Douglasgranerne kæmper igen

For præcist et år siden advarede Iben Margrete Thomsen i Skovdyrkeren om stærkt tiltagende angreb af douglas-sodskimmel. Dengang var det især bekymrende, at svampen blev fundet på yngre nåle. Nu er douglasgranerne igen under pres.

Her i foråret er der over store dele af landet observeret voldsomme nåletab i mange bevoksninger med douglasgran.

Mange træer har røde nåle – i nogle tilfælde også 2025-nålene. Nogle træer står matte og grågrønne. Andre har tynde kroner, hvor store dele af nålemassen er væk. Enkelte steder er der også set unge træer, som simpelthen er døde, vurderet ud fra knoppers tilstand.

– Det her slår simpelthen alt, lyder det fra Iben Margrete Thomsen, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Mistanken går på douglas-sodskimmel. Men svampen er næppe den eneste synder, lyder vurderingen.

For netop de døde træer passer dårligt med douglas-sodskimmel som eneste forklaring.

Iben Margrete Thomsen gør det også klart, at sodskimmel ikke angriber træets knopper.

Svampen smitter de nyudsprungne nåle. Skaderne ses derfor især på nåle, der har siddet på træet i noget tid. Hvis et træ er dødt allerede i foråret, tyder det på, at der også kan være andre forhold i spil.

Det kan for eksempel være frost, udtørring, rodfordærver, tidligere stress eller en kombination af flere ting.

Nålesvampen douglas-sodskimmel

Sodskimmel i douglasgran skyldes svampen Phaeocryptopus gaeumannii. Den stammer fra douglasgranens naturlige udbredelsesområde i Nordamerika og er fulgt med træarten til Europa.

Svampen ses som små sorte prikker på undersiden af nålene. Det er svampens frugtlegemer, som ofte kræver en stærk lup (30x) at se tydeligt.

I almindelige år er sodskimmel ikke nødvendigvis dramatisk. Mange douglasgraner kan godt tåle, at de ældre nåle bliver angrebet og falder af.

Problemet bliver større, når angrebene bliver kraftige, og når frugtlegemer kommer tidligt. Det vil sige på et- eller toårige nåle. Til sidst står træerne tilbage med for få fungerende nåleårgange, i værste fald kun de nye nåle efter udspring. Så mister træet en del af sin “motor”, og det kan koste både vitalitet og tilvækst.

I år er det bemærkelsesværdige, at skaderne ikke kun ses i yngre, tætte bevoksninger. Også mellem-aldrende og ældre douglasgraner arbejder lige nu hårdt for at komme sig.

Desuden er den udbredte rødfarvning af nålene i det tidlige forår absolut ikke typisk for sodskimmel. Nogle steder står træerne næsten og ser ud, som om de skal til at give op. Men billedet kan endnu ændre sig.

Vejret har sandsynligvis spillet med

Den endelige grund til skaderne kendes endnu ikke fuldt ud, herunder om alle skaderne har samme årsag. Det er nemlig ikke altid, at man kan finde sodskimmel frugtlegemer på de røde nåle.

Meget peger dog på, at der er tale om en kombination af svamp og vejrforhold.

Kraftige infektioner med douglas-sodskimmel i vækstsæsonerne 2023-2025 kan have svækket nålene. Eksempelvis var slutningen af maj og det meste af juni 2024 ganske regnfuld, hvilket vil fremme både sporekast og infektion.

Samtidig oplevede vi i februar-marts 2026 specielle vejrforhold med frost, østenvind og pludselig høj varme i løbet af dagen. Det kan have ført til vinterudtørring af nåle og de nye skud, hvis træerne fordamper vand, som ikke kan erstattes fra den frosthårde jord.

– Der er også observeret douglasgranlus i mange bevoksninger. Det er endnu usikkert, hvor stor en rolle bladlusene spiller, men de kan være endnu en belastning for træer, der i forvejen er pressede. Især hvis de nye nåle i 2026 er eneste aktive nåleårgang, og de bliver udsat for bladlusenes sugning, oplyser Iben Margrete Thomsen.

Derfor er det næppe rigtigt at pege på én enkelt årsag. Det er snarere et skadesbillede, hvor svamp, vejr og træernes generelle vitalitet spiller sammen.

Douglasgran er ikke færdig

De aktuelle problemer betyder ifølge Iben Margrete Thomsen ikke, at douglasgran er færdig som skovtræ i Danmark.

Douglasgran er stadig en værdifuld træart med god vækst, stærkt tømmer og mange gode egenskaber. Men årets skader minder os om, at træarten ikke er uden problemer.

I Nordamerika giver douglas-sodskimmel især udfordringer i fugtige egne, blandt andet i det regntunge lavland i det vestlige USA. Her har en meget intensiv brug af douglasgran flere steder været med til at øge presset fra sygdommen. Den erfaring er værd at tage med.

I Danmark handler det ikke om at opgive douglasgran. Men det handler om at bruge træarten rigtigt. Det vil sige på de rigtige lokaliteter, i gode blandinger og med rettidig pleje. Proveniensvalget er vigtigt ved skovrejsning med douglasgran.

– Især i yngre og tætte bevoksninger er det vigtigt at få skabt luft og lys i tide. Det kan ikke fjerne sygdommen, men det kan hjælpe træerne med at stå stærkere, lyder rådet.

Tynd for de stærkeste individer

Iben Thomsen påpeger, at der helt sikkert både er proveniens- og individforskelle hos douglasgran – både i forhold til modtageligheden overfor sodskimmel samt overfor vinterudtørring.

For skovejere med douglasgran er rådet derfor at holde øje med træerne og deres kroner.

– Udvælg meget gerne i løbet af sommeren flest mulig vitale individer til fremtidstræer. Hvis der tyndes i sommerhalvåret, så husk endelig stødsmøring mod rodfordærver, især hvis bevoksningen er anlagt på tidligere landbrugsjord, råder Iben Thomsen.

Alternativt kan der tyndes i vinterhalvåret, når dagtemperaturen er under fem grader eller endnu bedre i frostvejr.

– Se efter, om træerne sætter nye friske skud. Kig på, hvor mange nåleårgange der er tilbage. Og læg mærke til, om skaderne står stille, eller om træerne fortsætter med at tabe nåle, opfordrer hun.

For nogle træer kan foråret se værre ud, end situationen ender med at blive. For andre kan skaderne få betydning for både tilvækst og fremtidig overlevelse. De næste måneder vil vise hvor mange, der kommer sig.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #110