Våd sæson får træer til at stortrives
Unge skovbevoksninger på sandede jorde er vokset særdeles godt i sæson 2024. Træerne kvitterer for store mængder regn og lune dage. Anderledes ser det ud på lerede jorde, hvor vandmængderne stresser træerne.
Masser af regn og lunt vejr. Det har præget den forgangne vækstsæson. For skovbevoksninger på lette, sandede jorde har den vejrmenu været noget nær perfekt.
– Det er helt vildt at se, hvor meget træerne har groet i år. Vi ser mange topskud på over en meter, siger Thomas Nygaard Kristensen, skovfoged ved Skovdyrkerne Midt.
Han står i Emborg Vesterskov ved Ry, hvor han for fire år siden plantede en nålebevoksning med douglasgran, grandis og sitka. Jorden er en meget mager sandjord.
Træerne blev plantet den 10. juni 2021, og de har nu haft fire vækstsæsoner. De unge nåletræer er imellem to og fire meter høje.
Han har målestok med i bevoksningen og måler totalhøjde og topskudslængde på en douglasgran. Topskuddet er den øverste del af træet, og længden indikerer træets trivsel og vækstrate i denne sæson.
– Topskuddet på douglasgranen er 1,5 meter og træet er nu 3,8 meter højt. Det er altså en enorm tilvækst på bare en en- kelt sæson. Det lange topskud viser, at træet på trods af den meget magre jord, kan levere en enorm vækst, så længe der er god vandforsyning, forklarer skovfogeden.
– Det er dog ikke helt underligt at douglasgran og sitka kan kvittere godt på den større regnmængde, når disse arter evolutionært har udviklet sig på den nordamerikanske vestkyst, hvor årsnedbøren er markant højere end i Danmark, uddyber han.
Sankthansskud
Thomas Nygaard Kristensen kigger ud over den unge kultur i skoven. Douglasgranerne står generelt sunde og grønne med lange topskud. Det samme gælder for bevoksningens sitkagraner, som også er vokset en meter eller mere i løbet af denne vækstsæson.
Han vipper en sidegren ned. Yderst på grenen er der et nyt lysegrønt skud.
– Det er et andet tegn på træernes trivsel og vækst – nemlig de såkaldte sankthansskud. Det er træerne, som skyder igen her i sensommeren. Når træerne sætter sunde og lange sankthansskud, viser det også, at der har været gode vækstvilkår her over sommeren. Faktisk kan vi se, at træerne stadig gror her i september, forklarer han.
Grandis halter efter
Når det gælder bevoksningens grandistræer, er væksten noget mere afdæmpet. Træerne står med sunde, grønne nåle, men de er ikke over 1,5 meter høje efter fire sæsoner. Årets topskud er ikke over en halv meter.
– Sådan er det med grandis i de første år. Grandis er en langsom starter og kan ikke følge sitka og douglasgran de første år. Men når de første etableringsår er overstået, tager træerne revanche. Grandis kan opnå en enorm årlig tilvækst, hvor hverken sitka eller douglas kan følge med, siger skovfogeden, der er godt til- freds med årsskud på knap en halv meter i de unge grandis.
Længere fremme i skoven blev der plantet rødgran sidste år. Men her har de fleste af rødgranerne vokset mest i etableringssæsonen og mindre i denne anden vækstsæson.
– Det er usædvanligt. Men forklaringen er sandsynligvis, at træerne i år har været hæmmet af sidste års ekstreme tørke. Jeg har en teori om, at sidste års tørke flere steder har nedsat de nyplantede træers vitalitet, så de i år har lavere tilvækst end normalt, siger Thomas Nygaard Kristensen.
Løvtræer med rekordvækst
Fra Emborg Vesterskov går turen til Hørning imellem Århus og Skanderborg.
Her har skovfoged Kai Boisen hjulpet Skanderborg Kommune med pleje af et skovbryn ud til en offentlig vej.
Skoven ligger placeret langs en trafikeret vej og består af bøg og ær. Af sikkerhedsmæssige hensyn blev der fældet et betydeligt antal træer i kanten af skoven.
Allerede efter et par sæsoner er den nye opvækst på vej mod himlen.
– Jeg måler topskud på over to meter i både ær og ask, siger Kai Boisen og viser unge træer på over tre meters højde.
-Jeg har været skovfoged i flere årtier, men jeg har aldrig registreret så høj vækst, som vi har set i år. Det er helt eksorbitant. Træerne på den gode, sunde skovjord har kvitteret for de store mængder vand med imponerende vækst, siger han.
Druknede træer
Anderledes ser det ud på lerede jorde.
– På stærk jord og på mere vandlidende jorde, ser vi eksempler på, at de store regnmængder skader gamle skovbevoksninger, lyder det.
Han peger op på en bøg, der står lavt, og som allerede i starten af september har smidt størstedelen af bladene.
– Bøgen er tydeligvis stresset af de store mængder vand. Træet risikerer simpelthen at dø, siger Kai Boisen.
Han oplyser, at han har måttet skove ekstra bøg som følge af de store vandmængder i denne sæson.
– I forbindelse med en skovning måtte vi tage ekstra bøge med. Bøgene stod på lerjord, og vi kunne se, at de var stressede og risikerede at gå ud. Derfor tog vi dem med i skovningen. Efter fældningen af disse træer kunne vi se på fældesnittet, at det var en klog beslutning. Træerne ville efter al sandsynlighed være døde næste år, forklarer han.
To retninger
Skovfogederne har oplevet store problemer på grund af store regnmængder.
Regnen skaber problemer, naturligvis især på leret jord, men også flere steder på sandjord, hvor skovning og udkørsel er blevet meget udfordret siden sidste efterår.
– Jeg synes dog vi skal finde lyspunkterne og glæde os over sæson 2024. De store regnmængder har muliggjort en hidtil uset vækst.
– Jeg vil huske 2024 som året, hvor bevoksninger på lette jorde kvitterede for gode vækstbetingelser med en frodighed, som ikke er set i mange år. Det kan vi godt glæde os over, siger Kai Boisen.
