Skovejer: Min egen arbejdskraft sikrer stærk økonomi i skoven

Den østjyske skovejer Anders Sørensen nyder at arbejde i skoven. Med flid og masser af arbejdstimer skaber han god økonomi i sine 18 hektar skov

Anders Sørensen åbner bagklappen og hiver sine støvler frem fra bagagerummet. Han er netop rullet ind i skoven ved Vejle, som han overtog i efteråret.
– Som du kan se, har jeg altid det mest nødvendige grej med, siger han og peger
ned i bagagerummet, hvor der ligger benzindunk, motorsav, økse og kiler. Han går ind i skoven og følger en sti, der leder op til en stor befæstet aflægningsplads. På pladsen ligger der ukurant træ og nogle 1-meters brændestykker. Her forventer Anders Sørensen at tilbringe masser af timer i de kommende år.
– Jeg dyrker skoven forstligt – og jeg afsætter kævlerne til Skovdyrkerne. Men jeg vil selv oparbejde toppe og andet ukurant træ til brænde. Det har jeg haft god succes med i de skove, jeg tidligere har ejet, siger han.
Faktisk forbedrer han den totale økonomi i skoven ganske meget med sin egen
arbejdsindsats.
– Jeg kan næsten fordoble afregningen til mig selv ved et skovningsprojekt. Det kan lade sig gøre, når jeg selv oparbejder toppene til brænde i stedet for at sælge toppene til flis, siger han.

Erfaren skovejer

Anders Sørensen er 57. Han har været skovejer siden 2005 og tilhører gruppen af aktive skovejere. Han er ikke bange for at tage fat og bruger gerne masser af timer i skoven.
– Jeg elsker faktisk det praktiske arbejde. Jeg har bruger oceaner af tid i skoven. Det er også nødvendigt, for det tager lang tid at save og kløve toppene fra bøgene. Men er man villig til at lægge de tilstrækkelige timer i arbejdet, så giver det altså en god merindtægt, siger Anders Sørensen.
Han har fundet vej ind i skovbruget igennem sin jagtinteresse.
– Jeg har altid været jæger. Det var tanken om at gå på jagt i min egen skov, som fik mig til at købe den første skov tilbage i 2005. Som årene er gået, har jeg fået mere og mere interesse for skovbrug og det at dyrke skoven, fortæller han. Han har købt og solgt flere mindre skove igennem årene. Finansieringen er delvist opnået igennem det afkast, som skovdriften har leveret.

Anders Sørensen har mange planer for den nyerhvervede skov. Han er ikke bange for at tage fat – og han kløver selv toppene fra bøgeskovningerne til brænde.

Plukhugst i bøgeskoven

Fra aflægningspladsen går turen længere ind i skoven. På begge sider af skovstien tårner gamle bøge sig op.
Jorden er fed østjysk lerjord – og overalt vælter den nye generation af bøg op af jorden. Skoven består primært af bøg og eg. En del af træerne er markeret og vist ud af Skovdyrkerne Syd.
– Vi kommer til at udføre en skovning herude, så snart vejret bliver mere tørt. Det bliver nok først til foråret, siger Anders Sørensen og sender blikket til toppen af en af de gamle bøge. Han fortæller, at Skovdyrkerne har
markeret omkring 45 hugstmodne bøge.
– Her i Svinholt skoven har jeg fået god hjælp og yderst kompetent rådgivning af skovfogederne Jesper Nørgård og Rasmus Krogh Nygård. Dyrkningen er traditionel plukhugst. Vi tager de største bøge, når de
er hugstmodne – og vi benytter os af den gode naturlige selvforyngelse, siger han.
Det er vigtigt, at der fortsat gemmes træ i skoven.
– Vi hugger ikke mere end tilvæksten. Jeg vil også gemme store markante træer langs stier og veje. Markante træer giver skoven karakter og herlighed, siger Anders Sørensen

Skoven står på leret østjysk jord, og der er store hugstmodne bøge i god kvalitet. Selvforyngelsen vælter op af jorden.

Egen arbejdskraft giver stærk økonomi

Det med at bruge sin egen arbejdskraft har Anders Sørensen gjort i mange år. Det har givet et solidt ekstra afkast.
– Hvis man er villig til at investere tid og arbejdskraft i skoven, så kan mindre skove give et meget fint afkast. Skov er bestemt ikke en dårlig økonomisk investering, siger han. Anders Sørensen er selv meget bevidst om, hvor han bruger sine kræfter. Han udvælger nøje de opgaver, hvor hans arbejdskraft giver stor værdi.
– Jeg kan se, at jeg får min tid godt betalt, når jeg producerer brænde fra toppe og ukurant træ. Faktisk kan der ofte være dobbelt så meget krone, som der er kævle i en bøg, siger han.
– Den mængde træ vil jeg gerne afsætte bedre end til flisprisen – og det kan jeg gøre med min egen arbejdskraft, lyder det. Til den kommende skovning har Skovdyrkerne mærket 45 bøge op.
– Det giver omkring 100 kubikmeter kævle, som jeg afsætter til Skovdyrkerne. Men derudover bliver der måske 150-200 kubikmeter træ fra toppene, som jeg oparbejder til brænde, siger skovejeren.
Anders Sørensen afsætter brændet til private i det østjyske nærområde. Han sælger alt brænde friskskovet og producerer løbende efter efterspørgsel.

Maskinparken består kun af det mest nødvendige. Han har en lille MF 135-traktor med kran og skovvogn. Derudover har han investeret i et save-kløveanlæg, som drives af traktoren.

Engageret købmandssøn

Interessen for skov har Anders Sørensen fået i løbet af de sidste 20 år. Han har ikke selv baggrund i hverken landbrug eller skovbrug. Han er købmandssøn og opvokset i Mårslet syd for Århus. Skoven passer han ved siden af sit fuldtidsarbejde som salgschef i en grossistvirksomhed.
– Jeg slider ikke så meget på sofaen derhjemme – og jeg ser heller ikke ret meget fjernsyn. Jeg er i skoven stort set hver weekend året rundt, siger han.

Skoven består primært af bøg. Men der er enkelte bevoksninger med nål – og der står også store
ege imellem bøgene

Skoven er terapi

Anders Sørensen er klar over, at han trækker veksler på familien, når han er i skoven stort set hver weekend.
– Min kone kalder det terapi for mig, så jeg får lov, siger han og smiler. Anders Sørensen har to døtre på 29 og
31. De drømmer ikke om at overtage skoven.

– Så det ender nok med, at jeg skal sælge skoven om 20-25 år. Til den tid skal der gerne stå meget godt træ og skoven skal have noget potentiale, siger han. Ulempen ved skoven ved Vejle er, at der er tre kvarters kørsel fra hjemmet i Odder.
– Skulle der komme en skov til salg tættere på mit hjem i Odder, så vil jeg ikke afvise, at jeg kunne finde på at handle skov igen, siger han.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #93