Kort nyt
Ny svensk forskning viser, at træer udsender ultralyd, når vandsøjlen i vedvævet bryder sammen.
Forskere kan forudsige træers sundhed under tørke
Svenske forskere har dokumenteret, at træer udsender målbare lyde, når de udsættes for alvorlig
tørke. Opdagelsen kan på sigt bruges til at overvåge træers sundhed og identificere tørkestress,
før skaderne bliver synlige. Det skriver træ.dk.
Studiet er gennemført af forskere fra Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), som ved hjælp af
specialmikrofoner har registreret ultralyd fra birk og skovfyr i et naturligt skovmiljø. Lydene opstår,
når vandsøjlen i træernes ved – xylemet – brister under tørke, så der dannes luftbobler. Fænomenet
kaldes emboli og forhindrer træet i at transportere vand.
– Vores studie lægger grunden til, at vi kan udvikle en metode, der gør det muligt at undersøge, hvornår og hvorfor træer rammes af emboli under tørke, siger Jonatan Klaminder, der har ledet arbejdet.
I forsøget blev 32 træer – halvdelen birk og halvdelen skovfyr – tilført enten almindeligt vand
eller vand, hvor kohæsionskraften var reduceret for at fremkalde emboli. Forskerne kunne måle,
at træer med fremkaldt emboli udsendte ultralyd hyppigere og samtidig mistede evnen til at
optage vand. Ifølge SLU kan metoden på længere sigt blive et redskab til overvågning af tørkestress i skove
og dermed bidrage til tidligere varsling af svækkede træer
Et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet skal forbedre resultaterne af fremtidens
skovrejsninger. Ifølge forskerne er det afgørende, at kommende store skovrejsninger
ikke blot gennemføres hurtigt, men rigtigt.
– Skovrejsning ses ofte som en simpel løsning. Det er bare at plante træer. Men
virkeligheden er kompleks. Vores opgave er at gøre den kompleksitet håndterbar, så
Danmark kan investere i skove, der gavner klimaet, biodiversiteten og mennesker, siger
Klaus Butterbach-Bahl i en pressemeddelelse.
Ifølge Institut for Agroøkologi, AU, bygger projektet på viden om, at ny skov i de første
år kan være netto-kilde til drivhusgasser – blandt andet på grund af jordens indhold
af kvælstof fra tidligere landbrugsdrift. På længere sigt kan skovene blive stabile
kulstoflagre, men klimaeffekten afhænger af samspillet mellem træarter, jordbund, drift
og fremtidige klimaforhold.
Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og ledes af professor Klaus
Butterbach-Bahl i samarbejde med postdoc Xiaoyu Cen. Projektet løber fra april 2026
til marts 2031 og skal levere viden, der kan bruges direkte i planlægningen af kommende skovrejsninger og i Danmarks nationale klimaberegninger.
Ny forordning er officielt udsat
Europa-Parlamentet har nu formelt vedtaget at udsætte og forenkle EU’s skovrydningsforordning (EUDR). Beslutningen giver store virksomheder ét ekstra år og små virksomheder halvandet år til at efterleve reglerne.
Det betyder, at store virksomheder senest skal leve op til kravene 30. december 2026,
mens små virksomheder først omfattes fra 30. juni 2027. Udsættelsen blev endeligt
vedtaget i Europa-Parlamentet den 18. december.
Hos Dansk Skovforening bliver beslutningen taget positivt imod, men arbejdet er ikke
slut, understreger politisk konsulent Frederik Falk-Sørensen.
– Vi er godt tilfredse med, at EU’s institutioner er begyndt at lytte til de bekymringer,
som hele den europæiske skovsektor har haft omkring EUDR. Vi er dog ikke i mål, før
alle skovejere fritages for forordningens rapporteringsbyrde, siger han i en meddelelse
på danskskovforening.dk. Aftalen indebærer også lempelser af
dokumentationskravene. Fremover vil det alene være den operatør, der først bringer
et produkt i omsætning, som har pligt til at indsende due diligence-erklæringen.
Skovejere skal fortsat indsende erklæringen i det såkaldte TRACES-system.
EU-Kommissionen skal senest 30. april 2026 gennemføre en ny evaluering af
administrative konsekvenser for små og mikrooperatører ved EUDR.
