Et skovbrug uden grøfter – er som et landbrug uden dræn
Grøft i funktion.
Sparet eller tabt?
Sommerens store nedbørsmængder har virkelig sat landbrugets drænsystemer under pres. Og se, hvad der sker, hvor belastningen bliver for stor, eller hvor dræn, grøfter og vandløb ikke er vedligeholdt:
Afgrøder drukner og maskiner kører fast – med enorme økonomiske konsekvenser!
Billedet er præcist det samme inde i skoven, når vi – som det desværre ofte er tilfældet – nedprioriterer eller måske ligefrem glemmer at vedligeholde grøftesystemet: Bøgene bliver toptørre, asken får tidligere brunkerne, rodsystemerne udsættes for skadelig traktose, og skovvejene ødelægges med store reparationsudgifter til følge. Jo, der er ofte en stor regning, der skal betales.
Problemerne i skovbruget er i virkeligheden nok større end i landbruget, idet vi ikke ser konsekvenserne med samme hurtighed og tydelighed som i landbruget. Og fordi skaderne ikke kun indvirker på årets tilvækst og høst, men fordi de negative virkninger kan holde sig i mange år.
Det er desuden sjældent, at man præcist kan gøre skaderne op. Hvor meget er kævlerne blevet deklasseret, og hvor stort er tilvæksttabet egentlig i bevoksningerne? Og kan der være andre årsager, der også spiller ind?
Skovens grøfter
I mange skove finder man et sindrigt system af flere grøftetyper: Hovedgrøfter, ledegrøfter, stikgrøfter og afskæringsgrøfter. Samlet er deres funktion at bortskaffe det overskydende vand med henblik på at undgå skadevirkninger på træernes vækst.
Hovedgrøften fører normalt det overskydende vand til vandløb eller søer. Disse recipienter har ofte en beskyttet status ifølge Naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder, at man ikke uden dispensation kan ændre i deres tilstand.
I praksis betyder dette, at mens en oprensning af et eksisterende grøftesystem til ”gammel bund” altid vil være tilladt, så kræver en dybere oprensning eller en reel nygravning tilladelse fra kommunen, som skal kontrollere at recipienten ikke påvirkes negativt.
Hvor ofte skal grøfterne oprenses?
De åbne grøfter i skovene skal renses op med jævne mellemrum. Bladene samler sig med forkærlighed i grøfterne om efteråret, grene falder ned og er med til at stoppe vandets frie løb, og siderne skrider lige så stille ned, hvorved bunden hæves.
Man skal i øvrigt være opmærksom på, at hvis der opstår en sø eller et vandhul på over 100 m2 på grund af dårligt vedligeholdte grøfter, kan man blive fanget af Naturbeskyttelsesloven, der beskytter det nye naturområde. I den situation kan det faktisk være ulovligt at åbne grøfterne igen. Alene af denne grund bør man oprense grøftesystemet jævnligt. Den økonomisk mest fordelagtige model er at lade grøfterne oprense ca. hvert 5.-7. år. Alle overkørsler bør tilses årligt og vandhække (gitre) til opsamling af blade og grene bør rengøres. En tilstoppet overkørsel kan betyde omfattende skade på skovvejen.
Den praktiske udførelse
En løbende oprensning hvert 5.-7. år vil betyde, at der ikke når at etablere sig generende trævækst i og omkring selve grøften. Gravemaskinen vil her typisk have en præstation på 80 m pr. time. Mindre grøfter med en overbredde på 1,5 m oprenses hurtigst, hvis maskinen kan ”skræve” over grøften. Ved større grøfter er detnødvendigt at køre på siden af grøften. Der bør kun anvendes mindre specialmaskiner på bælter og udstyret med profilskovl samt oprensningsskovl. En rendegraver kan til nød bruges til oprensning omkring overkørsler.
En forsømt grøft vil altid kræve, at der sker en nedskæring af etableret trævækst i og omkring grøften. Denne manøvre, der tidligere kun var en udgift, kan i dag flere steder gøres til en fornuftig forretning. Med fældebunkelægger og flishugger kan opgaven måske udføres omkostningsneutralt og i nogle tilfælde ligefrem give et tilskud til selve oprensningen. Det sidste kræver, at man hugger nogle 3-4 m brede bræmmer på grøftens sider med en vis mængde træ. Efterfølgende kan disse lysåbne arealer bruges til vildtpleje.
Dårlig forberedelse af oprensningen, hvor generende trævækst ikke er skåret ned, vil betyde en lav præstation på maskinen, der ofte ses at falde til ca. 40 m pr. time. Den anvendte entreprenør bør altid have grønt lys for – efter behov – at opgrave ikke fungerende overkørsler og ilægge de praktiske 6 m polyethylenrør med en diameter på Ø25 cm. (se billedet længere nede).
Endvidere kan der være gamle og meget flotte stenkister, der bør renses og restaureres. Dette er bekosteligt og den billigste løsning er en omføring med rør. Det er en fordel, hvis nye overkørsler kan fyldes med stabilgrus eller knust beton. Derved undgår man at overkørslen ”sætter sig”.
Skal jeg have grøfter i min skovrejsning?
Det er meget sjældent, at der bliver etableret grøftesystemer i nye skovrejsninger på landbrugsjord. Dels fordi der – på grund af stadigt fungerende markdræn – sjældent er vandstuvningsproblemer i de første år. Dels fordi det ofte kan være dræbende for et i forvejen dyrt skovrejsningsprojekt med flere omkostninger end højst nødvendigt.
Man må imidlertid sige, at der oftest med fordel og uden store omkostninger kan indlægges nogle hovedgrøfter fra starten. Så indgår de i den samlede planlægning, og operationen er oftest billigere at udføre i forbindelse med plantningen frem for at skulle ind senere.
Man kan nemlig ikke altid regne med, at de eksisterende dræn bliver ved med at virke. Ofte stoppes de til af rødder fra den nye plantning efter måske 10 år, og der opstår nye, uønskede vådområder. Når de første områder oversvømmes, er det vigtigt at handle hurtigt for at undgå trædød eller skader på de unge træers rodsystemer. Så er det om at få lavet en plan for grøftningen og dens praktiske udførsel. Rettidig omhu er vigtig. Netop et år som i år kan bruges til at få opmærket behovene.
Alt i alt må vi konstatere, at lige så vel som megen nedbør – især om sommeren – er en lykke for skovene, lige så vigtigt er det at kunne bortskaffe det overskudsvand, som træerne ikke kan bruge. Af hensyn til tilvækst, sundhed og stabilitet.
By: Børge Nissen
