Radikale Venstre har foreslået, at der lige- som i Sverige, Norge og Finland skal være fri fladefærdsel og allemandsret i private skove.

Det forslag bakker skovbrugets brancheforening, Dansk Skovforening ikke op om. – Danmark kan ikke sammenlignes med vores nordiske nabolande. Publikumstrykket er større i et lille land med mindre skov- dække – og det kan stresse både ynglende rovfugle og klovbærende vildt.

– Samtidig kan det gå ud over skovejernes økonomi, især jagtlejeindtægter, og det vil mindske ejerglæden, siger Dansk Skovforenings direktør Anders Frandsen i et interview til Radio4.

Han tilføjer, at hvis vi skal rejse 250.000 hektar ny skov, kræver det, at lodsejere har lyst til at bytte marker ud med skov, og her vil en allemandsret trække i den forkerte retning.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #103

Læs andre artikler inden for Skovpolitik