Heidi dyrker biodiversitet på de gamle kornmarker

Heidi Buur Holbeck har skiftet traditionelle landbrugsafgrøder ud med biodiversitet. På sin 27 hektar store landbrugsejendom giver hun plads til naturen og praktiserer blandt andet helårsgræsning med heste og geder.

En brun hest lunter hen over marken, og et par geder hopper op på en væltet rødgran.

Hesten stopper og bider totter af det våde græs, imens gederne napper bark af det gamle nåletræ.

Landbrugsdriften er utraditionel hos Heidi Buur Holbeck og hendes mand. I stedet for planteavl og skovbrug har de omdannet deres 27 hektar til et levende eksempel på, hvordan man kan få mere biodiversitet.

På ejendommen ved Ry i Østjylland omsætter hun nyeste forskning til praksis med helårsgræsning og en lang række konkrete tiltag til gavn for biodiversiteten. Her er der store lysåbne arealer, som skaber naturlige levesteder til dyr og planter.

– Det handler om at give naturen plads til at udfolde sig, siger Heidi Buur.

Holbeck, som brænder for at vise, hvordan landmænd, kommuner og andre jordejere kan omdanne deres arealer til rige naturarealer.

– For mig er det vigtigt at afprøve de teorier, jeg rådgiver om. Det gør jeg her på vores egen ejendom, siger hun.

Baggrund indenfor naturrådgivning

Heidi Buur Holbeck har en solid baggrund inden for rådgivning i natur og biodiversitet.

I 22 år var hun ansat som naturchef på rådgivningscentret Seges i Skejby. Her arbejde hun som leder af naturafdelingen og rådgav landmænd og landbrugsrådgivere om udvikling af biodiversitet.

I 2022 tog hun et stort skridt og etablerede egen rådgivningsvirksomhed sammen med kollegaen Anne Eskildsen.

De to forretningspartnere arbejder nu med ambitiøse projekter inden for natur og biodiversitet. Kunderne er blandt andet kommuner, fonde og private jordejere, der ønsker at fremme biodiversiteten på deres arealer.

Store folde

Heidi Buur Holbeck går ind på et stort åbent areal, hvor der tidligere har været en granplantage. Arealet er hegnet, og det er på 7,5 hektar.

En lang række græsarter har godt fat sammen med urter, brombær og småbuske. Indimellem er der gamle stød med svampelegemer, som bryder det grønne tæppe.

– Da vi købte ejendommen, stod der gamle hugstmodne nåletræer her på arealet. Det første, vi gjorde, var at skove træerne. Indtægten gav mulighed for at komme godt fra start med vores biodiversitetstiltag her på ejendommen, siger hun og tilføjer, at der ikke er fredskovspligt på den del af arealet, som blev skovet.

Heidi Buur Holbeck forklarer, at arealet blev hegnet, og nu bliver det helårsgræsset med heste og geder.

– Det har vi gjort siden sommeren 2021. Det har allerede haft en enorm god effekt på biodiversiteten.

– Netop kombinationen af heste og geder som græssere er god. Hestene æder primært græsset, imens gederne går efter småbuske, krat, tidsler, brombær og alt andet end græs. På den måde skaber dyrene bedre plads til de lyskrævende planter, siger hun.

Det er dansk landrace-geder og ifølge Heidi Buur Holbeck, æder de stort set alt.

– Selv de genstridige glansbladet hæg-buske bliver gnavet ned ligesom gyvel og andre hårdføre arter, fortæller hun.

På den anden side af grusvejen er endnu en indhegning på godt syv hektar. Her blev høstet korn for sidste gang i 2020.

– Om sommeren er der et vildt blomsterflor. Vi har ikke sået noget herude, for frøpuljen er stor. Urterne er i stor fremgang. Vi ser almindelig kongepen, liden klokke, blåhat, blåmunke og mange arter, som ellers normalt først indfinder sig efter mange år uden dyrkning. Selv den rødlistede art gul evighedsblomst er dukket op, fortæller hun.

Længere fremme ligger der tonstunge kampesten imellem græs og buske.

