Skovhistorie er meget mere end tørre beretninger om skov og folk.

Det kan du selv opleve som skovdyrkermedlem. Skovhistorisk Selskab inviterer nemlig medlemmer af skovdyrkerforeningerne gratis med til deres kommende efterårsekskursion.

Ekskursionen går til skovene omkring Salten Langsø.

Vigtig disciplin

Skovhistorie er faktisk en vigtig skov- brugsfaglig og forskningsmæssig disciplin. Den giver indsigt i de økologiske, kulturelle, økonomiske og klimatiske aspekter af skovbrug, der har formet menneskelige samfund og miljøer gennem tiden.

Undersøgelser af skovvegetationens historie (se også artiklen med professor emeritus Bent Odgaard her) hjælper os med at forstå, hvordan skove har udviklet sig over tid, hvordan de har reageret på klimaforandringer og menneskelig indgriben, og hvad disse faktorer betyder for skovenes tilstand i dag. Dette er essentielt for en bæredygtig forvaltning af skovene i fremtiden.

Hertil kommer, at skove har spillet en central rolle i mange kulturer som kilde til ressourcer, myter og rekreative aktiviteter. Skovhistorie giver os indsigt i, hvordan forskellige samfund har interageret med skove, og hvordan disse interaktioner har formet både landskaber og kultur.

Endelig har skove i et benyttelsesmæssigt perspektiv været en vigtig kilde til byggematerialer, energi, medicin og andre ressourcer, hvilket har haft betydelige økonomiske konsekvenser for alle verdens samfund.

Forståelsen af skovhistorie kan hjælpe os med at vurdere de langsigtede økonomiske virkninger af skovbenyttelse og bæredygtig forvaltning.

Skovhistorisk Selskab

Forskning og formidling af skovhistorie i en dansk kontekst varetages primært af Det Grønne Museum på Gl. Estrup på Djursland, som det tidligere Jagt- og Skovbrugsmuseum blev en del af fra 2016.

Siden 1953 har der også eksisteret en særlig forening for fremme af interessen for skovhistorie, nemlig Skovhistorisk Selskab. Foreningen, som er landsdækkende, blev stiftet som den første skovhistoriske forening i Norden, og har p.t. 125 medlemmer. Foreningen virker blandt andet ved at opmuntre til skovhistorisk forskning gennem samarbejde med og støtte til Det Grønne Museum, ved møder og ekskursioner og ved at udgive og formidle skovhistorisk litteratur.

Skovhistorisk Selskab udgør således et vigtigt netværk for forskere, museumsfolk, skovfolk og andre med interesse for skovhistorie og kulturarv – og en vigtig aktør for publicering af skovhistorisk stof.

Skovhistorisk Selskabs logo er Danmarks ældste træ, den mindst 1200 år gamle Kongeeg ved Jægerspris, tegnet af kunstneren Ingeborg Frederiksen.

Medlemskab

I selskabet optages både enkeltpersoner og institutioner, såsom skovdistrikter og foreninger. Blandt medlemsfordelene er blandt andet løbende information om arrangementer og publikationer, invitation til deltagelse i to årlige skovhistoriske ekskursioner samt mulighed for rabat på køb af bøger om skovhistorie. Kontingentet er p.t. 250 kr. om året.

Du kan læse meget mere om Skovhistorisk Selskab og om medlemskab på foreningens hjemmeside: www.skovhistorie.dk

Invitation til gratis ekskursion

Skovhistorisk Selskab invite- rer medlemmerne af skovdyrker- foreningerne til at deltage i sel- skabets efterårsekskursion til sko- vene omkring Salten Langsø.

Det foregår lørdag
den 5. oktober 2024, kl. 10–16.

Vært er fhv. direktør og skovrider i Salten Langsø Skovadministration Niels Peter Dalsgaard Jensen. Niels Peter er tillige tidligere formand for certificeringsordningen PEFC og nuværende formand for ProSilva, hvilket afspejler hans sto- re interesse for naturnær skovdyrkning.

Transport foregår i egne biler

Kl. 10 Mødested: Addithus, Additvej 15, 8740 Brædstrup.
Kl. 13 Frokost på Hotel Pejsegår- den, Søndergade 112, 8740 Brædstrup

Kl. 16 Afslutning ved Addithus.

Ekskursionen er gratis, men froko- sten koster 150 kroner, som betales til selskabets sekretær Erik Hulsrøj.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag d. 27. september 2024.

Tilmelding til ekskursionen sker til sekretær Erik Hulsrøj på mailadressen kontakt@skovhistorie.dk

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #97