Poppel som energiafgrøde på landbrugsjord
Poplen er på det seneste blevet interessant, fordi ’grøn vækst’-tilskuddet til energiafgrøder nu også gælder for denne art. Poppel kan herefter etableres på landbrugsjord med et etableringstilskud på 3.200 kr./ ha, samtidig med at man opretholder enkeltbetalingsstøtten på arealet.
Mange foretrækker poppel fremfor pil. Dels fordi man med poplen opnår en egentlig skovbevoksning frem for et pilekrat. Dels fordi man ikke behøver specialmaskiner til plantning eller høst. Den høstede flis er desuden af højere kvalitet og langt enklere at håndtere og lagre. Og endelig kan poplen bruges til megetandet og mere end flis.
Poplens eneste umiddelbare ulempe i forhold til pilen er, at høstindtægterne indfinder signoget senere.
Energipoppel
Vi har en del erfaringer med dyrkning af poppel i Danmark. Poppeldyrkningen havde et opsving i 50’erne, men en del af de anvendte arter eller kloner bukkede under for sygdomme. Samtidig faldt dele af markedet bort. Poppel blev derfor aldrig rigtig en anerkendt træart på linie med arter som bøg, eg, ahorn og ask.
I de sidste 20-30 år er poplen dog blevet anvendt en del som ammetræ i læhegn og skovrejsning på landbrugsjord. Erfaringerne herfra har været gode.
Man har især haft gode erfaringer med anvendelsen af den nordamerikanske balsampoppel-krydsning Populus maximowiczii x tricocarpa – i daglig tale kaldet OP42. Den starter hurtigt og sikkert, får (indtil videre) ingen sygdomme af betydning, og den sætter minimalt med rodskud. Dens form er sjældent fuldstændig ret, hvilket dog ikke spiller nogen rolle i forhold til energiproduktion.
Der findes andre gode poppelkloner, men de færreste er i kommerciel handel. Senest har et firma startet en import af italienske poppelkloner. De virker lovende, men der er ingen praktisk dyrkningserfaring med dem her i landet, hverken med hensyn til produktionens størrelse eller i forhold til velegnede dyrkningslokaliteter.
Poppel i kort, mellemlang og lang rotation
De importerede italienske sorter hævdes at kunne dyrkes både i en ekstrem kort rotation på 2-3 år og i en mellemlang rotation – hvor der høstes med 6-10 års intervaller. Billedet til højre viser italiensk poppel, sommer 2010, sat som stikling i foråret i en dækafgrøde af rug.
Dyrkning af poppel i den meget korte rotation minder på mange måder om dyrkning af energipil. Der anvendes samme dyrkningsmetoder, samme plante- og høstmaskiner, og fliskvaliteten er sammenlignelig med pileflis.
Anderledes med poppel i mellemlang rotation. Her plantes færre træer pr. ha, træerne opnår væsentlig større dimensioner og høsten foregår med skovningsmaskiner eller normale flishuggere. Det betyder billigere kulturer, større frihed i valg af areal, høstmetode og -tidspunkt. Samtidig fås en bedre fliskvalitet med mindre barkandel, og endelig giver de større dimensioner mulighed for afsætning som f.eks. cellulosetræ.
Ud fra de danske erfaringer er en længere omdriftstid på 20-25 år dog mere optimal. De fleste popler opnår først deres maksimale produktion i 15-20 års-alderen, og detkan betragtes som ’barnemord’ at fælde træerne inden dette tidspunkt.
I forhold til enkeltbetalingsordningen er der her detformelle problem,at hele arealetskal være høstetinden 10 års-alderen. Vi mener, atden første flisproduktion kan foregåsom en udtynding ved10 års-alderen – hvorefter træerne vokser videre tilafdrift i 20-25 års-alderen (måskeefter endnu en tynding midtvejs). Dette lader sig desværre ikke gøre efter de gældende regler, men der er håb om en opblødning af reglerne.
Krav til voksested
Poppel er et pionértræ, der trives godt på de fleste jordbundstyper, men på mager sandjord kan tørke være et problem i etableringsåret, med stor planteafgang til følge. Den stiveste lerjord er heller ikke optimal. Poppel tåler kortere perioder med oversvømmelser, men er generelt mindre egnet på våde arealer. Lavninger, hvor nattefrost kan være et problem, bør ligeledes undgås.
Arealforberedelse
I kulturstadiet er poppel meget følsom over for ukrudtskonkurrence. En grundig jordbearbejdning er derfor betingelsen for en vellykket kultur. Ved opdyrkning af brakmarker og arealer med meget græs anbefales en forudgående behandling med Roundup.
Jordbearbejdningen bør være dybere end almindelig pløjedybde for at bryde evt. pløjesål samt sikre en god rodudvikling. Reolpløjning kan være en fordel på de lette jordtyper, da ukrudtskonkurrencen dermed bliver minimal.
Plantetal
Høje plantetal har den fordel, at det tilplantede areal hurtigt lukker, hvorved ukrudt udkonkurreres og produktionspotentialet optimeres. Plantetalletmå dog tilpasses dyrkningsformen.
Dyrkes poppel i kort omdrift, som pil, synes 6-8.000 planter/ha at være optimalt. I længere omdrift anbefales plantetal på ca. 2-4.000 stk/ ha. (plantning på 2 x 2 meter). Til lang omdrift kan det være en fordel at etablere kulturer med helt ned til 1.100 planter/ha (plantning på 3×3 m), men det bemærkes, at enkeltbetalingsordningenkræver et minimum plantetal på 2.000 stk./ha.
Plantetyper
På reelle, helt ukrudtsfrie arealer kan anvendes stiklinger. Det er relativt nemt og billigt. Men en barrods- eller en dækrodsplante er betydelig mere dyrkningssikker. Den kommer hurtigere fra start og er ikke nær så følsom for ukrudtskonkurrence.
Anlæg og renholdelse
Plantning kan ske med traditionelle plantemaskiner eller den type specialbygget plantemaskine, som også anvendes til pilestiklinger. Der kan plantes fra sidst i marts til hen i juni, men en tidlig plantning anbefales for at få så stor en rodudvikling som muligt.
Som nævnt er renholdelse alfa og omega for en vellykket produktion. Der kan vælges mellem en mekanisk eller en kemisk renholdelse – eller en kombination. Den mekaniske vil typisk foregå med en strigle (i starten) fulgt op af harvning. Et velegnet kemisk middel er jordmidlet Stomp, der bekæmper enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Efter løvfald om efteråret kan bredsprøjtes med Roundup. Efter 2-3 år lukker poplen og skygger herved ukrudtet væk. Rådfør dig med din skovfoged.
Gødskning
Poppel er tildelt en kvælstofnorm på 120 kg N/ha/år, en fosfornorm på 15 kg P/ha, og en kaliumnorm på 50 kg K/ha.
Selv på de letteste sandjorder er 120 kg N/ha mere end tilstrækkeligt for poppel, som kræver mindre kvælstof end energipil. Især hvis arealet er tilført en god ”madpakke” i form af husdyrgødning eller slam i forbindelse med jordbearbejdningen inden plantning, er det næppe nødvendigt at gødske igen før efter første høst, hvor der skal kompenseres for den næring, der fjernes.
Udbytteniveau
Der foreligger en række forskellige danske og svenske tal for tilvækst. Ifølge et teoretisk skøn over poplens maksimale produktionsevne under danske forhold, kan den producere op til 14 tons tørstof/ha/år. Et udbytte på 8-10 tons tørstof/ha/år forventes at være realistisk på de fleste jordtyper ved god dyrkningspraksis, mens 12-14 tons kun kan opnås på de allermest egnede jorde.
Den ’lange’ omdrift giver uden tvivl den bedste gennemsnitlige tilvækst.
Til sammenligning tyder foreløbige danske erfaringstal for energipil (kort omdrift) på en gennemsnitslig produktion, som ligger noget under 10 tons tørstof/ha/år.
Mulighed for flere produkter
Ved dyrkning af poppel i 10-årig rotation eller længere opnås dimensioner, der kan anvendes til andet end flis. Afhængig af kvalitet og dimension vil det være muligt at afsætte poppeltræ til spånplade- eller til celluloseindustrien. I den længste omdrift bliver der endog mulighed for at sælge kævler til finérproduktion.
Disse muligheder giver en fleksibilitet, der betyder, at man ikke er låst fast på en ren flisafsætning, og det giver fleksibilitet i forhold til hugsttidspunkt.
Omdriftsalder
Mens det vil være normalt at skulle genplante efter en lang omdrift, kan det ved de korte eller mellemlange omdrifter være aktuelt at lade træerne skyde igen efterhugst. Der er kun få erfaringer for, hvor længe træerne kan bevare deres vitalitet i nye generationer. På et tidspunkt falder produktionen, og træerne angribesmåske af råd og svamp.
Poppel versus energipil
Erfaringsgrundlaget for dyrkning af poppel som energiafgrøde i meget kort omdrift, er ganske begrænset i forhold til energipil. Hertil kommer, at tilvækstpotentialet for de nyindfødte poppelkloner stadig er ukendt.
Derfor er dyrkning af poppel i kort omdrift på mange måder en ”pionerindsats” med de risici og udfordringer, det indebærer. Den økonomiske forskel ved anvendelse af enten en italiensk klon eller den velkendte OP42, skønnes i denne sammenhæng lille.
Hvis derimod en længere omdrift på 20-25 år kan indpasses i enkeltbetalingsordningen, er man her dyrkningsteknisk på meget mere fast grund. Særlig interessant er de alternative muligheder for afsætning af den producerede vedmasse.
Det er naturligvis svært at forudse markedsforholdene og tilskudsordningernes udvikling over en 10-20-årigperiode. Derfor indeholder poppel som en langsigtet investering flere usikre parametre i forhold til traditionelle landbrugsafgrøder.
Omvendt er poppel en attraktiv afgrøde, hvis efterspørgslen på flis stiger (alle politiske signaler taler for dette!), med stigende priser til følge. Poplens alternative afsætningsmuligheder giver yderligere en fordel.
I næste nummer af Skovdyrkeren vil vi komme mere detaljeret ind på økonomien i poppeldyrkningen.
Valg af poppelklon
Flere italienske poppelkloner kom på markedet i løbet af 2010. De leveres som 22 cm stiklinger bregnet til landbrugsjord, og de markedsføres på volumentilvækst, træfliskvalitet, lavt gødningsbehov, god regenerationsevne samt høj resistens over for en række svampe- og bakteriesygdomme.
Her i landet er det endnu ingen praktisk dyrkningserfaring med de italienske kloner og deres volumentilvækst er derfor endnu ikke dokumenteret.
Til sammenligning leveres den kendte OP42 normalt som en 0/1-barrodsplante. Den er erfaringsmæssigt lidt mere etableringssikker, lidt mere tolerant overfor ukrudt og har større tilvækst i de første år. Volumentilvæksten for OP42 i Danmark er desuden dokumenteret.
By: Morten Faudel og Skovdyrkernes energiskovgruppe