– Vi har fået lagt de store sten ud på vores arealer som et af de seneste tiltag. Nogle af stenene har vi fået gravet delvist ned. Store sten bliver varmet op af solen, og er en vigtig varmekilde for krybdyr og padder. Vi har set snog, hugorm og markfirben herude, siger hun.

Flere dagsommerfugle

På vejen videre rundt på arealerne fortæller hun, at der også er markant stigning i antallet af dagsommerfugle.

– Jeg tæller sommerfugle herude efter en standardiseret metode. De seneste tre år har vi set en tydelig stigning. På den tidligere granplantage er der i 2024 registreret en fordobling i antallet af in- divider forhold til 2023, siger Heidi Buur Holbeck og tilføjer at stigningen er sket til trods for, at 2024 var et katastrofalt dårligt sommerfugle-år.

Hun nævner arten brun pletvinge, som er rødlistet. Derudover har hun observe- ret markperlemor-sommerfugl, grøn busk- sommerfugl og en række andre arter. I alt 19 forskellige arter er observeret på arealet.

– Vi har også set den meget sjældne edderkop orange hjulspinder herude. Man kan simpelthen kun blive glad af at gå herude. Det er fantastisk at opleve, at de tiltag, man sætter i gang, har tydelig effekt, lyder det.

Fornuftig økonomi

Heidi Buur Holbeck og hendes mand Jes- per har boet på ejendommen siden 2020, hvor de købte den i fri handel.

– Vi ledte efter en ejendom, hvor vi kunne nyde naturen og få lov til at eksperimentere med biodiversitetstiltag i praksis. Derfor slog vi til med det samme, da vi så denne ejendom, siger hun

Selvom skovdriften og dyrkningen af markafgrøder er stoppet, så er der alligevel en fornuftig økonomi på ejendommen.

– Jorden er meget sandet. Den er bestemt ikke velegnet til traditionel planteavl. Faktisk er jeg sikker på, at vi har en bedre økonomi ved det, vi laver nu – sammenlignet med traditionelt landbrug, siger Heidi Buur Holbeck.

Hun uddyber, at mange af biodiversitets- tiltagene er støttet af tilskudskroner. Eksempelvis hegningen af arealerne.

På den tidligere mark får vi grundbetalingen på 1900 kroner pr. hektar. Derudover får vi græsplejetilskud på 1650 kroner pr hektar. Det er altså omkring 3600 kroner pr. hektar i tilskud. Nu har vi lige søgt den nye ekstensiverings- ordning på 82.500 kroner pr. hektar i en- gangstilskud, forklarer hun.

I de gamle skovstykker har de søgt tilskud til at gøre ejendommens eksisterende skov urørt.

– Her forventer vi at få et sted mellem 80.000 til 100.000 kroner i tilskud pr. hektar. Alt i alt er der ret fornuftig økonomi i at ”dyrke” biodiversitet i stedet for traditionelt skov- og landbrug hos os, lyder det.

Vil gerne inspirere

Turen videre på ejendommen går ned igennem stejle skrænter og et mindre stykke skov, hvor biodiversiteten også har førsteprioritet. Væltede træer får lov at blive liggende til gavn for dyr og svampe.

– Jeg synes det er interessant, at man kan gøre en forskel for natur og biodiversitet selv på mine 27 hektar. Jeg kan tydeligt se store forbedringer – også selvom vi kun har været i gang herude i få år, siger hun.

Det budskab vil hun gerne sende videre til andre.

– Jeg vil gerne inspirere til at andre kommer i gang med gode indsatser. Vi står i en voldsom biodiversitetskrise, hvor der er behov for alle gode tiltag, siger hun.

– Mit råd er, at man som lodsejer får skabt sig et overblik over sin natur og får prioriteret sin indsats. Erfaringerne her fra ejendommen er, at man bestemt ikke behøver at eje flere hundrede hektar for at kunne gøre en stor forskel for biodiversiteten i sit eget lokalområde, lyder det fra Heidi Buur Holbeck.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #99