Vores juletræsskovfoged siden 2015, Casper Pleidrup, har valgt at søge nye udfordringer. Heldigvis bliver han stadig i huset, men nu som Forstfuldmægtig i Skovdyrkernes Sekretariat, hvor vi er sikre på, at han vil gøre stor gavn med sin viden fra den virkelige verden blandt Skovdyrkermedlemmer. Casper har været vellidt blandt medlemmer, entreprenører og kollegaer – ikke mindst om efteråret, når der skulle slukkes ildebrande i juletræssæsonen. Dette er altid blevet gjort med godt humør og en imponerende arbejdsindsats, som vil blive savnet. Foruden sin rolle i juletræssæsonen erCasper også konsulent for 80 juletræsproducenter og skovejere, samt harforskellige administrative funktioner. Det er et ønske om mere af dette, der har fået Casper til at søge nye veje. Alle berørte medlemmer er informeret om hvem deres nye skovfoged bliver. Selvom det er et tab for foreningen, glæder vi os dog over de år det er blevet til og ikke mindst at Casper bliver i huset om end nu i en helt ny rolle. Samt at vi i Skovdyrkerne har kunnet tilbyde Casper en ny rolle som han ønskede. Der opstår selvfølgelig et hul i vores juletræsafdeling, som vi PT. er i gang med at udfylde.

Vi har i en årrække oplevet stor omsætningsfremgang mod nord i vores geografi, og har herved fået svært ved at følge med. Derfor har vi nu fastansat Mads Bech Enemark som skovfogedassistent primært for Simon Kortnum Fabricius, men med henblik på senere at få sin egen medlemsportefølje. Mads er uddannet Skov- og Landskabingeniør juni 2021, hvor han skrev hovedopgave hos Skovdyrkerne Midt. Fra september 2019 til april 2020 havde han praktikophold hos foreningen, hvorefter han fik en midlertidig stilling indtil skolen startede igen. Senest har han været ansat som sæsonhjælp i juletræerne 2021, og det er således en både kendt og gennemtestet arbejdskraft, der fra dag et kan styrke servicen af vores nordlige medlemmer.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne