Fra parcelhus til tyve hektar skov
Kærlighed til naturen fik Bente og Ove Lustü til at bytte deres parcelhus ud med 20 hektar skov ved Vordingborg. Her har de i mere end 40 år udviklet både skov og have med hundredvis af forskellige arter fra det meste af verdenen.
Ove Lustü løfter en gren på en blomstrende magnolia og vender bladet, så undersiden kommer frem.
Han står i overgangen mellem skoven og haven på ejendommen Nygaards Have ved Vordingborg.
Det regner let, og dråberne forstærker forårsduften fra de mange blomstrende træer og planter.
-Se, det her er en Magnolia officinalis. Den stammer oprindelig fra Kina. Den er næsten truet i naturen, fordi barken anvendes medicinsk og træet egner sig til møbler, forklarer han og fortsætter med en minutiøs gennemgang af træets hårdførhed, blomstring og det mest egnede voksested.
Sådan er Ove Lustü. Et omvandrende leksikon inden for træer, buske og planter. Ikke mindst magnolietræer har hans store kærlighed.
Han og konen Bente har plantet de godt 20 arter, der er hårdføre i Danmark. Derudover er der en del udvalgte krydsninger.
Træerne står i overgangen imellem deres have og den omkringliggende skov.
Faktisk bugner Nygaards Have af alverdens træer, buske og planter. Alle med hver deres historie om, hvordan de er landet i haven. Nogle efter udlandsrejser eller byttehandler. Andre er kommet hertil ved tilfældigheder.
– Både min kone Bente og jeg har altid været interesseret i træer og planter. Det er en interesse vi har delt hele livet. Det bærer vores skov og have også præg af, siger Ove Lustü.
De er nu et ældre ægtepar. Parrets fysik er ikke helt, hvad den har været.
Men deres interesse og viden om planter hænger stadig ved. Det samme gælder den fælles kærlighed til skov og natur.
Bente og Ove Lustü foran deres storblomstrende æbletræ. Det er en gammel, lokal sydsjællandsk sort, der hedder Lundbytorp. Den stod her, da parret overtog ejendommen.
Skoven skal passes
Fra haven glider bevoksningen over i egentlig skov. Rundt om ejendommen ligger 20 hektar skov, som parret passer i samarbejde med Skovdyrkernes skovfoged Jens Rasmussen.
Igennem årene har skoven både givet arbejde, glæde og indtægter.
-Skoven dyrkes, men vi har ikke produktion af råtræ som hovedformål. Vi skal jo ikke tjene på skoven, det skal bare kunne løbe rundt. For os er det først og fremmest herlighed og naturglæde, det handler om, siger Bente Lustü.
Parret har ejet Nygaards Have i 40 år. De første år plantede de blandt andet bøg på nogle af de åbne arealer. De etablerede også klippegrønt-bevoksning med forskellige arter af klippegrønt. Det er blandt andet nordmannsgran, nobilis, silke- og blågrøn fyr samt en lang række andre.
-Gennem årene har vi solgt meget klippegrønt her fra ejendommen. Vi solgte først til venner og bekendte, men med tiden spredte det sig. Kunderne begyndte at komme her til ejendommen, siger Bente Lustü.
Jens Rasmussen varetager pasningen af skoven. Han fortæller, at der igennem årene er gennemført tyndinger i bøg, eg, nordmannsgran og rødgran.
-For nyligt har vi tyndet bøg omkring selve ejendommen. Der er tyndet 5-6 hektar. Det var 10-15 år siden sidst. Indgrebet gav omkring 130 kubikmeter kævler samt flis og brænde, siger Jens Rasmussen.
Tyndingen har lysnet meget op omkring selve ejendommen.
-Det er tyndet godt ud nu – det er lige før, jeg synes, det er rigeligt. Men det er jo også rart at få lysnet op, lyder det fra Bente Lustü.
Skovfoged Jens Rasmussen forsikrer, at der er tyndet med passende styrke.
– Skovbrugsfagligt har vi tyndet lige tilpas. Vent et år eller to, så lægger I slet ikke mærke til, at der har været et indgreb i skoven. Det hele gror lynhurtigt og lukker til igen, lyder det fra skovfogeden.
Have, sø og skov
Haven betyder meget for parret. Den fortsætter naturligt ud mod skoven. Bente og Ove Lustü kalder den en skovhave, der er vild, men ikke med vilje.
Da de flyttede ind for 40 år siden, fik de hjælp fra en havearkitekt. Men derefter var det Bente Lustü, der satte retningen.
– Det er Bente, der bestemmer i haven – og så tager jeg mig mest af beslutningerne i skoven, siger Ove Lustü.
Haven er nu bygget på 40 års erfaringer med plantning, flytning og deling.
-Vi har flyttet og delt vintergækker, dorthealiljer og narcisser. Juleroser har selvsået sig, og mange stauder har klaret sig i konkurrencen med vorterod, skvalderkål og brændenælder, siger Bente Lustü.
Parret har arbejdet efter, at blomstringsperioden skal være længst mulig.
-Der er altså ikke ét tidspunkt i sæsonen, hvor haven står helt overdådigt. Til gengæld er der næsten altid noget at glæde sig over her i haven, siger hun.
For enden af græsplænen er der en lille sø, inden selve skoven begynder. Her holder løvfrøer til. Det er en af Danmarks mindste frøarter og samtidig også en af de sjældne
Fra parcelhus til skovejendom
Det var lidt af en omvæltning for Bente og Ove Lustü, da de for godt 40 år siden købte Nygaards Have.
De var begge lærere i deres erhvervsaktive liv, og de boede i parcelhus i Vallensbæk.
Men i første halvdel af 1980’erne begyndte de at savne skov, plads og luft.
– Vi drømte om at komme ud af byen og få mere luft omkring os, siger Ove Lustü.
-Derfor kiggede vi i Søndags-Berlingeren efter ejendomme. Det var jo sådan man gjorde dengang. Men når der endelig var noget interessant, var det som regel allerede solgt, fortæller Ove Lustü.
Derfor begyndte de at ringe direkte til mæglere. Og til sidst lykkedes det at finde ejendommen Nygaards Have, som de har haft lige siden.
– Det var lige det, vi drømte om, og vi har aldrig fortrudt det et øjeblik, siger Ove Lustü.
De havde ingen praktisk erfaring med skovbrug – og der var heller ikke landbrugs- eller skovfolk i den nærmeste familie.
-Det tætteste jeg har været på landbruget, er mine år som københavnerdreng på sommerferie. Det var på en gård på Mors. Det nød jeg rigtig meget, siger han.
-Men som ung overvejede jeg faktisk at uddanne mig til skovfoged. Simpelthen fordi jeg altid har holdt så meget af træer og natur, siger han.
Vil blive så længe som muligt
I dag er det længe siden, Bente og Ove Lustü byttede parcelhuset ud med skoven.
De er nu omkring de 80 år. Men parrets ønske om at være på ejendommen er ikke blevet mindre.
– Vi nyder det helt utroligt meget. Vi vil nødig flytte herfra. Vi elsker ejendommen, lyder det samstemmende.
De har fået ændret indretningen af huset, sådan at de kan bo i stueplan. Det gør det lettere at blive, selvom fysikken ikke helt kan det samme som tidligere.
-Vi har også talt om, at haven og skoven med tiden må blive vildere, efterhånden som kræfterne ikke rækker til at holde det hele på samme måde, siger Bente Lustü.
Det er de indstillet på – når bare de kan blive på Nygaards Have.
Stor kærlighed til magnolia
Bente og Ove Lustü elsker magnolia.
På deres ejendom står der i dag omkring 20 hårdføre arter og derudover mange krydsninger. Parret har fundet inspiration ved rejser til blandt andet USA, hvor de har besøgt haver, parker, arboreter og skove.
Magnolia-arten kan i Nordamerika udvikle sig til et stort, enstammet skovtræ med kegleformet krone.
I Nygaards Have er magnoliaerne blevet en del af overgangen mellem have og skov. Her står de som smukke blomstrende prydtræer.
Ove Lustü kender slægten ned i mindste detalje. Han fortæller om vækstform, skud, blomstring, hårdførhed og meget mere. Alt bliver leveret med nørdet overblik og tusindvis af interessetimer i hovedet.
To sorter
For nylig skrev han en artikel om to hårdføre sorter af magnolia grandiflora, som kan dyrkes i Danmark. Det er ’24 below’ og ’brackens brown beauty’.
Ove Lustü så selv ’24 below’ i Canada i 2015. Han plantede året efter et eksemplar på ejendommen. Træet er nu godt to meter højt, men det har endnu ikke blomstret.
Den anden sort, ’brackens brown beauty’, vurderer Ove Lustü som den mest anvendelige af de to til have, park og vejplantning i Nordeuropa. Den har pyramidal vækst, forventes her at blive op til 8-10 meter høj og cirka halvt så bred. Den kan tåle hård beskæring, hvis den med tiden bliver for stor.
