Som skovejere har vi forskellige mål med vores skovdrift. Det kan handle om natur, produktion, klimagevinster eller noget helt andet.

Men én ting har vi til fælles. Vi elsker skoven – uanset om vi udvikler naturværdier eller producerer træ.

Hos Skovdyrkerne insisterer vi på, at der skal være plads til forskellige driftsformål.

Samme plads til forskellighed savner vi i den offentlige debat om skovenes fremtid. For ofte ender debatterne i skyttegravskrige, hvor der ikke lyttes – kun råbes.

Hos Skovdyrkerne oplever vi det blandt andet, når vi bringer artikler eller opslag

om skovbrugsfaglige eller politiske emner. Er emnet kontroversielt bliver kommentarsporet ofte fyldt af mavefornemmelser og moralske fordømmelser. Det gør ikke noget godt for debatten.

Samtale og faglig debat har altid været en vigtig del af Skovdyrkerne. Det værner vi om.

Men vi insisterer på en respektfuld tone, hvor argumenter er baseret på fakta og erfaring. Skovejernes ønsker til forskellige målsætninger skal respekteres, og der skal være plads til faglige uenigheder.

For skoven er kompleks. Den kan rumme både
biodiversitet og bæredygtig produktion. Den kan være levested, rekreativt rum og råstofkilde – endda flere ting på én gang.

Men vi skal turde at tage de svære samtaler om, hvordan vi balancerer disse hensyn. Det kræver en tone og en tilgang, hvor vi lytter og bygger videre på hinandens viden – og ikke bare forsøger at overdøve den.
Der er mange, der gerne vil skoven det godt. Men vejen dertil går ikke gennem sort/hvid tænkning. Den går gennem faglighed, dialog og respekt for skoven og dem, der arbejder med den.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #102