10 år siden landets største stormfald
I dag for 10 år siden - natten mellem den 3. og den 4. december 1999 - oplevede skovbruget i Danmark det største stormfald i landets historie.
I dag for 10 år siden – natten mellem den 3. og den 4. december 1999 – oplevede skovbruget i Danmark det største stormfald i landets historie.
Ved stormfaldet, som gik værst ud over Sønderjylland og de sydlige øer, væltede på nogle få timer mere end 3,6 millioner kubikmeter træ, svarende til omkring 2 års normal hugst i alle landets skove.
I de værst ramte områder væltede, hvad der svarede til 10 års hugst. Enkelte skove blev helt lagt ned.
Klima og stormfaldshyppighed
I klimadebatten hævdes det ofte, at stormene bliver værre og hyppigere. Det er der i hvert fald endnu ikke noget bevis for. Tvært imod har en ny analyse af de sidste 100 års vejr i Sverige vist et fuldstændig uændret stormhyppighed. Kurven herunder viser perioden 1950-2008 (geostrofisk middelvindhastighed i m/s).
Årsagen til den store mængde væltet træ i 1999 var den simple, at træmængden i de danske skove har været jævnt stigende gennem de sidste 200 år på grund af en langsom jordbundsforbedring og en stadig bedre pasning!
Merhugstfradraget, der forsvandt
Men stormfaldet var et kæmpe tab for de ramte skovejere. I 1999 havde vi imidlertid det såkaldte ‘merhugstfradrag’, der gav hårdt ramte ejere lov til at tage noget af salgsværdien ind som en skattefri kapitalhævning.
Den regel blev imidlertid afskaffet i 2002, og på trods af, at Skovforeningen har kæmpet for en genindførelse lige siden, har politikerne til dato sagt nej.
Tilskud til genplantning med ‘robust’ skov
Skovbruget blev også givet en anden hjælpende hånd. Den meget skovbrugsinteresserede miljøminister på det tidspunkt, Svend Auken, lovede den 4. december – stående på en kasse midt i en væltet skov i Sønderjylland – at skovbruget skulle hjælpes med en genrejsning af de væltede skove.
Det endte med et politisk colombus-æg af en tilskudsordning, hvor samfundet gik ind og betalte meromkostningen ved etablering af såkaldt robust skov (overvejende løvskov). Og Colombus-ægget bestod i, at pengene ikke kom fra statskassen, men fra den privat finansierede stormflodsordning, hvor hver husstand med en brandforsikring betaler 20 kr./år ind til en pulje til brug ved stormfloder. Den ordning blev med et pennestrøg udvidet til også at gælde stormfald i skovene.
Med ordningen blev udbetalt omkring 800 millioner kr. til hjælp til genplantningen efter 1999-stormen. Set fra en snæver skovbrugsfaglig betragtning blev der nokmed baggrund i ordningen plantet lige vel meget løvtræ på steder, som på langt sigt egnede sig bedre til nåletræ. Men det er jo nogle langsigtede betragtninger, og i situationen var alle glade. Og det er de fleste stadig.
En ny forsikring mod stormfald
En enkeltudløber af situationen i 1999 var i øvrigt, at vi fik enstormfaldsforsikring som betingelse for at kunne modtage tilplantningstilskud. Uden forsikring, intet tilskud. Staten var dengang meget optaget af at sikre sig, at så mange skovejere som muligt kom med i forsikringen. Den situation synes nu af have ændret sig, som det fremgår af en anden artikel her på hjemmesiden, se link.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
- Related News:
En tvungen forsikring, som ingen kan tegne-08.12.2009 20:43
