Mød Nikoline: Skovarbejderen med et hjerte for skovens liv

Nikoline Zora Andersen kombinerer praktisk skovdrift, respekt for naturen og specialtrænede hunde i sin hverdag som skovarbejder hos Skovdyrkerne Øerne.

Jeg møder Nikoline i hendes Toyota Hilux, og sammen kører vi mod Vesterskoven.

Det har været et voldsomt blæsevejr i går, og Nikoline skal tjekke, om der er faldet store grene ned, eller om træ- er er væltet og spærrer for skovvejene. Vesterskoven, en stor skov på flere hundrede hektar, har masser af stier og veje at holde øje med.

Nikoline Zora Andersen er skovarbejder, og hendes erfaring og dygtighed har hurtigt gjort hende til en værdifuld medarbejder hos Skovdyrkerne. Hun har arbejdet som skovarbejder siden 2022, og hendes hverdag spænder vidt – fra at varetage skovning og småplantning til at sikre biodiversiteten i de mange skove, hun plejer på Sjælland.

På vej gennem skovene: Øjnene på skovens liv

Som vi kører gennem Vesterskoven, stopper Nikoline ved en kæde, der afspærrer en sti ind i skoven. Hun hopper hurtigt ud af bilen og fjerner kæden, så vi kan komme videre. Jeg ser på hundeburet bag mig, hvor Nikolines ruhårede hønsehund sidder stille og iagttager mig. Der er en ro over ham, som afspejler hans ejer.

– Vi har fem ruhårede hønsehunde derhjemme, siger Nikoline, mens hun vender sig mod mig.

– Min kæreste og jeg er schweisshundeførere. Vi træner dem til at følge blodspor og bruge dem til at eftersøge nødstedt vildt. Hun beskriver sin hunds arbejde og hvordan de er med til at finde vildt, der enten er blevet ramt af bilister, eller som ikke ligger forendt efter et afgivet skud på jagt.

– Når vi finder dyret, vurderer vi, om det skal aflives. Det kan lyde nemt, men der er mange udfordringer med at finde et dyr, især når det har lagt sig til ro et sted.

Jeg lytter til hendes ord og forstår hurtigt, at det ikke bare er et spørgsmål om at finde dyrene, men om at bruge erfaring og snilde.

– En jagthund er ikke det samme som en schweisshund. En schweisshund har erfaring fra mange praktiske eftersøgninger. Den er en specialist i at følge spor.

Hverdagen som skovarbejder

Vi fortsætter gennem skovene, og Nikoline viser mig nogle af de steder, hun har arbejdet på de sidste par år. Hendes baggrund som gartner har givet hende et solidt fundament i arbejdet med træer og planter.

I et tidligere job i et nedrivningsfirma lærte hun at bruge de lidt større maskiner. Efter at være blevet ansat som ufaglært skovarbejder hos Skovdyrkerne har hun hurtigt tilegnet sig en stor praktisk viden om skovdrift – fra småplantning og renhold til tilsyn og opsyn med skovene.

– Jeg blev ansat som ufaglært skovarbejder, og det har været en god mulighed for at lære meget på den praktiske måde, forklarer hun, mens hun hurtigt hopper ud af bilen for at flytte en gren fra vejen.

I dag er hun på vej til at vurdere et væltet træ, der ikke spærrer for vejen.

– Det ser ud til at være fra for nylig, men det blokerer ikke vejen, så vi lader det ligge, siger Nikoline, mens hun kigger på træets knækkede stamme. Hun er hurtigt til at vurdere situationen, og det er tydeligt, at hendes erfaring giver hende en skarp sans for, hvad der kræver handling.

Skovarbejde med respekt for naturen

Da vi kører videre gennem skovene, fortæller Nikoline om sin filosofi som skovarbejder.

– Når jeg fælder et træ, så er der nogen, der har passet på det i 20- 50 år, og før det har nogen plantet det,« siger hun med en tankefuld mine.

– De mennesker sender jeg altid en tanke, når jeg fælder de store træer. Skovarbejde handler om at ære naturen og det arbejde, der er blevet lagt i at pleje træerne.

Nikoline holder øje med, hvordan skovvejene er blevet brugt, og sørger for, at der ikke ligger affald i skovene. Hun er på fast vagt i mange af de skove, hun arbejder i, og i dag er det Vesterskoven, der står på listen.

– Jeg holder øje med alt – veje, vildt og om træerne er i orden. Jeg ser på kronerne på træerne, især om sommeren, fordi de afslører meget. Hvis et træ er væltet, er det let at se på de omkringstående trækroner.

Biodiversitet og det større perspektiv

For Nikoline handler arbejdet i skovene ikke kun om at fælde træer, men om at tage ansvar for biodiversiteten.

– Jeg har fundet ud af, at det giver mig en helt anden mening at arbejde med skovene. Når jeg fælder et træ i en have, hjælper jeg kun én familie. Men når vi arbejder i skovene, kan vi skabe noget, som alle kan få glæde af – et rigt dyre- og planteliv og træer, der bruges til byggeri.

Nikoline forklarer, hvordan hun sammen med sine kollegaer arbejder med at sikre, at biodiversiteten i skovene bevares.

– Vi sørger bl.a. for, at vi både skaber lysåbne områder til sommerfuglene og plejer de områder, hvor træerne vokser. Det handler om at balancere naturens behov med skovdriften.

Afslutning på arbejdsdagen

Dagen går hurtigt, og vi er næsten færdige med at køre gennem skovene. På et af de sidste strækninger ser vi et smukt syn – en rudel dåvildt, der løber hurtigt mellem træerne. En hjort med et imponerende gevir stopper op og ser på os, før han fortsætter sin flugt. Nikoline smiler og tager kikkerten frem for at få et bedre kig.

– Skovarbejde handler ikke kun om hårdt arbejde, siger hun med et glimt i øjet.

– Det handler om at have respekt for naturen og gøre det ordentligt.

Efter at have observeret vildtet et øjeblik kører vi videre, og Nikoline vender fokus tilbage til vejen. Hendes blik er skarpt og opmærksomt, som hun hele dagen igennem har vist. Det er tydeligt, at arbejdet, hun udfører, ikke kun handler om de fysiske opgaver, men om at pleje og beskytte et system, der gavner både naturen og de mennesker, der nyder godt af det – både nu og i fremtiden.