Tekst og foto: Jens Mathiasen

Jens Rasmussen er skovfoged. For ham er det en livsstil. En passion, som fylder de fleste af døgnets vågne timer.

– Jeg er skovfoged af den gamle skole. Det der med otte til fire har jeg aldrig praktiseret. Skovbrug er min store interesse, og det fylder en stor del af min tilværelse, siger skovfogeden. Passionen for træer er også tydelig på hans private ejendom ved Mern på Sydsjælland. Her har han siden 2005 plantet træarter fra mange dele af verden. Det har udviklet sig til et privat arboret med helt præcist 46 forskellige træarter.

– Jeg synes det er interessant at se, hvordan træerne udvikler sig her i mit arboret. Det er spændende at følge de forskellige arter hen over flere sæsoner, siger Jens Rasmussen.

– Og så kan jeg trække på mine egne erfaringer, når jeg rådgiver skovdyrkermedlemmer om træartsvalg. Det er jo heller ikke helt dumt, lyder det.

Mange forskellige arter

Samlingen af træer gemmer på alt fra klassiske danske hjemmehørende træarter til mere eksotiske fra forskellige egne af kloden.

Det hele begyndte i 2005.

– Når jeg var ude at rejse, fik jeg tit øje på nogle interessante træarter. Nogle gange kunne jeg få frø med hjem. Andre gange måtte jeg støve eksemplarer op på anden vis. Det var inspirationen fra rejserne, som startede det hele, siger han. Der står nu træer i alle aldersklasser, og der kommer hele tiden nye træarter til. Jens Rasmussen viser nogle unge paulownia-træer.

– Paulownia-træerne kom i jorden for fire år siden, og de er noget over mandshøjde nu. Dengang købte jeg nogle eksemplarer af min kollega Steen Skieller. Han importerede nogle fra Tyskland, som han har plantet på mindre forsøgsbasis hos et skovdyrkermedlem, siger Jens Rasmussen. De unge paulownia gror udmærket på den sydsjællandske lokalitet. Træerne har groet op til en meter pr. sæson. Men som skovtræ tror Jens Rasmussen ikke på paulownia.

– Nej, glem alt om det. Træarten er fin til haver og parker. Men den bliver efter min vurdering aldrig et skovtræ i Danmark. Den er løs i veddet – og den kræver vanding og gødskning de første år. Det kan ikke hænge sammen i Danmark i større stil i skovbruget, siger skovfogeden.

Paulownia-træerne gror udmærket på lokationen. Højdevæksten er op imod en meter pr. sæson.

Hjertebladet el

På vejen igennem arboretet stopper Jens Rasmussen ved et cirka 20 meter højt træ med bryst-diameter på cirka 40 centimeter.

– Se, den her er interessant. Det er en hjertebladet el. Den gror i blandede løvskove i Sydøsteuropa og i det nordlige Iran.

– Jeg plantede nogle eksemplarer i 2006. Træerne er sunde, og de har enorm tilvækst – omkring fem gange så høj tilvækst som eg. Jeg vil tro, de har større tilvækst end paulownia, siger han.

– Hjertebladet el er bestemt en god kandidat til fremtidens danske skovbrug, hvor vi jo forventer mildere klima, fortsætter han. Længere fremme står der flere eksemplarer af arten tarmvridrøn.

– Tarmvridrøn er også spændende. Den er hjemmehørende og vokser naturligt på Bornholm, Glænø og Ulfshale. Træartens svaghed er hårde vintre, hvor den risikerer at blive frostskadet. Men med de igangværende klimaforandringer vil den sandsynligvis klare sig godt i fremtiden, siger han. Han fortæller, at veddet er helt ekstremt kostbart.

– Veddet fra tarmvridrøn er meget efterspurgt og højt prissat. Man bruger det blandt andet som interiør i Bentley-biler i luksusklassen. Med tarmvridrøn i god kvalitet, sikrer man en god værdiproduktion i skovene på langt sigt, siger Jens Rasmussen.

Arboretet indeholder en lang række andre arter. Det er blandt andet: Sumpeg, hvidløn, manna ask, sibirisk birk, sequoia, tretorn (som ikke kan anbefales), alm. valnød og sort valnød, tyrkisk hassel, arucaria, leyland cypres med flere.

– Derudover har jeg også en stor sildig hæg – og sildig hæg selvsår ikke sig selv på den stive lerjord – til manges forundring, fortæller Jens Rasmussen.

Tarmvridrøn producerer kostbart ved. På billedet står Jens Rasmussen ved en tarmvridrøn, der er plantet i 2006.

Juletræer fra ejendommen

Udover at passe sin samling af træarter i arboretet, sælger Jens Rasmussen også juletræer fra sin ejendom ved Mern. Ejendommen er i alt på 5,7 hektar og heraf bliver 3,7 hektar brugt til at dyrke juletræer.

– Jeg startede op med juletræsproduktion i 2005. Vi solgte de første i årene 2012-2014. Det var dengang priserne var enormt høje og alting så lovende ud for hele juletræsbranchen, siger Jens Rasmussen. Siden er priserne som bekendt faldet markant. De sidste mange år har Jens Rasmussen opdyrket det lokale fæld-selv-marked. Strategien er nu udelukkende lokalsalg til nærområdet.

– Det vil aldrig kunne hænge sammen at producere et så lille antal træer til eksport. Men med lokalsalg kan vi få en udmærket økonomi i produktionen, siger Jens Rasmussen. Han forklarer, at han har praktiseret den salgsstrategi siden 2012, og det er absolut nødvendigt med kontinuitet.

– Det kræver langt tilløb. Folk skal vide, at der år efter år kan købes juletræer det samme sted. Efterhånden kender folk os, og mange har gjort det til en tradition at købe deres juletræ hos os. Omkring 80 procent af vores kunder er tilbagevendende fra år til år, siger Jens Rasmussen. Selvom salget foregår direkte til familien-Danmark, er der ikke noget med at slække på kvalitetskravene.

– Det går simpelthen ikke. Folk vil have pæne træer. Sådan er det bare. Derfor bruger vi meget tid på at passe og pleje træerne med gødning, kemi og lusebekæmpelse. Det er simpelthen en nødvendighed for at kunne afsætte træerne, lyder det fra Jens Rasmussen.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #91

Læs andre artikler inden for For Skovejeren