Fra 5.000 slagtesvin til egen skovejendom
Efter salget af sin svineproduktion har Frederik Skårup fået mere tid til skoven. I dag er den ramme om buejagt, motocross og meget andet. Med ny skovrejsning kan den på sigt blive til en selvstændig skovejendom.
Frederik Skårup sætter pilen på strengen og løfter sin jagtbue.
Et øjeblik står han helt stille.
Blikket er låst på en kunstig muflonvædder mellem træerne. Alt andet forsvinder et par sekunder: skovbunden, træerne og vinden.
Så slipper han.
Strengen smælder – pilen skærer gennem luften. Der lyder et tydeligt dunk, da pilen hamrer ind i plastic-vædderen.
– Den sidder, hvor den skal, siger Frederik Skårup og sænker sin compound-bue.
Pilen har boret sig 30 centimeter ind i den kunstige muflon på træningsbanen i hans egen skov ved Thisted i Nordjylland.
Flere formål
Frederik Skårup bruger sin skov til meget andet end skovdyrkning, natur og herlighed.
Han har anlagt bane til træning med jagtbue. Her mødes buejægere flere gange om ugen og træner den jagtform, Frederik Skårup selv er blevet grebet af.
– Da jeg startede med bueskydning, kom jeg med i en klub i Thisted. Men der var ikke så meget fokus på jagt – og det var min interesse, siger Frederik Skårup.
– Derfor begyndte jeg at mødes med nogle bueskytte-venner her hos mig. Vi trænede i vores skov, siger han.
Siden er det blevet til en egentlig forening, som hedder Buejægerne Thy Mors. De har nu indrettet klubhus i en bygning lige ved træningsbanen i skoven.
Det passer godt til Frederik Skårup. Når noget først får fat i ham, bliver det ikke ved snakken.
– De ting, jeg kaster mig over, går jeg voldsomt meget op i. Nogen vil nok sige, at jeg altid har haft lidt ild i bagdelen, siger han.
Svineproducent og ansvar
Frederik Skårup har ikke altid haft buejægere i skoven. Faktisk er interessen for skov og bueskydning taget til igennem årene.
Frem til 2006 var hverdagen bundet op på svineproduktion. Han havde 180 søer og producerede omkring 5.000 slagtesvin om året. Det foregik fra en nabogård, som han ejede og drev på det tidspunkt.
Det var en tilværelse i fuld fart. Det handlede om produktion, dyr og faste rutiner. Arbejdspresset var stort og ansvaret fulgte altid med – også i weekender og ferier.
En professionel kolbøtte
Omkring 2006 opstod der en mulighed for, at tilværelsen kunne slå en kolbøtte. Han kunne overtage den ejendom, som familien har i dag.
Det var en gård, som hans farfar havde ejet og drevet.
– Det er oprindeligt en gård, som min farfar købte i 1914. Her kom jeg meget som barn, og derfor ville jeg meget gerne overtage den og føre den videre, siger han.
Derfor solgte han og konen Connie Skårup svineproduktionsgården og flyttede ind på den nuværende ejendom.
I samme omgang valgte Frederik Skårup at skifte arbejdsliv.
– Jeg var faktisk glad for at være landmand. Men jeg var meget bundet, når det var ferietid eller weekend. Derfor gik jeg som 40-årig i lære som elektriker, fortæller han.
I dag arbejder han som elektriker i et firma, der har faste opgaver på Ticanslagteriet i Thisted.
Han har aldrig fortrudt at han skiftede spor midt i livet, og lagde karrieren som svineproducent på hylden.
– Det har givet nye oplevelser og nye muligheder. Jeg har fået mere frihed. Jeg har kunnet være mere sammen med min familie og har fået bedre mulighed for at dyrke min interesse for buejagt, skov og så videre, siger han.
Foryngelse i skoven
Buen følger med, da Frederik Skårup går videre fra træningsbanen og længere ind i skoven.
Sammen med skovfoged Søren Ladefoged standser han ved en ældre bevoksning med nordmannsgran. Her er de gået i gang med det, skovfogeden kalder en nordrandsforyngelse.
Ved den øvelse skover man ikke hele fladen på én gang.
– I stedet tager vi mindre bidder fra nord, så de tilbageværende træer stadig kaster skygge ind over det areal, der skal forynges.
– Det håndværksmæssige ligger i at åbne op og forynge, uden at bevoksningen bliver sårbar for stormfald. Samtidig skal vi også undgå, at de nyplantede træer bliver overrendt af ukrudt, siger Søren Ladefoged.
Han forklarer, at der som tommelfingerregel ikke skoves et større areal, end hvad der svarer til halvanden gange træernes højde. På den måde bliver der stadig en markant skyggevirkning fra den gamle bevoksning. Det er vigtigt på den sandede hedejord, hvor ukrudtet hurtigt får fat, hvis der bliver åbnet for hårdt.
På det skovede areal er der plantet bøg og lærk.
– Vi har fået hulboret en halv meters dybde. Det er i mine øjne den eneste måde at sikre god vækst på det her areal, siger Frederik Skårup.
Birk som ukrudt
Længere fremme står en yngre bevoksning med douglas og rødgran fra 2018. Der blev plantet omkring 7.000 træer.
Selvom de blev sat i jorden i den ekstremt tørre 2018-sæson, så overlevede stort set alle træer.
– Vi har overhovedet ikke efterbedret. Træerne kom overraskende godt til trods for den ekstremt tørre sæson, siger Frederik Skårup.
