Overvældende interesse for at rejse skov

Skovdyrkernes fagmand oplever enorm interesse for at rejse skov. Selvom detaljerne i Grøn Trepart endnu ikke er offentliggjort, anbefales det at få screenet arealerne, indhentet kommunegodkendelse og søge de nuværende ordninger

Landmænd og lodsejere vil rejse skov som aldrig før.
Sådan lyder vurderingen fra Martin Snedker Hansen, der er skovfoged og skovrejsningsspecialist hos Skovdyrkerne Syd
– Det stikker helt af. Jeg har arbejdet med skovrejsning i snart 16 år. Jeg har sjældent oplevet så stor interesse som i år, siger Martin Snedker Hansen. Det er stadig tidligt på året – og der er stadig fire måneder tilbage af ansøgningsfristen ved Landbrugsstyrelsen (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø).
Alligevel har han allerede fået langt flere henvendelser, end hele forrige sæson.
– Jeg bliver blandt andre kontaktet af landmænd, som gerne vil gøre noget proaktivt for klimaet, i stedet for at vente på, at de måske senere får pålagt krav om at reducere CO2.
– Men jeg hører også fra private, som er flyttet på landet – og som gerne vil forbedre natur og herlighed – og samtidig yde en klimaindsats, siger han.

Flere ordninger

Martin Snedker Hansen fortæller, at der lige nu er flere muligheder. Det er langt overvejende Landbrugsstyrelsens ordning og Klimaskovfondens skovrejsningsordning, der søges. Men der er også Nyskovfonden, der primært bruges på de helt små arealer under to hektar.
– Der er markant højere tilskud, hvis man søger Klimaskovfondens tilskudsordning. Med den ordning vil man typisk kunne opnå omkring 60.000 til 65.000 kroner i tilskud pr. hektar.
– Men her skal man være opmærksom på, at fonden overtager det fremtidige CO2-optag på arealet. Man kan altså ikke efterfølgende gå ud og sælge CO2-kreditterne. Man må dog godt medregneCO2-optaget i ejendommens eget CO2-regnskab, siger Martin Snedker Hansen.
Anderledes er det med Landbrugsstyrelsens ordning. Her beholder man det fremtidige CO2-optag fra skoven.

– Med Landbrugsstyrelsens ordning hedder støttebeløbet i år 37.500 kroner pr. hektar. Det er altså mindre end Klimaskovfonden, men til gengæld beholder man alle rettigheder over CO2-puljen på arealet, siger skovfogeden.

Med Klimaskovfondens ordning afgiver man rettighederne til at sælge det fremtidige CO2-optag på arealet. Men man beholder dog
retten til at regne optaget med i eget CO2-regnskab på sin ejendom.

Skovrejsning med Grøn Trepart

Martin Snedker Hansen gør opmærksom på, at det i år er sidste ansøgningsrunde med den velkendte skovrejsningsordning fra Landbrugsstyrelsen.
– Det skyldes at den offentligt støttede skovrejsning fremover vil ske igennem
Grøn Trepart. I forbindelse med sidste års lancering af Grøn Trepart blev der lagt op til 75.500 kroner i støtte pr. hektar. Men der mangler fortsat mange detaljer om ordningen.
– Fra politisk side er der lagt op til, at vi skulle få bekendtgørelsen her til efter-
året 2025. Når den kommer, ved vi præcist hvilket tilskud og hvilke krav, der vil blive stillet med skovrejsning igennem Grøn Trepart, siger Martin Snedker Hansen.

Ingen brændte broer

Skovfogeden gør det klart, at interesserede landmænd og lodsejere roligt kan
søge via de ordninger, som allerede nu er kendte. Det er nemlig altid muligt at annullere tilsagnet, og i stedet hoppe over i Grøn Trepart, hvis den ordning er mere attraktiv.
– Man brænder ingen broer ved at søge Landbrugsstyrelsen eller Klimaskovfonden. Man kan altid takke
nej, når tilsagnet kommer. Til den tid vil man uden problemer kunne søge Grøn Trepart i stedet for, lyder det fra Martin Snedker Hansen. Han opfordrer interesserede til at komme i gang så hurtigt som muligt.
– Meget af det arbejde, vi skal gennemføre i forbindelse med ansøgning om skovrejsning er obligatorisk. For eksempel skal der altid screenes for fortidsminder, beskyttede naturtyper, råstof, fredninger med mere, og der skal sommetider gennemføres nabohøring.
Fælles for ordningerne er, at der skal indhentes VVM-afgørelse og accept ved kommune. Desuden skal det lokale museum høres, og Miljøstyrelsen skal godkende fredskovspålæggelse af arealet.
– Derfor kan det være en fordel at få klaret ansøgningsarbejdet så tidligt som muligt. Vil man så senere med over i Grøn Trepart, så kan man fint gøre det – og meget af det nødvendige ansøgningsarbejde
vil så allerede være klaret, siger han.
Skulle Grøn Trepart vise sig at være særdeles attraktiv, kan man godt forestille sig en flaskehals ved kommuner og miljøstyrelse op til ansøgning. Så er det godt at have godkendelserne på plads inden da.
– Derfor vil jeg opfordre interesserede til at henvende sig til os nu. Så får vi kigget på projektet i god tid, siger Martin Snedker Hansen.

Flere attraktive ordninger

En af dem, der står på spring til at rejse skov er Jakob Ernst. Han har fået tilsagn fra Klimaskovfonden til ni hektar ny skov. Skovrejsningen skal udføres på forældrenes ejendom ved Kolding.
– Vi har fået tilsagnet på 60.000 kroner pr. hektar fra Klimaskovfonden. Jeg forventer, at vi benytter os af tilsagnet og går i gang med plantningen.
– Men omvendt vil jeg ikke udelukke, at vi måske kunne skifte over til ordningen under Grøn Trepart, hvis det visersig, at den ordning er markant bedre, siger han.
Han glæder sig over, at der lige nu er så gode muligheder for skovrejsning –
og at der er flere attraktive ordninger at vælge imellem.
Er du interesseret i at rejse skov, er du velkommen til at tage fat i din lokale
skovfoged hos Skovdyrkerne.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #101