Leder: Genetikken fortjener mere opmærksomhed
Af Henrik Fredslund-Petursson, administrerende direktør
Skovbrug er et fag, der er fuld af valg. For at nævne et par eksempler skal skovejere vælge pleje- og
tyndingsstrategi. Der skal vælges tidspunkt for afdrift og meget andet. Fælles for disse er, at de kan justeres i løbet af omdriften. Men ét valg står fast: Frøkilden.
Når planterne er i jorden, sætter genetikken rammer for træernes tilvækst og sundhed i de næste 40, 60 eller
100 år. Og der er i høj grad noget at hente ved at vælge den rigtige frøkilde indenfor træarterne.
Som man kan læse i denne udgave af Skovdyrkeren, kan forskellen mellem den bedste og den ringeste genetik for nogle træarter være helt op til 30 procent i tilvækst over en omdrift.
Frøvirksomheden Levinsen A/S fremhæver, at specielt for grandis er der stor forskel, men det gælder
også andre arter som douglas, rødgran og sitka. Det er ikke marginaler. Valget af frøkilde er en vigtig
forudsætning for produktive og sunde skove. I Danmark har vi et stærkt fundament. Årtiers
arbejde med proveniensforsøg, forædling og kårede bevoksninger betyder, at der for mange arter findes
veldokumenterede frøkilder med gode egenskaber.
Det giver skovejerne et reelt valg. Frøet udgør en forsvindende lille del af de samlede kulturomkostninger.
Samtidig er frøkilden afgørende for den fremtidige værdiskabelse. Det er svært at finde en anden beslutning i skovbruget, hvor indsatsen er så lille, og konsekvensen så langvarig.
Med klimaforandringer, forventede nye sygdomme og større variation i vækstbetingelser bliver genetisk kvalitet kun mere vigtig fremover. Vi skylder derfor vores kommende generationer at vælge gode frøkilder, så vi sikrer produktive og sunde skove i fremtiden.