Til gengæld er bevoksningen nu presset af birk. Frederik Skårup har selv været i gang med buskrydder og sav. Han har skåret birkene ned i hoftehøjde.
– Birk kommer overalt heroppe. Det er noget værre ukrudt. Birken overtager og kæmper om lys og plads med nåletræerne, siger han.
Skovrejsning og lysåbne arealer
Turen fortsætter videre frem, hvor skoven skifter karakter. Terrænet bliver mere bakket. Skoven åbner sig med græsarealer, spredte fyr og enkelte andre træarter. Det ser næsten planlagt ud som et åbent landskab med spredte træer.
Men sådan begyndte det ikke. Det er en tidligere skovrejsning, som slog fejl.
– Vi er helt tilbage i slutningen af 2007, hvor vi rejste skov med tilskud. Træerne kom ellers fint i gang, fortæller Frederik Skårup.
– Men så gik mosegrisene i hele arealet. Stort set alle træerne døde. Kun fyr og enkelte andre arter stod tilbage, siger han.
Skovrejsningen var søgt hjem under en gammel tilskudsordning, hvor betalingen var delt i to rater. Den sidste rate kom aldrig, fordi der var for få træer på arealet.
– Jeg var godt nok træt af det, da vi stod midt i det. Men i dag har jeg affundet mig med det. Faktisk er jeg begyndt at glæde mig over den variation, som de lysåbne arealer giver til den tætte mørke nåleskov, siger Frederik Skårup.
Skovrejsning som fremtidsplan
Faktisk har Frederik og Connie Skårup besluttet at rejse ny skov på ejendommen.
Skovfoged Søren Ladefoged har projekteret 10 hektar ny skovrejsning og hjemsøgt tilskud under den nye Grøn Trepart-ordning.
– Med den nye skovrejsning bliver skoven på 30 hektar i alt. Den kommer til at ligge i en samlet klump, siger Frederik Skårup.
Det handler ikke kun om mere skov.
Det er også en fremtidssikring.
– Når skoven kommer over 20 hektar, kan den på sigt udmatrikuleres som en selvstændig skovejendom. Den kan derefter skilles fra gård, bygninger og markjord, fortæller skovfoged Søren Ladefoged.
Det er attraktivt for Frederik og Connie Skårup.
– Der er umiddelbart ingen af vores børn, som har lyst til at overtage gården, som den er nu. Vores datter er tandlæge, og vores søn arbejder som maskinmester, siger han.
Ved at udmatrikulere skoven som en ejendom har parret flere muligheder.
– Det er jo ikke sikkert at Connie og jeg vil blive ved med at passe gården og det store stuehus. Så ved at udmatrikulere kan vi stadig beholde skoven og så sælge gård og markjord fra, hvis vi vil det, siger han.
Fremtidstanker
Efter rundvisningen i skoven byder Frederik Skårup på kaffe på terrassen ved det røde stuehus, som hans farfar byggede i 1942.
Herfra er der smuk udsigt ud over have og de omkringliggende marker.
Frederik Skårup er fyldt 60 år. Det får ham ikke til at sætte tempoet ned. Men han og konen Connie er begyndt planlægge hvad der skal ske fremover.
For der er meget at holde. Stuehuset er på 430 kvadratmeter. Dertil kommer gård, bygninger, markjord og skov.
– Lige nu fungerer det. Vi nyder at være her, og vi har ikke planer om at flytte. Men på sigt er det jo ikke sikkert, at vi vil blive ved med at vedligeholde bygningerne og det store stuehus, siger han.
Derfor glæder de sig over muligheden for at kunne beholde skoven fremover, selvom de måske vælger at sælge bygninger og markjord fra.
Det er de ved at vænne sig til.
Det handler ikke mindst om at kunne blive ved med at bruge den skov, som har givet gode oplevelser med buejagt, fællesskab, motorcrossløb og meget andet.
– For os er det vigtigt, at vi holder mulighederne åbne. Ved at udmatrikulere skoven kan vi på sigt give slip på den arbejdskrævende del af ejendommen, men samtidig fortsætte med de gode oplevelser i skoven, siger Frederik Skårup.
Motocross i skoven siden 1985
Hver langfredag bliver der kørt motocrossløb i skoven hos Frederik og Connie Skårup ved Thisted.
Sådan har det været siden 1985, hvor Sjørring MC begyndte traditionen.
Nu bliver løbet officielt afviklet af Snedsted Motorcykelklub, og i år var der omkring 80 deltagere.
– Vi havde en fantastisk god dag i år. Masser af godt ræs, og mange glade mennesker. Vi nød det meget, siger Frederik Skårup.
Han lægger selv ruten igennem skoven, og han sørger også for at indhente de nødvendige tilladelser til løbet ved politiet.
– Det har fungeret på samme måde siden 1985, fortæller han.
Det er så til gengæld aftalen, at det er den eneste dag på året, der må køre motorcykler i skoven.
Passion for motorcykler
Motorcyklerne er ikke kommet ind i skoven ved et tilfælde. Frederik Skårup har brændt for motorcykler, siden han var helt ung.
– Jeg har kørt motorcykel, siden jeg var 17 år, og jeg gør det stadig. Den interesse slipper jeg aldrig af med, siger han.
Interessen er også fulgt med ind i familien. Hans kone og deres børn kører også motorcykel. Sidste sommer kørte familien på motorcykelferie til Nordkap i Norge.
