Landmandspar vil give skoven tilbage til grisene

54 hektar med poppeltræer er et vigtigt element i produktionen af økologiske grise hos Hestbjerg Økologi. Træerne forbedrer dyrevelfærden ved at give skygge, læ og skjul til 1500 søer på friland.

Det grynter imellem træerne.

En so roder med trynen i nedfaldne poppelblade, imens soens smågrise piler rundt om den.
På Hestbjerg Økologi ved Holstebro er grise og træer forbundet. For at sikre høj dyrevelfærd er der plantet træer på de marker, hvor grisene går.

Vi har skovlandbrug med træer og grise. Træerne skaber større biodiversitet, modvirker vind- og vanderosion, optager næringsstoffer og så er det godt for klimaet. Men frem for alt skaber træerne højere dyrevelfærd, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Bertel og Marianne Hestbjerg har 1.500 økologiske søer, som alle farer i isolerede hytter på friland året rundt.

Grisen er fra naturens side et skovdyr. Vi ønsker at skabe et griseliv, hvor grisene kan bruge deres instinkter og gøre det, der er naturligt for en gris. I bælterne med træer kommer grisenes naturlige adfærd til udtryk. De bruger træerne til skygge og læ. De søger også ind under træerne, når de har brug for skjul og tryghed, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Produktion på slægtsgården

Gården Store Hestbjerg har tilhørt Bertels familie i 15 generationer og har rødder tilbage til 1623.

Mine forældre drev konventionel griseproduktion her på ejendommen. De arbejdede meget, og der var ikke så meget tid til ferie og den slags.

Så hvis jeg skulle overtage og være griseproducent, så skulle det være en produktion med højere velfærd – både for dyrene, men også for os som ejere og vores medarbejdere. Vores mål er ikke bare at producere kød. Det skal være kød fra dyr, der har haft et værdigt og et godt griseliv, siger Bertel Hestbjerg.

Plantede popler i 2011

Han hørte under sit studie i København om grise på friland. En produktionsform fra England, der har spredt sig til Vestjylland, hvor sandjorden er velegnet til grise på friland.

I 1995 – efter endt studie i København – startede Bertel Hestbjerg en produktion med frilandsgrise. De første tre år i kompagniskab med sin far Jens Hestbjerg. De første år var produktionen baseret på 200 frilandssøer. Senere i 2006 blev produktionen opgraderet til økologisk produktion.

De første popler blev plantet i 2011. Når de sidste plantninger er etableret i foråret 2026, er der bælter med træer til grisene på mere end 55 hektar. Der bliver brugt popler af den velkendte OP42-klon.

Skovlandbrug kendes fra mange steder i verden, men skovlandbrug med grise og træer var nyt i Danmark, da vi startede. Vi måtte gå forrest og gøre vores erfaring samtidig med, at vi gik vejen. Det har været meget ’learning by doing’, men indtil videre er vi så nogenlunde nået i mål med de projekter, vi har søsat, siger Bertel Hestbjerg.

Stor udvikling

Fra omlægningen til økologi er det gået stærkt. Produktionen er løbende udvidet, og der er købt flere ejendomme op. Det samlede jordtilliggende i Hestbjerg Økologi er i dag cirka 1000 hektar.

Heraf benyttes 300 hektar til grise i et to-marks ’sædskifte’, hvor der er grise det ene år og det følgende år dæksæd med græsudlæg.

De 1500 søer producerer årligt omkring 28.000 slagtegrise, foruden at der sælges cirka 10.000 smågrise til kolleger. Produktionen er fordelt på otte forskellige ejendomme.

Egne erfaringer med træerne

Soen på marken har lagt sig ned. Smågrisene tøffer rundt og leger i september solen.
Marianne Hestbjerg sætter sig ned ved et 8-årigt poppeltræ og mærker med hånden på træstammen. I grisehøjde er barken slidt blank.

Søerne nyder at gnubbe sig op ad stammerne. Og det er vigtigt at vælge et træ, hvor grisene ikke har lyst til at æde barken. Det fungerer godt med poppeltræerne, siger hun.

Der er brugt massevis af timer på at finde den rigtige faglige opskrift til træer og grise.

Eksempelvis ved vi nu, at træerne skal holdes helt rene i etableringsfasen ellers hæmmes træernes vækst, så der går for lang tid, inden der kan komme grise på arealet, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Hun forklarer, at under optimale forhold går der kun fire år, inden poplerne er kraftige nok til at tåle belastningen af en 300 kilo tung so, der kløer sig op ad stammen. Poplernes hurtige tilvækst er den primære årsag til, at OP42-poplerne er valgt. Allerede i det andet vækstår kan smågrisene få adgang til arealerne, uden at plantningen skades.

Højere biodiversitet

Vi har haft som mål at øge biodiversiteten på markerne. Derfor har vi lavet forsøg med at plante æble, hasselnød, mirabel, aronia, sitka og andre arter ind i poppelrækkerne. Konklusionen er, at ingen af disse arter kan matche poplernes tilvækst, så vores erfaring er, at øvrige træer skal stå i de yderste rækker for ikke at blive skygget ihjel af poplerne. Alternativt, at de etableres i grupper, forklarer hun.

Var fokus alene på biodiversitet ville vi selvfølgelig hellere plante egetræer end poppel, men vi er nødt til at se på væksthastigheden. Poplen kommer lynhurtigt op og skaber hurtigt et skovklima til gavn for grisene, siger hun.

Marianne Fløe Hestbjerg sender blikket ud over marken, hvor der står grisehytter langs poppelhegnet.

Jeg glæder mig også over, at træerne bidrager æstetisk på vores marker. Et landskabsbillede kun med lange rækker af galvaniserede stålhytter er ikke et særligt positivt indslag i naturen, siger hun.

Stort potentiale

Flere undersøgelser har vist, at skovlandbrug har et stort potentiale i forhold til at skabe bedre biodiversitet og højere CO2-optag. Det samme mener skovrider Anders Kruse Elmholdt, Skovdyrkerne Vest.

Fra politisk side er der meget fokus på, at der skal skabes bedre biodiversitet og højere CO2-optag. Der kan meget vel komme ny lovgivning, som stiller krav om, at landbrug skal dokumentere forbedringer på disse områder. Hvis det sker, så kan skovlandbrug blive rigtig interessant, siger Anders Elmholdt.

Han savner politisk handling

Hvis skovlandbrug for alvor skal blive udbredt, så må myndighederne på banen og skabe bedre rammer. Der er behov for rammer og incitamenter, som gør det mere attraktivt at benytte skovlandbrug på bedrifterne, siger Anders Kruse Elmholt, som har hjulpet Hestbjerg Økologi med blandt andet pasning og plantevalg til deres skovlandbrug.

Skovdyrkerne har tidligere deltaget i GUDP-projektet Robust. Projektets formål var at udvikle, undersøge og udbrede skovlandbrug i Danmark.

Brænder for produktionen

Fra marken med grise går turen videre forbi marker med bestøverbrak og en gammel bøgeskov plantet af Bertel Hestbjergs oldefar. Hele familien er natur- og jagtinteresseret. Udover god dyrevelfærd, brænder vi også for at drive et landbrug, hvor der er plads til natur. Vi har cirka 260 hektar med hede, skov, krat og vådområder, som er en vigtig del af fortællingen om en produktion, der forsøger at balancere effektiv landbrugsproduktion med respekt for og plads til naturen, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Snakken falder på fremtiden

For Marianne og Bertel Hestbjerg er der ingen tvivl om retningen.

– Vi brænder for at producere kød i høj spisekvalitet fra dyr, der har haft mulighed for at udfolde en stor del af deres naturlige behov og instinkter. Det er hjerteblod for os, siger hun. Hun tænker lidt, inden hun fortsætter.

Det er ikke helt forkert at sige, at vi giver skoven tilbage til grisene. Økologi og dyrevelfærd er fundament for vores produktion. Samtidig bestræber vi os på at skabe mere plads til naturen og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Vi tror på, at det er fremtiden, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #105