Menighedsråd rejser skov og skaber smuk naturkirkegård

Menighedsrådet i Terslev har plantet skov på 13 hektar landbrugsjord. Målet er, at skoven skal blive et aktiv for hele lokalområdet.

De ser ikke ud af meget sådan en grå dag i foråret – de tusindvis af små træer på den tidligere mark i Terslev.

Men de er godt på vej – og om få år vil trækronerne brede sig og skabe byens nye kirkeskov.

Et sted, hvor der vil være plads til fordybelse og eftertænksomhed. Her vil mennesker komme for at nyde naturen, for at mindes og for at finde ro fra den hektiske dagligdag.

– Vi håber, at skoven bliver et sted, som kirkegængere og byens borgere vil benytte. Her vil der være plads til tanker, og til at mindes dem, vi har mistet. Det vil vi gerne favne med kirkeskoven, siger Claus Hegelund, der er formand for menighedsrådet i Terslev Kirke, Haslev på Midtsjælland.

En tredjedel af arealet er udlagt til naturkirkegård.

– Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give plads til mennesker, som måske ikke synes så godt om at blive stedt til hvile på den traditionelle kirkegård. Naturkirkegården er tættere på naturen, og området bliver ikke ’friseret’ og plejet som vores traditionelle kirkegård, siger Claus Hegelund.

På naturkirkegården er der mulighed for urne-nedsættelse.

– Hvis man ønsker det, kan der lægges en lille diskret navneplade på stedet, hvor urnen er nedsat, siger Claus Hegelund.

Der er etableret naturkirkegård på en del af arealet, og den er taget i brug. I forgrunden ses markering af en nedsat urne.

Gavner lokalsamfundet.

Skoven blev plantet i 2023, og kirken indviede naturkirkegården i sommeren 2024.

Men ideen om, at rejse skov på markerne har flere år på bagen.

– Det er en idé, vi har haft i mange år. Den er blevet modnet hen ad vejen, siger Henriette Flændsdal, medlem af menighedsrådet.

Hun forklarer, at kirkejorden har være forpagtet ud til en lokal landmand i mange år, som har dyrket korn på markerne.

– Men vi ville gerne benytte arealet til et formål, som giver større værdi for borgerne.

– Det opnår vi med kirkeskoven. Den kommer til at gavne byen og hele lokalsamfundet, og det tiltaler os. Derudover støtter vi jo også natur, biodiversitet og klimaet, lyder det fra Henriette Flændsdal.

En del af den gamle præstegårdshave er inddraget til naturkirkegården.

Rødeg i stort kors

Skoven bliver meget varieret, når den vokser til. Der er plantet ask, eg, ær, hassel, douglasgran og en lang række andre arter.

– Hvis jeg ikke tager fejl, er der over 25 forskellige træarter i skoven. Så vi får en fantastisk dejlig og meget varieret skov, siger Claus Hegelund.

Som endnu en variation vokser der nu også bærbuske på en del af arealet.

– Det viste sig, at vi skal respektere en tinglyst indsigtslinje, hvor bevoksningen ikke må komme op i højden. Derfor fik vi ideen om at plante bærbuske.

– Vi har nu flere hundrede buske. Det er blandt andet stikkelsbær, solbær, ribs og mange andre. Ideen er, at alle byens borgere skal være velkomne til at plukke bær fra buskene. Derudover bidrager de også som fødekilde til fuglene, siger formanden.

Som årene går, vil der også vokse et smukt kendetegn frem på naturkirkegården. Der er nemlig plantet rødeg, som danner et femten meter stort kors.

– Det var egentlig skovfogedens ide. Rødeg får jo smukke røde farver om efteråret. Fra luften vil man fremover kun- ne se, hvordan de store ege danner korsformation i røde farver om efteråret. Det bliver at fantastisk smukt syn, siger Claus Hegelund.

– Det håber jeg, at jeg selv kan nå at opleve, tilføjer han.

– Skoven har været renholdt flittigt, og det er medvirkende til træernes gode vækst, siger Kirsten Carlsen, skovfoged hos Skovdyrkerne Øerne. Det er Skovdyrkerne, som har stået for ansøgning og etablering af skoven.

Mange godkendelser

Claus Hegelund glæder sig sammen med det øvrige menighedsråd over, at pro- jektet er kommet godt i hus.

Men han gør samtidig opmærksom på, at projektet har krævet tid og tålmodighed.

– Der skal mange tilladelser til, og mange instanser skal høres. Vi har søgt og fået stiftets godkendelse, så er der museerne, kommunen og provstiet, som også skal godkende.

– Alligevel gik det forholdsvist hurtigt. Alt i alt har det nok taget 3-4 måneder at få de nødvendige godkendelser på plads, siger han.

Han fremhæver også Skovdyrkernes hjælp.

– Vi har været holdt godt i hånden af Skovdyrkerne. Skovfoged Bjarke Sjøberg Thomsen har været en fantastisk støtte. Han har altid svaret hurtigt, når vi har haft spørgsmål eller når vi skulle have noget afklaret, siger menighedsrådsformanden.

Glæder sig til fremtiden

Henriette Flændsdal og Claus Hegelund er begge glade for projektet, og de fortæller om stor opbakning fra kirkelige instanser og fra byens borgere.

– Nu skal træerne bare vokse til. Det næste, der skal ske, er at vi skal anlægge stier på arealet. Derudover drømmer vi hele tiden om nye tiltag. Det er eksempelvis en bålhytte og nogle bænke, så vi forbedrer borgernes mulighed for at benytte skoven – men det må vi i gang med at søge midler til, siger Claus Hegelund. Han anbefaler gerne andre menig hedsråd at gå i gang med skovrejsning.

– Selv hvis man bare har ganske få hektar, så kan det også gøre en stor forskel for borgerne i lokalsamfundet. Det skal man bare kaste sig ud i. Men jeg vil helt afgjort råde til, at man tilknytter en dygtig rådgiver, siger han.

– Vi er jo ikke eksperter i træer eller skovrejsning, og vi har fået særdeles god hjælp fra Skovdyrkernes mand på projektet, lyder det fra Claus Hegelund.

Terslev kirkeskov

Skoven er rejst på cirka 13 hektar. Den blev plantet i foråret 2023.
Naturkirkegård på cirka fire hektar.
Der er anvendt mange forskellige træarter i blanding. Blandt andet bøg, eg, ær, valnød, rødel og birk.
Skovdyrkerne har stået for ansøgningsproces, plantning og efterfølgende renhold af arealet.
Projektet har opnået tilskud fra den offentlige skovrejsningsordning.