Færre målinger skaber usikkerhed om skovenes CO2-optag
Skovstatistikken bruges i Danmarks officielle klimarapportering til EU og FN. Men ifølge professor Thomas Nord-Larsen er troværdigheden af skovenes klimaeffekt svækket markant, fordi myndighederne har reduceret antallet af målinger
Hvor meget CO2 optager og lagrer Danmarks skove?
Svaret på det spørgsmål er blevet langt mere usikkert, efter at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø nu producerer Danmarks Skovstatistik.
Sådan lyder den opsigtsvækkende kritik fra Thomas Nord-Larsen, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Han har sammen med kolleger haft det faglige ansvar for skovstatistikken i omkring 20 år.
-Efter at styrelsen har overtaget indsamling og analyse af data, er tallene for skovenes optag af CO2 blevet langt mindre troværdige.
-Det er de, fordi styrelsen anvender betydeligt færre prøveflader, end dengang vi havde opgaven på universitetet, siger professoren.
Usikkerheden stiger
Helt konkret peger han på, at styrelsen i vinteren 2024-2025 har målt omkring 60 procent færre prøveflader end tidligere.
-Og hvad sker der, når man reducerer antallet af prøveflader med 60 procent. Det betyder, at usikkerheden omkring skovenes CO2-optag øges med anslået omkring 58 procent, fastslår han.
Den usikkerhed kan flytte rigtig mange ton CO2.
-58 procents større usikkerhed løfter spændet, også kaldet konfidensintervallet, for estimatet af skovenes kulstofpuljer til cirka plus/minus fem millioner ton CO2-ækvivalenter, lyder det.
Han sætter det i perspektiv.
-En usikkerhed på fem millioner ton CO2-ækvivalenter svarer altså til mere end 10 procent af Danmarks samlede udledninger i dag. Med andre ord, er usikkerheden i tallene ganske voldsomme, siger han.
Danmarks klimaregnskab
Faktisk er konsekvensen af de usikre tal ganske betydelig. For skovstatistikkens tal bruges i Danmarks officielle klimarapportering til EU og FN.
Tallene bruges også til at beregne konsekvenser af politiske beslutninger om klimaneutralitet og meget andet.
Derfor får det betydning langt ud over skovbruget, når grundlaget for skovstatistikken bliver mere usikkert.
– Det er ganske voldsomt. Og med så usikre tal, hvordan ved vi så, om vi overhovedet kommer i mål med vores klimapolitik, spørger Thomas Nord-Larsen.
Ændret grundlag
Thomas Nord-Larsen undrer sig også over, at styrelsen har valgt at bryde med centrale dele af den tidligere måleserie.
Det gør det vanskeligere at sammenligne nye og gamle tal. Ifølge professoren svækker ændringerne skovstatistikken som fagligt værktøj.
-Det er meget ærgerligt. For jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi tidligere producerede verdens bedste og mest troværdige skovstatistik, siger han.
