Manglende EU-støtte bremser nye kirkeskove

Ved Terslev Kirke, Haslev på Midtsjælland, har man kombineret naturkirkegård og skovrejsning. Skoven er rejst i 2023.

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Folkekirken er en af landets største jordbesiddere. Kirken vil gerne bidrage aktivt til den grønne omstilling gennem skovrejsning på kirkejordene.

Men arbejdet bremses af ulogiske regler. Reglerne forhindrer kirkerne i at modtage EU-grundbetaling.

Det påpeger Jesper Rønn Kristiansen, sekretariatsleder ved Folkekirkens grønne omstilling.

Udfordringen er, at når et menighedsråd opsiger en bortforpagtning og tager jorden hjem til skovrejsning, så kan de ikke få den årlige EU-grundbetaling. Det er omkring 2.000 kroner pr. hektar, siger Jesper Rønn Kristiansen.

På den måde er stilles kirkerne ringere end andre jordejere, som rejser skov på deres egen jord og beholder EU-grundbetalingen.

Ved Terslev Kirke, Haslev på Midtsjælland, har man kombineret naturkirkegård og skovrejsning. Skoven er rejst i 2023.

– Det er en helt urimelig forskel. Vi ønsker at etablere mere skov og bidrage til klima og biodiversitet. Men reglerne fungerer som en bremse for kirkens grønne omstilling, siger sekretariatslederen.

Minister vil undersøge sagen
Skovdyrkeren har været i kontakt med By- Land- og Kirkeministeriet og Ministeriet for Grøn trepart.
Trepartsminister Jeppe Bruus vil undersøge sagen nærmere.

Jeg er bekendt med problemstillingen, og jeg har derfor bedt mit ministerium om at gå i dialog med Kirkeministeriet, oplyser ministeren til Skovdyrkeren.

Fra By- Land- og Kirkeministeriet lyder det, at man er opmærksom på problemstillingen og er ved at undersøge sagen i samarbejde med andre myndigheder.

Den manglende EU-betaling skyldes, at menighedsrådene ikke må drive erhvervsvirksomhed. Menighedsrådene kan derfor heller ikke drive landbrug eller skovbrug med henblik på fortjeneste.

Men det er muligt for menighedsrådene at bortforpagte deres landbrugsjord – og ad den vej må de modtage forpagtningsafgift fra forpagtere, som typisk er en landmand i nærområdet.

Politisk handling
Jesper Rønn Kristiansen håber på snarlig politisk handling. Den nuværende lovgivning er nemlig en stor hæmsko for de mange menighedsråd, som gerne vil rejse skov på kirkejordene.

Menighedsrødderne brænder for det her. De er meget interesseret i at tage ansvar. Men man skal huske på, at forpagtningsafgiften bliver benyttet til at vedligeholde kirkerne. Det er altså ikke ligegyldige penge for menighedsrådene.

Som reglerne er lige nu, er det kun de absolutte pionerer, der rejser skov på kirkejord. Vi skal have langt flere
mobiliseret, og det kræver en lovændring. Derfor appellerer vi til, at politikerne får ændret reglerne, sådan at
menighedsrådene ligestilles med andre lodsejere, der rejser skov og modtager EU-grundbetaling, siger Jesper Rønn Kristiansen.

Klimaneutral folkekirke
Folkekirken som samlet organisation ønsker at bidrage til samfundets grønne omstilling og dermed det nationale mål om, at CO2-udledningen i 2030 skal være 70 procent lavere end niveauet i
1990.
Udfasning af fossile opvarmningskilder og skovrejsning spiller en vigtig rolle.

– Sekretariatet for Folkekirkens grønne omstilling blev etableret i 2022. Vores formål er at rådgive og vejlede medlemmer af menighedsrådene, så de kan træffe gode oplyste beslutninger lokalt, siger Jesper Rønn Kristiansen.

Folkekirken ejer 8.200 hektar jord. Cirka 200 hektar blev lagt om til skov i 2024.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #105