Dækafgrøder kan blive et alternativ til mekanisk rensning
Et nyt bachelorprojekt viser, at dækafgrøder kan mindske behovet for mekanisk renhold i nye skovrejsninger. Metoden har potentiale, men kan også give udfordringer i praksis.
Dækafgrøder kan bruges som alternativ til mekanisk renhold i skovrejsninger.
Men der er risiko for, at planterne også kan hæmme træernes vækst Resultaterne afhænger af faktorer som valg af afgrøder, træer, jordtype, nedbør, lokalitet, udsædsmængde med mere.
Sådan lyder hovedkonklusionen i et bachelorprojekt skrevet af Anders Due Grønhøj, der i foråret 2025 afsluttede sin uddannelse som skov- og landskabsingeniør på Skovskolen.
Projektet bygger på interviews med skovfogeder, forskere og praktikere – og på et feltforsøg gennemført i samarbejde med Skovdyrkerne Midt.
– Resultaterne er ikke entydige. Men dækafgrøder viser et klart potentiale i fremtidens skovrejsninger. Det kræver grundig planlægning. Man skal nøje overveje hvilke dækafgrøder man anvender samt udsædsmængden, fortæller Anders Due Grønhøj, som i dag er skovfogedassistent hos Skovdyrkerne Midt.
Stor udfordring
Baggrunden for interessen er åbenlys. Danmark skal rejse 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. Det betyder et enormt behov for at holde de nyplantede kulturer rene. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse virker, men det er dyrt og arbejdskrævende. Det indebærer desuden risiko for skader på træerne og efterlader ofte jorden bar, hvilket kan øge udvaskningen af nitrat. Samtidig kan det ramme jordrugende fugle. Mekanisk rensning er heller ikke en særlig klimavenlig løsning.
Plantedække skaber mikroklima
Anderledes er det med dækafgrøder. Her sår man forskellige urter, og planter som for eksempel kællingetand.
Ideen er, at plantedækket skygger for græsukrudtet og samtidig skaber et godt mikroklima til gavn for træerne i etableringsfasen.
Man undgår altså kørsel og jordbearbejdning i kulturerne efter etablering.
En af de markante fordele er, at dækafgrøder kan forbedre vækstbetingelserne markant.
Et tæt og lavt plantedække beskytter jorden mod udtørrende vind, reducerer solens opvarmning og skaber et mere stabilt mikroklima omkring de unge planter.
– Der var nærmest ammekultur omkring træerne, som sørgede for, at der ikke var direkte solindstråling. Vinden blev filtreret eller lå oppe på toppen af afgrøderne. Det gjorde bare, at egetræerne havde det fantastisk, fortæller en af de interviewede fagpersoner i projektet.
En anden vigtig effekt er mindre fordampning. Når jorden er dækket, holder den bedre på fugten. Noget der kan være afgørende i tørre somre.
– Vi har også kunnet se i tørre somre, at planter, der har stået i urter, har klaret sig bedre end dem, vi har renholdt. Der, hvor der er græs, der dør træerne, oplyser en skovejer.
Vand og konkurrence
Fordelene kommer dog med en pris. Den største udfordring er konkurrencen mellem dækafgrøder og de unge træer.
Nogle afgrødearter vokser så kraftigt, at de skygger træerne for meget og hæmmer fotosyntesen, især i det første vækstår. Konkurrencen om vand er et andet kritisk punkt.
Men erfaringer viser, at specielt urter kan have god effekt. De reducerer fordampningen og kan faktisk hjælpe med at bevare fugten i jorden.
En tæt dækafgrøde risikerer at give ly for mus og mosegrise. Men det er ofte et lokalitetsspørgsmål og kun et problem de steder, hvor der allerede er en stor bestand.
Der har også været bekymringer for frostproblemer, men det lader til mere at være lokalitetsafhængigt, fremgår det af projektet.
Et lavt plantedække mellem de unge træer skaber læ og reducerer fordampningen. Det kan give et mere stabilt mikroklima.
Resultaterne er blandede
Bachelorprojektet gennemgår internationale metastudier. Studierne peger på, at træer generelt vokser bedst, når jorden holdes helt fri for ukrudt. For eksempel med kemisk bekæmpelse, flis eller mekanisk renhold.
Alligevel viser forsøgene, at forskellen mellem mekanisk renhold og dækafgrøder ofte er lille – og sjældent statistisk markant.
– Dækafgrøder er altså ikke nødvendigvis en dårligere løsning. De kan være et godt alternativ, især hvis målet er at reducere omkostninger og arbejdsforbrug. Eller hvis man vil skåne klima og tage ekstra skånehensyn til vildt og natur, oplyser Anders Due Grønhøj.
En metode med perspektiv
Ifølge Anders Due Grønhøj er dækafgrøder ikke en mirakelkur, men mange steder vil metoden have potentiale til at kunne erstatte mekanisk renhold.
– Arbejdet med dækafgrøder i praksis er meget komplekst, og der er mange faktorer, som har betydning for, om metoden fungerer. Men med en historisk stor skovrejsningsopgave foran os, giver metoden nye muligheder for at tænke anderledes i etableringsfasen, konkluderer Anders Due Grønhøj.
Han gør også opmærksom på, at dækafgrøder i høj grad opfylder den politiske diskurs med fokus bæredygtighed, klima og kvælstofretention.
– Det taler for kontinuerligt plantedække og mindre dieselforbrug ved renhold, siger han.
Rådet til interesserede skovejere er at starte i det små.
– Man kan bruge dækafgrøder som supplement og løbende dokumentere effekten. Med tiden kan metoden udvikle sig fra et eksperiment til en naturlig del af værktøjskassen, siger han.
