Skovejere kan ikke længere omlægge løvskov til nåle- skov. Sådan er realiteterne med den nye afskovningsfor- ordning fra EU, kaldet EUDR.

Forordningen betegner det som skovforringelse, hvis man som skovejer konverterer en naturligt forynget løvtræsbevoksning til en plantet nåletræsbevoksning.

Og den går ikke. Skovejere må ikke udføre skovforringelse eller skovrydning.

I praksis betyder reglerne, at træ fra sådanne omlægninger ikke lovligt må sælges på markedet.

Naturligt foryngede skove

Mange af de gamle danske løvskove bliver kategoriseret som naturligt foryngede skove. Det skyldes, at det ofte er umuligt at se tegn på plantning. Det vil også være vanskeligt at dokumentere, hvis de i sin tid er blevet plantet.

Hvis skovejeren omlægger denne type løvskov til nåleskov – vil det blive karakteri- seret som nåleskov med få ar- ter og ensartet struktur.

Det klassificeres som om- lægning til plantageskov. Det er i strid med forordningen.

Konvertering af naturligt forynget løvskov til nåleskov vil fremover kræve, at den efterfølgende nåletræskul- tur bliver etableret med minimum tre forskellige arter.

Krav gælder allerede

Skovbrugets brancheforening Dansk Skovforening har fået bekræftet den konkrete tolk- ning af forordningen hos danske myndigheder.

Både ministeriet for Grøn Trepart og styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bekræfter, at reglerne ofte vil betyde et stop for omlægning af løvskov til nåleskov.

De nye krav har allerede betydning for træ, der er fremstillet efter den 29. juni 2023, hvor forordningen blev vedtaget i EU. Træet skal være solgt inden årsskiftet, hvis det skal undgå at skulle leve op til de nye EUDR-krav. Fra 1. januar 2026 vil kravene gælde for alt træ, som er fremstillet, efter forordningen blev til.

Er du skovejer og i tvivl om, hvordan du overholder de nye EUDR-regler, er du velkommen til at kontakte en skovfoged hos Skovdyrkerne.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #102

Læs andre artikler inden for Skovpolitik