Torsdag den 19. september 2013 afholdte Skovdyrkerne Vestdet årlige sorteringsmøde for juletræer. Aftenens emne var alvorligt og medlemmer fra naboforeningerne var derfor indbudt til at deltage. Det takkede hen ved 80 Skovdyrkere, – ja tak til.

Fokus på ædelgrankræft (neonectria)

Set i lyset af den hurtige udvikling og spredning af ædelgrankræft blandt danske juletræer, var fokus i år rettet mod denne relative nye og aggressive svampesygdom. Indkaldt fra Københavns Universitet, var Danmarks førende ekspert på området; – Seniorrådgiver Iben M. Thomsen.

De knap 80 fremmødte skovejere/juletræsproducenter, fik en god times grundig gennemgang af status, biologi, erfaringer med symptomer, muligheder for bekæmpelse og ikke mindst gode råd til reducering af smittetryk. Spørgelysten var stor og de fremmødte fik også mulighed for at se enkelte angreb i den ellers meget velholdte kultur ved Ivan Baun.

Iben M Thomsen manede til besindighed og anbefalede at sanere angrebne træer fra den værste ende af i den tørre og kolde vinterperiode. Ligeledes stod det klart at det er vigtigt at fjerne ældre angrebne ædelgranarter i umiddelbar nærhed af juletræs- og klippegrøntbevoksninger inden kommende udspring i maj/juni. Der venter således de seriøse juletræsproducenter en øvelse i godt naboskab, som Iben Thomsen udtrykte det.

Da folk havde fået stillet spørgelysten præsenterede Iben Thomsen også et angreb af honningsvamp i nordmannsgran og et mindre angreb af sydowia polyspora i en nobilis klippekultur.

Gennemgang af sorteringslinien 2013

Efter aftenens hovedtema, gennemgik juletræsskovfoged Casper Pleidrup årets sorteringslinie. Til formålet havde han prøvemarkeret en blok i kulturen, så alle ved selvsyn kunne vurdere de forskellige sorteringer.

Casper Pleidrup opfordrede desuden alle til at holde den gode oparbejdningsstandard fra 2012.

Alt i alt var den en faglig aften i 2. potens, hvor medlemmerne kunne tage hjem, – en hel del klogere på ædelgrankræft og meget andet. Vi takker Ivan Baun for at stille op som vært og Iben Thomsen for at komme ud i felten og levere et sprudlende indlæg.

Vil du være med til at gøre os alle klogere på ædelgrankræft?

Som det fremgik af Iben Thomsens oplæg er der fortsat mange aspekter af ædelgrankræft, som vi mangler at afdække. En stor del af den nuværende viden bygger på observationer og smitteforsøg. Der skal i den sammenhæng opfordres til at melde ind til Skovdyrkerne, hvis du har observeret ædelgrankræft på din ejendom… og mindst lige så vigtigt,- hvis du ikke har. Ved at se på rene arealer kan vi måske i fællesskab blive klogere på hvad der skal til for at styre uden om et kommende angreb.

For detailbilleder af svampesygdomme i abiesarter, se her.


Under grenene gemte der sig enkelte tilfælde af ædelgrankræft.


Træerne undersøges for harpiksflåd, - et synligt tegn på ædelgrankræft


Spørgelysten var stor.


Iben Thomsen konstaterer et mindre angreb af sydowia polyspora i en nobilis klippekultur.


80 medlemmer fra hele Jylland var dukket op for at høre om ædelgrankræft og en dugfrisk markedsvurdering fra juletræsskovfogeden.


Casper Pleidrup gennemgik sorteringslinien for sæsonen 2013.


Afslutningsvis var der mulighed for at få en snak over juletræerne.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne