Skovfoged Thomas Nygaard Kristensen afprøver dækafgrøder i skovrejsninger for at holde græsukrudt nede.
Metoden skal sikre træernes vækst uden brug af mekanisk rensning
Skovfoged Thomas Nygaard Kristensen lister rundt i noget, der mest ligner en blomster-brakmark. Men marken er en skovrejsning ved Horsens, som gennem hele sæsonen har været begravet i et hav af urter og blomster.
Skovfogeden stopper op og vipper planterne til side. Dybt nede imellem kællingetand, kornblomster og kløver dukker et lille træ op.
– Se, her står en fin eg. Den er mørkegrøn og har haft en fornuftig vækst her i første sæson. Den ser i det hele taget ud til at have det ganske godt hernede imellem blomsterne, siger Thomas Nygaard Kristensen.
Han skridter halvanden meter frem og finder den næste – en tarmvridrøn, som står godt begravet i kløverplanter.
– Den ser også fin ud. Det er, som jeg forventede. Træerne er beskyttet af dækafgrøderne og ser sunde og vitale ud.
Dækafgrøder som forsøg
Thomas Nygaard Kristensen har i 2025 lavet en håndfuld afprøvninger med dækafgrøder i nye skovrejsninger. Her er skovbryn, kiler og bevoksninger med fokus på biodiversitet blevet sået til med dækafgrøder, mens kernen i skoven stadig renses mekanisk.
Brugen af dækafgrøder er ikke almindelig praksis, men han forventer, at der kan være mange fordele.
– Græsukrudt er den helt store synder, når vi rejser skov. Græsserne stjæler vand og næring fra træerne. Ved at udså en blanding af dækafgrøder håber vi at kunne reducere græsukrudtet markant, forklarer han.
Han har længe været irriteret over, at en stor del af medlemmernes midler bruges på mekanisk renholdelse.
– Det er min forventning, at vi kan mindske behovet for at rense. Rensning er både dyrt og tidskrævende.
Forsøget med dækafgrøder er lavet i skovbrynet til højre. Til venstre ses skovkernen, som renses traditionelt.
Klimahensyn og fugleliv
Derudover har dækafgrøder en positiv effekt på både klima og biodiversitet.
– Det kræver brændstof at rense flere gange årligt de første tre sæsoner. Og de hyppige rensninger gør heller ikke noget godt for jordrugende fugle som viber, lærker og agerhøns.
– Når vi benytter dækafgrøder, understøtter vi insektlivet med blomstrende hjemmehørende urter. Der er mange gode grunde til at undgå eller reducere den mekaniske rensning.
Sås ved etablering
Dækafgrøderne bliver sået ud umiddelbart før træerne plantes.
– Vi pløjer og sår så tæt på plantningstidspunktet som muligt, så træerne og dækafgrøderne hurtigt får fat, inden ukrudtet spirer frem.
Der anvendes særligt sammensatte blandinger af urter og stauderug, som skal give flere effekter til gavn for træerne.
– Vi bruger bl.a. kløver og andre kvælstoffikserende planter, som tilfører ekstra kvælstof til jorden.
En anden positiv effekt er, at dækafgrøderne hurtigt skaber et godt mikroklima.
– Kløveren bliver ikke så høj og lukker godt af for ukrudtet, mens stauderug og kornblomst bliver højere og giver læ og halvskygge.
Udfordringer med mus og konkurrence
Skovfogeden er også opmærksom på potentielle ulemper.
– Dækafgrøderne konkurrerer med træerne om vand og næring. I tørre perioder kan det svække træerne, og visse urter kan blive så kraftige, at de kvæler træerne.
– Vi kan også risikere mere gnav fra mus, da den tætte plantemasse og rugkernerne giver bedre forhold for dem.
Effekten afhænger også af jordtype og vejrforhold.
– Der kan være risiko for, at effekten ikke er tilstrækkelig, og at vi alligevel skal rense mekanisk i år to eller tre.
Erfaringer samles
Skoven ved Horsens er på knap 14 hektar og er etableret med støtte fra Nyskovfonden. Både ejer og tilskudsgiver har støttet afprøvningen.
– Det er dejligt med opbakning. Kun på den måde bliver vi klogere på, hvordan vi får bedst effekt af dækafgrøder.
Thomas Nygaard Kristensen vil følge forsøget tæt de næste sæsoner.
– Jeg er spændt på, om det også er en succes efter tre vækstsæsoner. Men her efter første sæson ser det meget lovende ud.
Overvejer du skovrejsning og vil afprøve dækafgrøder? Kontakt din lokale skovfoged hos Skovdyrkerne for mere information.
Dækafgrøder
Artssammensætningen i blandingerne varierer. Nedenfor ses et eksempel på arterne i en af de blandinger, der bliver anvendt.
