Skovejere vil gøre en forskel for natur og biodiversitet
Klaus Ingemann Nielsen og Barbette Hjelmborg blev skovejere for fem år siden. De dyrker 66 hektar skov ved Næstved. Strategien er at bruge skovens indtægter til at forbedre natur og biodiversitet.
Et rådyr løfter hovedet og kigger sig omkring. Et splitsekund senere springer det i skjul i tykningen.
– Så du det, spørger Klaus Ingemann Nielsen og peger ud på skovengen, hvor dyret græssede.
– Ja, der er mange, og de elsker at stå i lysningerne, svarer Johnny Christensen.
Den store bestand af råvildt er velkommen i skoven. Faktisk bliver bestanden plejet med vildtstriber og mineralsten. Der bliver sørget for masser af lysninger og åbne græsenge imellem bevoksningerne.
– Vi dyrker skoven, men samtidig har vildtpleje, natur og biodiversitet høj prioritet.
– Vores mål er, at overskuddet fra skovdriften skal bruges til at forbedre natur og biodiversitet herude, siger,
I samarbejde med kommunen er der anlagt et nyt vandløb, som nu slynger sig langs med kanten af skoven.
Klaus Ingemann Nielsen og går længere ind i skoven.
Skovfyrren forynger sig velvilligt på de sandede arealer. På billedet ses et tidligere afdrevet skovfyr-areal, hvor der nu er et næsten komplet dække af selvforynget fyr.
Skovejer for fem år siden
Klaus Ingemann Nielsen blev skovejer for fem år siden, da han sammen med sin kone Barbette Hjelmborg købte skoven på 66 hektar få kilometer fra udkanten af Næstved.
Skoven står på meget varierende bonitet. Omkring halvdelen af arealet er gruset sandjord, hvor der tidligere har været grusgrav. Den anden halvdel er gammel landbrugsjord. Der er en del lave områder med mose og enkelte paragraf tre-områder.
Den primære træart er 20-årig skovfyr, som står i en bevoksning på 14 hektar. Derudover er der mindre rødgranbevoksninger og mange lysåbne arealer, som afpudses til gavn for vildtet.
Ægteparret bor i København. De får hjælp til det praktiske i skoven af Johnny Christensen. Han er pensioneret skytte, og bor et kvarters kørsel fra skoven.
– Jeg hjalp også den tidligere ejer, og jeg kender skoven ret godt. Jeg nyder at kunne hjælpe ejerne – og så er det jo også en god mulighed for at komme lidt hjemmefra, siger Johnny Christensen og smiler.
Nyanlagte vandløb
Længere fremme i skoven falder terrænet. Jorden er lavere og mere fugtig, og her indrammes skovbrynet af et lille vandløb, som slynger sig igennem landskabet.
Klaus Ingemann Nielsen kigger ned langs vandløbet.
– Projektet her er nyt. Sammen med Næstved kommune fik vi omlagt en gammel drænledning til det her åbne vand- løb, siger han og tilføjer, at kommunens biologer har været meget engagerede i projektet.
– Vandløbet er nu blevet slynget, og der er blandt andet lagt sten ud for at skabe mere liv i vandet. Det er virkelig blevet et godt projekt, som gavner natur og biodiversitet. Det passer godt ind i vores driftsformål i skoven, siger Klaus Ingemann Nielsen.
I samarbejde med kommunen er der anlagt et nyt vandløb, som nu slynger sig langs med kanten af skoven.
Om Skoven
- 66 hektar, Ejes af Klaus Ingemann Nielsen og Barbette Hjelmborg.
- 14 hektar 20-årig skovfyr samt blandet løv og mange lysåbne arealer.
- Blandet bonitet. Fra let gruset sandjord til lavområder og mose.
- Driftsformålet er at dyrke skoven og benytte indtægterne til at forbedre natur, jagt og biodiversitet.
- I skoven arbejdes der med tiltag fra Artsrig Driftsskov, som er et partnerskab mellem Københavns ZOO, Vesterskoven I/S og Skovdyrkerne, der fokuserer på at øge biodiversitet i private produktions-skove. Der er udarbejdet rapport, som beskriver, hvordan biodiversiteten kan fremmes i god balance med forstlig dyrkning af skoven
Balance i driften
Parret vil gerne dyrke skoven, men der skal være en god balance med natur og biodiversitet.
Det hjælper Skovdyrkerne med.
– Jeg har haft besøg af Rasmus Larsen fra Skovdyrkerne Øerne. Han gjorde mig opmærksom på konceptet Artsrig Driftsskov, hvor rådgivningen netop tager udgangspunkt i at finde en god balance imellem skovdyrkning og biodiversitet, siger Klaus Ingemann Nielsen.
