Årets skovudflugt til Ristrup Hovedgaard
Tirsdag d. 3. juni afholdte Skovdyrkerne Østjylland årets skovudflugt, på Ristrup Hovedgaard ved Sabroe. Turen gik gennem nyetablerede juletræskulturer, ældre løvskove og store arealer tilplantet med energipoppel. Med udsigt over ådalen, blev der i aftenskumringensereveretgrillpølser, øl og vand.
Tirsdag d. 3. juni afholdte Skovdyrkerne Østjylland årets skovudflugt, på Ristrup Hovedgaard ved Sabroe. Turen gik gennem nyetablerede juletræskulturer, ældre løvskove og store arealer tilplantet med energipoppel. Med udsigt over ådalen, blev der i aftenskumringensereveretgrillpølser, øl og vand.
Ristrup Hovedgaard
Ristrup Hovedgaard er beliggende nær Sabroe oger på 240 hektar. Derudover forpagtes en del jord, således at der i alt dyrkes cirka 500 hektar som agerdrift,62 hektar med skov, 30 hektar med poppel og 10 hektar med juletræer.Ejer Niels Erik Kjær og Skovfoged Klaus Lindhardtsen viste rundt på ejendommen.
Dyrkning af juletræer og løvskove
Første stop på skovudflugten var i juletræskulturen på en nordvendt skråning. Arealet blev tilplantet i 2013, og poppel blev fravalgt for derigennem, at bevare den flotte udsigten over ådalen.
Herefter gik turen gennem en af ejendommens løvskove. Her blevtypiske skovdyrkningsproblemstillinger taget op.Dels træartsvalget på den godelokalitet, delsoprensning og tynding i bøg. Den besigtigedebøgebevoksning bar præg af en tidligere henholdende tyndning, med høj oprensning og dårlig diametertilvækst til følge. I de senere år har man forsøgt at indhente det forsømte gennem små og hyppige tyndinger. Anvendelse af selvskovere er et skånsomt middel til de tidlige tyndinger, men udnyttelse til flis erdetbedste alternativ, når der erfaldende interesse for selvskovning.
Skoven har et godt indslag af flot ær (ahorn) i pæne dimensioner. Ær har en god ungdomsvækst og kombineret med en tidlig priskulmination, er arten attraktiv, når der vælges træarter i kulturfasen. Læs eventuelt mere om ær på dyrkningsinfo.
Etablering af poppel på agerjord
Herefter fortsatte turen til degodt 30hektar, som i foråret 2013 blev tilplantet med energipoppel.Niels Erik Kjærindgik i 2013 en aftale med AarhusVand om pesticidfri drift, og derfor faldt valget på energipoppel, der let kan dyrkes uden anvendelse af sprøjtemidler.
Der er valgt at lave en risikospredning og satse på flere forskellige kloner. Dels den velkendte OP42 klon, som også er godkendt til skovplantninger. Dels de nyere tyske og italienske kloner – Max og Alasia, som endnu kun er godkendt til dyrkning på landbrugsjord.
Alle kloner er kommet godt fra start, ikke mindst på grund af den grundige mekaniske renholdelse. Maxklonerne har haft den bedste højdevækst. Kort inde i anden vækstsæson er de mange steder mere end 2 meter høje.
Afslutning
Til slut blev der i aftenskumringen serveret grillpølser, øl og sodavand, mens der var mulighed for at få sig en snak om dagens emner, eller bare nyde udsigten ud over dalen og skovene.
Skovdyrkerne Østjylland takker Niels Erik Kjær for fremvisningen.