Ask (Fraxinus excelsior)

Ask i Danmark, en artikel om vækst, krav til jordbund, produktion m.m.

Vækst samt krav til jordbund og klima

Asken er udbredt over det meste af Europa. Hos os forekommer den mest i småbevoksninger eller som indblanding mellem andre løvtræer.

Udbredelsen af aksesygen i de senere år har betydet, at ask indtil videre er opgivet, som art Skovdyrkerne anbefaler indenfor skovbrug.

Der arbejdes intensivt for at finde modstandsdygtige individer, bevoksninger mv. for en opformering af disse, så asken fremover igen kan komme til at udfylde sin position som en vigtig art for skovbruget i Danmark. Skovdyrkerne deltager aktivt i dette arbejde med vore forskningsinstitutioner.

Optimale jordforhold

Asken udvikler sig godt på fugtig, kalkrig, leret moræne jord med god muldtilstand, hvor man finder en artsrig urteflora (skovgaltetand, stor nælde, bingelurt, firblad, hulrodet lærkespore og mange flere). Sin bedste udvikling når asken på vandførende skråninger og på de velafvandede og ikke for dybe lavninger (askemoser), hvor overjorden er i god tilstand, og hvor en tæt flora – ofte domineret af stor nælde – viser, at der er rig kvælstofomsætning. Hvor asken vokser i blanding med andre træarter, for eksempel bøg, behøver jorden ikke at være helt så frugtbar for at give gode ask.

Asken er tidligt frugtbærende, og selv om den er et lystræ, så kan de helt små askeplanter holde sig i live i skygge i mange år, for eksempel under en bøgebevoksning.

Selvsåning

Asken har en kedelig tilbøjelighed til at så sig i store mængder, også på steder, hvor jorden ikke er frugtbar nok til, at den kan udvikle sig til en tilfredsstillende bevoksning. Asken sår sig også langt ud i markskellene, og den tåler vinden godt, når den er fritstående.

 

Asken kan udvikle sig til et stort og frodigt træ. I den nordiske mytologi var verdenstræet en ask, Yggdrasil, som nåede til himlen, og mellem hvis rødder menneskene boede. I de områder af Norden, hvor man tidligere brugte løv og kviste til kreaturfoder, blev asken anset for en af de bedste træarter hertil, og askens ved har altid været anvendt til redskaber på grund af sin hårdhed, elasticitet og retvoksethed.

Fugtighed er vigtigt

Som nævnt udvikler ask sig kun godt, hvor næringsforholdene og fugtighedsforholdene er meget gode, og der vil da i reglen indfinde sig en frodig underskov af buske. Hvis der udvikler sig en tæt græspels på bunden under en askebevoksning, har væksten en tilbøjelighed til at gå i stå, formodentlig fordi græsset bruger meget vand, så der ikke bliver nok til asken, som har et ret overfladisk rodsystem.

Dyrkning af ask

november 12, 2009

Tilvækst og styrke

Asken vokser stærkt i ungdommen, og man skal huske på at tynde bevoksningerne i tide og gøre det hyppigt, så man opnår gode kroner og stor diametertilvækst. Brede årringe giver hos ask, som hos andre løvtræer, det stærkeste træ, og styrke er for de fleste af askens anvendelser vigtigt.

Selvforyngelse

I småskovene kommer asken ofte af sig selv, dog har den svært ved at forynge sig i askemoserne på grund af den yppige vegetation. Kommer den på god jord i blanding med andre løvtræer, f.eks. bøg, kan det være en fordel at lade nogle ask vokse op sammen med bøgene. Askene gror stærkere end bøgene, og man kan da få et tidligt udbytte fra askene, som hurtigt giver salgbare kævler; men askene skal i sådanne blandinger vokse op som enkelttræer eller i meget små grupper, så man senere kan lade bøgene overtage produktionen.

Alder

Asken kan blive gammel, men i skovbruget ønsker man den sjældent mere end 60–70 år, da stammerne med alderen kan få en brunsort kernelignende dannelse, som nedsætter kvaliteten.

Askens nytte som salgs- og produktionstræ

Askeved er stærkt og elastisk, og knastfrit træ er derfor efterspurgt til redskaber, skiemner, bundgarnspæle og lignende; men også til møbler og gulve anvendes det lyse asketræ. En svagt lysebrun falsk kerne er normal, men som nævnt dannes der ofte en mørk kerne, når træerne bliver gamle.

Den mørke kerne, der er særlig synlig lige efter fældningen, nedsætter prisen, men næppe veddets tekniske egenskaber. Frostrevner i stammerne – opstået i stærk vinterkulde, hvor man undertiden kan høre knaldene, når de lange revner opstår – er ikke usædvanlige. Frostrevnerne overvokses, men bryder ofte op igen og nedsætter naturligvis kævlens kvalitet.

Askebrænde har den særlige egenskab, at det kan bruges nyskovet (“grønt”), hvilket er godt at vide, hvis man er i bekneb for brændsel.