min mor var fra Tyskland, ud af en skovriderfamilie gennem ti generationer, og med stærke traditioner for skovdrift. Så hun var opvokset på en skovridergård med skov og skovbrug helt inde på livet.

– Derudover har min far også altid holdt meget af skoven. Faktisk mere end af landbruget. Så det er igennem begge mine forældre, jeg har fået blik for skov og skovbrug, siger han.

Herregård fra 1300-tallet

Vognserup er en gammel herre- gård, som er nævnt i skrifter tilbage til 1300-tallet.

Den nuværende hovedbygning dateres tilbage til 1559, da adelsdamen Grethe Bryske lod den opføre.

– Det hedder sig i de gamle skrifter, at bygningen var dårlig på ’fag og tag’. Så Grethe Bryske har vel ment, at det var på tide at bygge nyt, siger Hans Christian Teisen.

Vognserup Gods har været igennem store istandsættelser de seneste 10-20 år. Hans Christian Teisen og hans kone totalistandsatte hovedbygningen i årene 2006-2009.

Derudover er den ene landbrugslænge fra 1700-tallet blevet istandsat. Bygningen står nu med den oprindelige synlige trækonstruktion.

– Bygningen er omdannet til festlokale, som vi lejer ud til bryllupper og andre begivenheder. Det har vi succes med, og der er stor efterspørgsel efter at leje den, siger Hans Christian Teisen.

Han forklarer, at det har været en god og nødvendig proces at få godsets bygninger sat i stand.

– Da vi kom hertil i slutningen af 1990’erne trængte godset til at blive istandsat. Så der har været nok at gå i gang med, fortæller han.

– Hovedbygningen renoverede vi for egne midler i tæt samarbejde med fredningsmyndighederne. Realdania har givet et tilskud til, at vi kunne bevare og istandsætte stakladen, som nu er festlokale, lyder det.

Vil sikre skovejernes interesser

På vejen tilbage fra skoven taler Hans Christian Teisen om sine visioner med den nye post som formand for Skovdyrkernes hovedbestyrelse.

Han ser frem til at kæmpe for de private skovejeres interesser.

– Politikerne og samfundet har ofte store ambitioner på skovejernes vegne. Det kan være positivt, men det er vigtigt, at vi får gjort ejernes ønsker og behov klart. Den private dyrknings- og ejendomsret er det vigtigt at stå vagt om. Risikoen er, at nogle af de politiske tiltag forringer rammevilkårene for skovdrift.

Han gør det klart, at den altoverskyggende opgave bliver at sikre den bedst mulige skovdrift og solid faglig rådgivning til medlemmerne – til konkurrencedygtige priser.

– En vigtig forudsætning er, at vi får implementeret de nye organisations- ændringer i Skovdyrkerne med et langt stærkere samarbejde mellem foreningerne, så vi udnytter alle medarbejderes fulde potentiale, siger han.

Han fortæller, at han har stået i spidsen for en lignende øvelse i sin tid i Rockwool-koncernen.

– Vi skal sikre, at medlemmerne får den stærkeste rådgivning og bedste service til den rigtige pris. For at opnå det, er det blandt andet nødvendigt at ’backoffice’ kører så effektivt som overhovedet muligt, siger Hans Christian Teisen.

– De dedikerede medarbejdere gør det bedste, de kan. Men det kræver, at medarbejderne får de rigtige vilkår og redskaber, som IT-platform, produkter, rådgivningspakker, herunder kendskab til regler og tilskud med mere. Det kræver flere ressourcer, end vi har i hver af de fem lokale foreninger, fortsætter han og tilføjer, at han glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

Totalistandsat hovedbygning fra 1500-tallet

Hovedbygningen på Vognserup Gods er bygget i 1559.

Den er bygget i nederlandsk renæssance-stil. Et af kendetegnene er lange facader med rektangulære vinduer.

Hovedbygningen er fredet, og den blev totalrenoveret i begyndelsen af 00’erne i tæt samarbejde med Slots- og Kulturarvsstyrelsen.

– Vi brugte et års tid på at få udført tegninger og få alle godkendelser i tæt kontakt med Kulturarvsstyrelsen.

– Styrelsen er begejstret for hovedbygningen her på Vognserup. Den står som et af de velbevarede eksempler på en senmiddelalderbygning, siger Hans Christian Teisen.

Vinduerne i hovedbygningen er store, og de er indsat i 1770. Oprindeligt var der mindre buede vinduer – hvor bygningen bar præg af fæstningsværk med de mere end en meter tykke munkestensmure.

Indrettet som i 1750

Nu står bygningen som nyrenoveret, men i original indretning og stil som den så ud i 1750’erne.

Dengang var Vognserup ejet af den norske familie Løveskiold. Det var en velstående familie, som var blevet velhavende blandt andet ved udvinding af jernmalm.

– Der er fortsat støbejernsovne i hovedbygningen som bærer løveskjoldet. Det var familiens kendetegn, siger Hans Christian Teisen.

Løveskiold-familien ejede Vognserup frem til 1921, hvor Hans Christian Teisens farfar købte godset efter at have forpagtet det i nogle år forinden.

Bygget af streng adelsdame

Det var Grethe Bryske, som lod Hovedbygningen på Vognserup Gods opføre efter sin mands død.

Hun var ud af den uddøde familie Rud. Manden Peder Rud var en ven af kong Frederik II, og han blev gift med Grete Bryske i 1520.

Hun var en streng og hård dame. Det er blandt andet beskrevet, at hun røvede sin bror Jørgen Bryskes arvelod for at skaffe penge til hovedbygningen. Broderen blev taget til fange i Vognserups kælder, fremgår det af gamle skrifter.

Der er beretninger om, at Grethe Bryske spøger på Vognserup.

– Men vi har nu aldrig været generet af Grete Bryske, siger Hans Christian Teisen og smiler.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #100