Fagfolk blev klogere på naturudpegninger
Skovdyrkerne afviklede temadag for nyligt, hvor knap 30 skovfogeder blev klogere på udpegningerne af værdifuld natur i private skove.
Hvornår er naturområder i skovene særligt værdifulde – og hvornår falder de ind under paragraf 25-natur?
Det blev Skovdyrkernes fagfolk klogere på ved en temadag for nyligt i Salten Langsøs skove ved Ry i Østjylland.
Her fortalte fagmedarbejdere fra den nye styrelse for grøn arealomlægning og vandmiljø om, hvordan de i praksis har gennemført det omfattende arbejde med at finde og udpege særligt værdifuld natur i private skove.
– Det har været et kæmpe arbejde. Men vi er stort set i mål, fortæller Louise Hjelmroth, forstfuldmægtig.
Hun forklarer, at det er blevet til omkring 13.000 hektar natur, som nu er udpeget i de private skove.
– Det svarer til omkring 3-4 procent af de private skoves areal. Det er nogenlunde samme procentandel, som tidligere er udpeget i offentlige skove, siger hun.
Fornuftige grænser
Morten Mylund Pedersen er en af de medarbejdere fra styrelsen, som har gennemført de praktiske registreringer i det midtjyske område.
Han forklarer, at selvom der er klare krav og retningslinjer for registreringerne, så har det menneskelige faglige skøn også spillet en rolle.
– Vi arbejder med natur, og her er det ikke altid sort eller hvidt.
– For eksempel har vi en naturkategori, hvor det i kravet indgår, at jordbunden skal være meget fattig. Vi har ikke mulig- hed for at tage jordprøver, og derfor må vi tage en vurdering på stedet, siger han.
Morten Mylund Pedersen forklarer, at man går efter et øjebliksbillede.
– Jeg registrerer det, som jeg ser den pågældende dag. Det kan godt være, at et område har stort potentiale for at udvikle høj naturværdi over tid. Men hvis ikke de faglige krav er opfyldt på registreringsdagen, så registrerer vi det ikke, fastslår han.
– Indimellem har jeg også drøftet registreringer med kollegerne. Alt sammen for at få så gode og ensartede registreringer som muligt, siger Morten Mylund Pedersen.
Sådan lyder paragrafferne
- Miljø- og fødevareministeren kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter § 15.
- På grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed.
Kilde: Skovlovens paragraf 25
Kunstig intelligens har hjulpet
Til at hjælpe med udpegningerne har styrelsen brugt kunstig intelligens. Den kunstige intelligens har fundet de potentielle arealer for paragraf 25-natur. På den måde har styrelsens medarbejdere kunnet koncentrere sig om at kontrollere og registrere de områder, som den kunstige intelligens har udpeget.
– Hele besigtigelsesarealet, som den kunstige intelligens har fundet, er omkring 30.000 hektar, hvilket er grænsen for hvad vi kunne nå at besøge manuelt. Vi har derfor haft god nytte af den kunstige intelligens, som har været meget effektiv til at udpege områder med potentiale for paragraf 25-natur, siger Louise Hjelmroth.
Der kan dog godt være områder, som er registreret manuelt.
– Vi har registreret arealer, hvis vi er stødt på dem på vejen hen til besigtigelsesarealet. Men vi har ikke selvstændigt opsøgt andre arealer i skovene end dem, som den kunstige intelligens har peget på, siger hun.
Det har også været en prioritet, at områderne skal være fornuftigt og logisk afgrænsede.
– Registreringerne skal falde naturligt ind i arealet. Vi har derfor tilstræbt at lade afgræsningerne følge naturlige skel i landskabet som eksempelvis stier, vandløb, veje eller lignende. Vi vil ikke have blæksprutteformede registreringer, siger Louise Hjelmroth.
Fakta
Paragraf 25-skov er naturmæssigt særlig værdifuld skov, der ikke er omfattet af Natura 2000 og er beskrevet i skovlovens paragraf 25. Paragraf 25-skov er skov med naturværdier, der rækker udover det gennemsnitlige og almindelige.
Der er især fokus på:
- Overvejende naturlig skov, det vil sige ikke-plantet skov, med særligt store forekomster af store træer, gamle træer, herunder veterantræer, hultræer og andre naturmæssigt værdifulde træer samt dødt ved.
- Skov af eller med særlige træarter som for eksempel småbladet lind, der angiver særlig lang tids skovdække.
- Skov på voksesteder, der giver helt særlige naturforhold – for eksempel kildevæld, erosion eller kalkbund.
- Skove med særlig lang kontinuitet. Skovlovens paragraf 25 gør det muligt at kortlægge ”andre naturmæssigt særlig værdifulde skove” end dem, der er omfattet af kortlægningen efter paragraf 15. Paragraf 15 omhandler kortlægning af skov efter EU-habitatdirektivet.
Udpegningen i private skove er foregået fra 2023 til 2024. Der er anvendt kunstig intelligens til at udpege de potentielle naturarealer. Den kunstige intelligens har analyseret hele det private danske skovareal. Den har fundet omkring 30.000 hektar med potentiel paragraf 25-natur, som er blevet besigtiget.
De endelige udpegninger er på cirka 13.000 hektar, hvilket svarer til omkring 3-4 procent af det private skovbrug.
Ingen restriktioner
Fra styrelsen lyder det, at registreringerne stort set er afsluttede nu.
– Vores registreringer ligger meget snart offentligt tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Her kan skovejerne og andre interesserede gå ind og fremsøge dataene, siger Louise Hjelmroth.
For skovejerne følger der ingen restriktioner med udpegningerne.
– Skovejerne har ikke fået begrænsninger af nogen art. Ejerne kan fortsat drive og dyrke skoven som de plejer – også i de registrerede naturområder, siger Louise Hjelmroth.
Om der vil komme begrænsninger i fremtiden, er umuligt at svare på.
– Det er helt op til politikerne. Det er umuligt at svare på, om der vil blive iværksat nye love eller tiltag fremover, som pålægger restriktioner i de registrerede områder, lyder vurderingen.
Har du spørgsmål vedrørende en udpegning, er du velkommen til at tage fat i din skovfoged ved Skovdyrkerne.
