Professor: Skovstatistikken skal ud af myndighedernes hænder
Det var en fejl at flytte skovstatistikken væk fra Københavns Universitet og over til myndighederne, mener professor. Han efterlyser tydelig uafhængighed og højere faglighed.
Det var en forkert beslutning, da myndighederne i 2024 besluttede at hjemtage produktionen af Danmarks Skovstatistik.
Sådan lyder det fra Thomas Nord-Larsen, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Han mener, at skovstatistikken er kommet for tæt på magten.
– Det bekymrer mig. Det tjener os rigtig godt, at vi adskiller dataindsamling og analyse fra det politiske niveau i Danmark, siger Thomas Nord-Larsen.
Han påpeger, at skovstatistikken ikke skal ligge dér, hvor tallene også kan blive politisk bekvemme eller ubekvemme.
-Helt principielt bør man sørge for, at noget så vigtigt som data om danske skove indsamles og udgives med armslængde til myndighederne.
-Det sker ikke nu, hvor hele opgaven udføres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, lyder det fra professoren.
Tallene skal kunne stå frit
Skovstatistikken beskrev tidligere blandt andet skovareal, træmængder, tilvækst, hugst, skovsundhed og skovenes udvikling over tid.
Tallene bliver brugt af myndigheder, politikere, forskere, organisationer og skovejere. I 20 år lå opgaven med skovstatistikken hos Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Thomas Nord-Larsen havde det faglige ansvar sammen med andre kolleger.
Når han nu vælger at stå frem med kritik, handler det også om en bekymring for det faglige niveau.
Han gør opmærksom på, at der nu benyttes langt færre prøveflader end tidligere.
-Det betyder betydeligt højere usikkerhed på tallene, siger han.
I forlængelse af det undrer han sig også over, at SGAV i målesæsonen 2024/25 valgte at droppe permanente prøveflader.
-De er vigtige, hvis man vil forstå skovenes udvikling. Når vi måler på en permanent prøveflade, har vi jo styr på hvert enkelt træ. Så har vi kunnet sige, at træ nummer 24 er væk. Nå, så er det jo nok blevet fældet, siger han.
Uden de permanente prøveflader mister statistikken noget af sin lange hukommelse.
Hvis vi ikke kender hugsten, så kan vi ikke beregne bruttotilvæksten, altså hvor godt træer vokser. Det synes jeg er et ret væsentligt parameter, siger Thomas Nord-Larsen.
Skovsundhed bliver sværere at følge
Endelig har han svært ved at forstå, at SGAV udfører målingerne i vinterhalvåret. Det betyder, at man ikke kan måle skovsundhed på samme måde som tidligere.
-Altså man kan jo ikke måle bladtab i bøgeskoven om vinteren, siger Thomas Nord-Larsen.
Han mener, at det er særligt uheldigt netop nu, hvor skovene står over for ændrede vækstvilkår, tørke, sygdomme og klimaforandringer.
-Retorisk kunne jeg også spørge, om det virkelig er en god idé at holde op med at måle skovenes sundhed på et tidspunkt, hvor vi står med dundrende klimaforandringer foran os, siger han.
Når statistik bliver kontrol
For skovejerne kan der være endnu en praktisk bekymring. Styrelsen er nemlig også kontrolinstans.
Når man er ansat i styrelsen og kommer gående ud for at kigge på en prøveflade ude i en privat skov, har man sådan set pligt til at fortælle styrelsen, hvis der er sket noget ulovligt, siger professoren.
Det kan altså betyde, at en skov bliver behandlet anderledes, fordi der tilfældigvis ligger en prøveflade netop dér.
Og hvis en skovejer ved, hvor styrelsen måler, kan der opstå en særlig opmærksomhed omkring netop det område. Det er menneskeligt og forståeligt, men det kan give dårligere statistik, siger han.
Min pointe er, at statistik og kontrol bør holdes adskilt, hvis man vil have rene data og tillid fra skovejerne, fortsætter han.
Skal tilbage i uafhængige hænder
For Thomas Nord-Larsen handler kritikken ikke om, at skovstatistikken nødvendigvis skal tilbage til universitetet igen.
Nej, det behøver ikke nødvendigvis være præcis som før på universitetet. Det kunne også være hos Danmarks Statistik eller i et andet fagligt miljø, lyder det.
Men han mener, at det vil være sundt med en diskussion om, hvorvidt myndighederne skal indsamle og analysere noget så vigtigt som data om danske skove.
-Jeg mener som sagt, vi bør sikre at arbejdet foregår med armslængde til myndighederne, siger han.
Uafhængighed er et princip i officiel statistik
Lov om Danmarks Statistik fastslår, at Danmarks Statistik er Danmarks
nationale statistikmyndighed og en fagligt uafhængig statslig myndighed.
Loven placerer samtidig ansvaret for de faglige kriterier for blandt andet udvikling,
indsamling, udarbejdelse og formidling af officiel statistik hos rigsstatistikeren. Det
fremgår af Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik.
Princippet er vigtigt, fordi officiel statistik skal kunne bruges som et troværdigt
og uafhængigt grundlag for politiske beslutninger, myndighedsarbejde og offentlig debat.
Det princip skal man ifølge Thomas Nord-Larsen holde fast i. Efter hans vurdering bør
opgaven med skovstistikken derfor ikke placeres hos en myndighed, som også
har forvaltningsmæssige og politiske interesser i de tal, der fremkommer
igennem statistikken.
Styrelse afviser interview
Skovdyrkeren har uden held forsøgt at få et interview om den kommende skovstatistik. I
stedet har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremsendt et skriftligt citat.
Men ingen chefer eller medarbejdere vil stå bag citatet.
Skovdyrkeren har rakt ud til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV.
Redaktionen har ønsket et interview om skovstatistikken. Ifølge styrelsens presseafdeling er det ikke muligt. Skovdyrkeren har også ønsket svar på
skriftlige fremsendte spørgsmål. Vi har blandt andet spurgt, hvordan SGAV vil sikre
samme faglige kontinuitet og datakvalitet som den tidligere statistik fra Københavns
Universitet. Styrelsen har ikke svaret på de fremsendte spørgsmål.
Citat uden navngiven afsender
I stedet har styrelsen sendt et samlet skriftligt citat. Men ingen chefer eller medarbejdere fra styrelsen vil stå bag citatet med navn.
Ifølge presseafdelingen skal man forstå, at det er styrelsen som helhed, der udtaler sig i citatet. Citatet bringes herunder i fuld længde.
– Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil løbende sikre, at skovstatistikken lever op til brugernes behov, og at der er kontinuitet i de historiske dataserier.
Styrelsen vil involvere nøgleinteressenter i arbejdet med skovstatistikkens udformning
og brugervenlighed, ligesom vi løbende vil forholde os til relevante risici.
– På en række områder, som eksempelvis beregninger af skovenes vedmasse, benytter styrelsen samme beregningsmetode som tidligere. Beregninger testes på historiske data. Det vil altid være et interval mellem dataindsamling og udgivelse. Den seneste skovstatstik for 2023 udkom i foråret 2025. I den kommende 2025 statistik anvendes data fra 2024 og 2025.