Der er nu udarbejdet en rapport om, hvordan der er muligt at forbedre natur og biodiversitet samtidig med at fastholde skovdyrkningen.
– Skovfogederne Nina og Frederikke har været meget herude. De har udarbejdet en rapport om mulighederne på baggrund af en skovgennemgang. Det er spændende læsning, og planen er, at vi kommer til at benytte den færdige rapport i vores fremtidige projekter herude, siger Klaus Ingemann Nielsen.
Tynding for vildtet
Turen rundt i skoven går forbi store arealer med 20-årig skovfyr.
Skovfyrren forynger sig velvilligt på de sandede arealer. Det ses tydeligt på et tidligere afdrevet skovfyr-areal, hvor der nu er et næsten komplet dække af selvforynget fyr.
Et af de kommende projekter er at få skovfyr-bevoksningen tyndet.
– Det normale er jo at tynde for at skabe de mest rette træer til tømmer. Men også her vil vi gribe det anderledes an. Vi vil tynde, så vildtet bliver tilgodeset med flere lysninger inde i bevoksningen.
– Tyndingen vil give mere lys i skovbunden, så selvforyngelsen kan skabe et grønt dække og en bevoksning i flere etager med mere struktur. Tyndingstræet vil vi selvfølgelig afsætte bedst muligt, og så vil vi benytte indtægten til forbedringer af skoven, forklarer han.
Klaus Ingemann Nielsen gør det klart, at parret ikke har købt skoven for at optimere produktion af tømmer.
– Vi ser derimod ejerskabet af skoven som vores mulighed for at gøre en lille forskel for natur og biodiversitet. Så længe vi ejer skoven, vil vi fortsætte med at dyrke den i god balance med naturen, fastslår han.
Par forelskede sig i 66 hektar skov på Sydsjælland
Klaus Ingemann Nielsen anede intet om skovbrug eller jagt, da han for fem år siden købte skov sammen med sin kone. I dag nyder parret deres skov ved Næstved.
66 hektar skov lyder måske ikke som den nemmeste løsning.
I hvert fald ikke, hvis man er på udkig efter et sommerhus, som afveksling til bopælen i København.
Men for fem år siden forelskede Klaus Ingemann Nielsen og Barbette Hjelmborg sig i en skov ved Næstved – og i dag bruger de skoven som sommerhus.
– Vi kiggede også på nedlagt gård i Nordsjælland, og vi kiggede efter sommerhus med stor grund. Men vi faldt for skoven her ved Næstved. Da vi fik skoven fremvist, var vi faktisk ikke i tvivl om, at vi ville være skovejere, siger Klaus Ingemann Nielsen.
Stejl læringskurve
Klaus Ingemann Nielsen er uddannet økonom og hans kone er jurist. De kendte ikke til skovdyrkning – eller til det at være skovejer.
– Læringskurven har været stejl – men utrolig spændende, fortæller Klaus Ingemann Nielsen.
– Som noget af det første meldte jeg mig til en masse kurser på Skovskolen for at få den mest basale viden på plads.
– Nu kan jeg godt kende træarter og fagudtryk. Jeg har også fået en grundlæggende viden om skovdrift. Men jeg anede intet om skovdyrkning, da vi købte skoven, siger han.
Skovdyrkerne har været en del af læringen.
– Jeg meldte mig ind i Skovdyrkerne med det samme. Kort tid efter kom skovfoged Rasmus Larsen fra Skovdyrkerne Øerne på rådgivningsbesøg.
– Det fik jeg meget ud af. Rasmus og jeg svinger godt sammen, og det var også igennem Rasmus, at vi blev opmærksomme på Skovdyrkernes koncept Artsrig Driftsskov, som vi benytter os af i dag, siger Klaus Ingemann Nielsen.
Skoven som fristed
I dag bruger parret skovejendommen flittigt.
– Der er bygget et nyere træhus her på skovejendommen. Det gør det muligt at være i skoven uanset årstid. Vi er nok hernede i hvert fald hver anden weekend – også her om vinteren, fortæller Klaus Ingemann Nielsen.
Han tilføjer, at familiefester og sammenkomster bliver afholdt i skoven. Derudover er parrets to drenge flittige brugere af skoven.
– De er begge i tyverne og holder af at være hernede med deres venner, siger Klaus Ingemann Nielsen.
Ingen salgstanker
I løbet af de sidste fem år er kærligheden til skoven kun blevet større.
– Vi er utroligt glade for de muligheder, der er her. Vi har ikke fortrudt det et eneste øjeblik, siger Klaus Ingemann Nielsen.
De har ingen tanker om at sælge igen.
– Jeg ser skoven som et meget langsigtet familieprojekt. Faktisk kunne det være sjovt, hvis vores drenge har lyst til at overtage en dag og fortsætte med at drive og udvikle skoven efter os, siger han.
