Landmand skifter spor: Fra grise til specialafgrøder og skov

Den 54-årige landmand Jens Hansen har skiftet retning. Svineproduktionen er droppet. Nu jagter han nye muligheder indenfor planteavl, specialafgrøder og måske skovrejsning.

Svinestalden er brækket ned. Jernet er kørt til skrot. Tiden med 650 søer på gården Augustenhoff på Nordals er slut.

Nu er der anlagt græsplæne, hvor der igennem flere generationer har stået søer.

Nedrivningen er en konsekvens af stramme rammevilkår for landbruget, oplyser landmand Jens Hansen.

– Der har været grise på gården i generationer. Jeg har selv haft grise her, siden jeg var helt ung. Men man må se virkeligheden i øjnene. Her tæt på kysten med campingplads og sommerhuse som nabo, er det blevet meget svært at drive og udvikle husdyrproduktion, siger landmand Jens Hansen.

I stedet skifter han spor.

Jens Hansen satser nu på planteavl og afprøver specialafgrøder. Skovrejsning er også i overvejelserne.

– Når samfundet vil noget andet, så mener jeg, at vi landmænd lige så godt kan følge med og få det bedste ud af det. Vi får ikke noget ud af at holde stædigt fast i en husdyrproduktion, som kun bliver mere bøvlet og vanskelig at leve af, siger han.

Selvstændig siden 1998

Jens Hansen er vokset op med landbrug. Fødderne har været solidt plantet i landbrugsjorden helt fra barnsben.

Interessen for planter, natur og maskiner trak i flere retninger. Faktisk kunne han godt have set sig selv som skovfoged – og han fik også tilbudt en læreplads som landbrugsmaskinmekaniker.

Men han endte med landmandsuddannelsen.

I 1998 var han 28 år og færdiguddannet med grønt diplom fra Kalø Landbrugsskole. Samme år opstod chancen for at blive selvstændig landmand.

– Jeg kunne købe gården Augustenhoff få kilometer fra vores slægtsgård på Als. Det sagde jeg ja tak til. I de første seks år drev jeg landbruget sammen med min far og mor i et I/S, siger han.

Landbruget blev bygget gradvist op og udvidet med flere ejendomme.

– Vi nåede op på omkring 1.200 årssøer med eksport af 30-kilos grise til Tjekkiet. Jeg havde 10–12 ansatte, da der var flest. Det var spændende men også hårde år, fortæller han.

Strammere krav og udtjente stalde

Alligevel vælger han at lukke svineproduktionen i 2022. Det er en beslutning, der er modnet igennem flere år.

– Reglerne bliver hele tiden strammet. Signalet fra både politikere og samfund er ret tydeligt – man ønsker bestemt ikke at gøre det nemmere at være husdyrproducent i Danmark. Slet ikke på en kystnær lokation som vores, siger han.

Samtidig var staldene nedslidte, og en renovering ville kræve store investeringer.

– Til sidst kom grisene sommetider rendende med inventaret. Der skulle ske noget, hvis vi skulle fortsætte. Jeg kunne selvfølgelig have renoveret – men så skulle vi producere 20 år mere for at afskrive investeringen. Det ville blive en tung kamp med myndigheder og naboer, siger han.

En anden vigtig faktor var den kommende stramning af kvælstofreguleringen, som træder i kraft i 2027.

– Her ændrer man de nuværende kvælstofkvoter til egentlige udledningskvoter. Det medfører en voldsom stramning af kravene – ikke mindst for husdyrproducenter. Hvis landmanden ikke når indsatsmålet kan han se frem til yderligere stramninger. Landbrugets rådgivningscenter Seges har anslået, at det kan koste op til 5.000 kroner pr. hektar, siger han.

Blomsterbrak og skovrejsning

I dag er Jens Hansen glad for, at han droppede grisene. Opgaven er nu at finde ud af, hvad de 325 hektar markjord skal anvendes til i fremtiden.

Han hopper ind i sin bil og ruller ud til en af markerne, kun få hundrede meter fra Lillebælt. Her står afblomstret solsikke, urter og en lang række blomster.

– Her dyrkede vi foderkorn til grisene tidligere. Men nu har vi gjort brug af den offentlige blomsterbrak-tilskudsordning. Vi har haft blomsterbrak i halvdelen af vores 325 hektar, fortæller han.

Der er tydelige dyreveksler i marken. Spor af dåvildt leder over til et fem hektar stort skovareal med løvtræer.

– Vi har omkring 20 hektar skov nu. Skovrejsning er også en af de muligheder jeg overvejer. Med det nye tilskud fra Grøn Trepart på 75.500 kroner pr. hektar, er det bestemt værd at kigge på.

– Ulempen er, at jeg binder arealets anvendelse for tid og evighed. Samtidig kommer jeg jo til at vente femten år eller mere på den første indtægt fra skoven, siger han.

Flere muligheder

Jens Hansen har flere muligheder i spil.

Lokationen på Als betyder, at han i flere år har dyrket og solgt majs til biogas i Tyskland. Faktisk har han ikke høstet med sin mejetærsker i to år, da afgrøderne snittes til helsæd.

Men afsætning til biogas i Tyskland er nu lukket ned.

– I stedet samarbejder vi med Shells biogasselskab Nature Energy om dyrkning af forskellige andre afgrøder til biogas. Det er blandt andet solsikke og sorghum. Vi må se, hvad det udvikler sig til, lyder det fra landmanden.

– Jeg har også været til informationsmøde om specialafgrøden elefantgræs. Det er en afgrøde som anvendes til industri, strøelse og fyring – og som har nogle spændende muligheder, oplyser han.

Endelig har en juletræsproducent rakt ud for at forpagte noget af jorden.

– Så der er mange muligheder i spil. Nu handler det om at lægge puslespillet bedst muligt, siger Jens Hansen.

Glad for sporskifte

Fleksibilitet og det at se nye muligheder har altid ligget til Jens Hansen. Han har gennem hele karrieren styret efter at være robust og at kunne tilpasse landbruget til ændrede krav og ny efterspørgsel.

Allerede tidligt i karrieren styrede han efter, at svineproduktionen skulle kunne lukkes ned, når han blev 50 år, hvis det blev nødvendigt.

– I dag er jeg glad for, at jeg havde mulighed for et sporskifte. For i disse år ser vi jo, at samfundet og politikerne tydeligvis vil noget andet end traditionel husdyrproduktion.

– Det er realiteterne – og det ligger ikke til mig, at sidde i hjørnet og være sur over strammere regler og flere krav. I stedet må vi finde nye muligheder og få det bedste ud af situationen, siger han.

Klar til ny generation

Fra marken ruller Jens Hansen tilbage til gården. Der er blevet stille, nu hvor der hverken er grise eller medarbejdere på gården.

– Jeg savner at passe grise. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men jeg savner ikke alt det, der følger med – altså kontroller, registreringer og alt det bureaukrati, som fylder meget for husdyrproducenter, lyder det.

Til gengæld glæder han sig over at arbejdspresset er faldet.

– Vi har fået meget mere ro på – og jeg har fået tid til at tænke på, hvad næste kapitel i min tilværelse skal være, siger han.

Han og konen Karen har to sønner på 14 og 16. Hans-Jakob på 16 taler om, at han gerne vil overtage gården og landbruget på et tidspunkt.

– Han skal på landbrugsskole – og det er jo dejligt, hvis han gerne vil overtage. Men vi vil ikke presse på. Han skal selv finde ud af, hvad han vil, siger Jens Hansen.

– Derfor rydder vi op og gør gården nem at overtage. Hvis min søn overtager, så må han selv finde ud af i hvilken retning, landbruget skal udvikles. Vi vil gerne hjælpe og støtte op, men vi vil ikke bygge til næste generation, siger Jens Hansen.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #106