Skal kulturetableringer tilpasses fremtidens klima?
Vi har undersøgt kulturetableringens valg og processer i forhold til de mest sandsynlige klimascenarier. I dette indlæg ønsker vi at sætte fokus på træartsvalg og proveniensernes robusthed.
Temperaturen stiger, og nedbørsmønstrene ændres. Vejret har forandret sig, og fremtiden byder, ifølge de fleste klimamodeller, på højere temperaturer. I Danmark resulterer dette i mildere vintre med vådere vejr og somre med risiko for ekstrem tørke, afbrudt af kraftige regnskyl. Over de sidste ti år har vi bemærket, hvordan særligt de tørre somre har påvirket vækstsæsonen, og at vintrene har været usædvanligt våde Eftersom vores skoves kulturetableringer er grundstenen til at sikre robuste skove og producere kvalitetstræ til kommende generationer, er vores fokus at være kalibreret til fremtidens klima.
Træartsvalg og robuste provenienser
Generelt er nåletræer mest følsomme over for ændrede vejrforhold. Mange nåletræer er, med deres overfladiske rodnet, særligt udsatte under tørkeperioder, især på sandet jord med lav vandholdende evne. På den anden side kan mere vandholdende jorde forårsage forsumpning, når vandet falder på de forkerte tidspunkter og i lange perioder, som vi har oplevet i år med usædvanligt store mængder regn.
Arter som rødgran og sitkagran vil blive stressede i både tørke og ved overdreven nedbør. Sitkagran tåler faktisk at stå i meget våd jord, men den kan blive presset hvis den får det for tørt. Rødgran egner sig dårligt til våde jorde og den er modsat sitkagran et kli- makstræ som har brug for kolde vintre til at stoppe respiration. Med flere milde vintre vil rødgran fortsætte med at respirere om vinteren, som kan forsage udtørring.
På den anden side er arter som fyr, douglasgran og hybridlærk betydeligt mere tolerante over for disse klimaændringer.
Generelt er nåletræer mest følsomme over for ændrede vejrforhold.
Det er derfor afgørende, at vi vælger de rigtige provenienser, som er tilpasset til forventningerne om tørre, varmere somre og vådere, mildere vintre, og som er modstandsdygtige over for skadedyrs ændrede levevilkår. For eksempel vil sitkalusen med mildere vintre have bedre overlevelseschancer, mens jættebarkbillen udgør en større trussel efter en tør sommer, hvor sitkagranen vil være svækket.
Derfor er det en prioritet at vælge hårdføre provenienser med en stor genpulje. En større artsrigdom vil også styrke skoven i mødet med skadelige insekter og sygdomme. Andre arter, som almindelig og sort valnød, ægte kastanje og tarmvridrøn, forventes at gavne af klimaforandringerne og kunne få en nichefremtid. Ligeledes forudses det, at arter som douglasgran og løvtræer som eg, ær, småbladet lind og fuglekirsebær vil imødekomme ændringerne uden problemer. I modsætning hertil har bøgen været hårdt ramt af sommertørker, hvilket har resulteret i bladafkastning, nedsat kronefylde og dermed manglende tilvækst.
Alt I alt kræver nogle af vores nuværende foretrukne træarter større forsigtighed og en skærpet opmærksomhed på proveniensvalg ved nye kulturetableringer. Samtidig kan vi med fordel inddrage træarter, som vurderes mere robuste under de ændrede forhold. Derudover bør monokulturer sandsynligvis erstattes af blandingsbevoksninger for at sprede risikoen ud på flere træarter.
