Bevar mig vel – og bevar nåletræerne
'Danmark er en nation af miljøbevidste forbrugere: vi spiser økologiske madvarer, drikker kaffe der er produceret bæredygtigt og rigtigt, så kaffedyrkerne ikke bliver udnyttede.
‘Danmark er en nation af miljøbevidste forbrugere: vi spiser økologiske madvarer, drikker kaffe der er produceret bæredygtigt og rigtigt, så kaffedyrkerne ikke bliver udnyttede.
Vi støtter kampen for at redde de truede dyrearter, og vores regering samarbejder med andre regeringer for at nedbringe CO2-udslip og anden forurening, så vores børnebørn også kan trække vejret og dyre- og plantelivoverleve.
Vores krop skal også passes og plejes: fedtfattig mad, motion, mindre rødvin, løbeture i naturen og ingen røg. Vi passer på os selv og vores miljø, og der er virksomheder, som lever af at producere produkter, der kan støtte os i vores kamp.
Naturen skal støtte vores initiativer og være et sted, hvor skønhed og harmoni forenes. Der er bevægelser og foreninger, der støtter genopbygning af natur og bevarelse af det ene og det andet.
Men så er det, jeg spørger mig selv: hvor er der en forening, der ønsker at bruge træressourcerne optimalt. En forening eller en bevægelse, der vil sætte en national strategi for anvendelse af træ på den politiske dagsorden?
Det egentligt bæredygtige skovbrug: Natur, publikumsadgang og produktion (Hverringe skovdistrikt)
For bare et par generationer siden var skoven et sted, der producerede træ og tømmer til huse, skibe, broer og vogne m.m. Skoven og dens produkter indgik i familiens og samfundets liv og der var en almindelig konsensus om, at når et træ blev fældet, så blev et nyt plantet.
Skoven var primært en arbejdsplads og en indtægtskilde og træ en vigtig ressource. En ressource hvis forhold var genstand for nationens interesse – både på politisk plan og for det enkelte individ.
Og i de private hjem vrimlede det med træprodukter i husholdningen: skærebrætter, grydeskeer og knive med træskafter. Disse værktøjer er blevet afløst af bakteriefrit designerstål og plastik. Dette på trods af, at træskafter dokumenteret er mere hygiejnisk.
Senest er de danske statsskove blevetFSC®-certificerede under stor mediebevågenhed. Denne certificering udspringer af en verdensomspændende miljøbevidsthed og et ønske om at redde skoven fra økonomisk udnyttelse af kyniske industrialister og pengemænd.
Men har vi ikke glemt noget i vores iver efter at være livreddere? Når en skov bliverFSC®-certificeret kan prioriteringen af hjemmehørende træarter – på bekostning af nåletræerne – give økonomisk bagslag for skovsektoren, industrien, beskæftigelsen og miljøet.
Det vil glæde naturelskerne at se de danske statsskove fyldt med ege og bøgetræer. Men hvad med den primære danske nåletræsindustri, der er afhængig af leverancer også fra de danske statsskove? Og hvad med at CO2-lagringen i nåletræ er dobbelt så stor som i løvtræ?
Hvornår får vi en national dansk strategi for anvendelse af træ som ressource?
Hvorfor er der ikke flere, som kæmper for at bevare en kommerciel værdi i de danske skove som forsyningskæde til den danske træindustri, og som ønsker at også skovene skal bidrage til at lagre CO2? Det går ud over både beskæftigelsen og miljøet, når løsningerne er dårlig gennemtænkte.
Vi skal vide at gøre vores del, men skal det lykkes, skal mange kræfter arbejde sammen på nationalt plan, sådan som det f.eks. sker i Sverige.’
Således skriver direktør Lasse Jensen i fagbladet Træ- og Møbelindustri i oktober 2007.
Skovdyrkerforeningerne støtter forslaget om national strategi for anvendelsen af træ som ressource. Vi mener, at skovenes produktion er blevet nedprioriteret gennem det seneste årti. På trods af al snakken ombæredygtighed. (Eller på grund af?).
Som begrundelse bruges blandt andet teoretiske beregninger, derhar påvist, at værdien af danskernes skovture er meget mere værd end træproduktionen. Men for det første er det netop teoretiske beregninger, hvor forskerne selv sætter prisen på skovbesøgene. For det andet vil langt det meste af danskernes skovvandringer saktens kunne finde sted i skove, hvor der også høstes en træproduktion. Den almindelige skovgæst har ikke noget imod at se en skovarbejder eller et læs tømmer.
Vi skulle jo nødig have japanske tilstande, hvor alle de lokale skove beskyttes og ligger hen som urørt natur, mens alle træmaterialer hentes hjem fra udlandet. Lad os udnytte det danske vækstpotentiale. Vi taler jo på sigt om 25% af landets areal.
Wegners cirkelstol. Dansk træ, dansk design, dansk produktion
Kraftsamling Skog
Vedrørende Lasse Jensens sidste bemærkning om Sverige, så hentydes der formodentlig til det projekt som de svenske skovejerforeninger har igangsat under overskriften ‘Kraftsamling Skog’. Projektet har til formål at forøge træproduktionen i de eksisterende svenske skove med 25% – uden at sætte naturværdier over styr. Der er almen opbakning i Sverige til dette initiativ, som vi vil beskrive i en senere artikel.
Herhjemme er man mere skeptiske. Fra Skov- og Naturstyrelsen hører man den vurdering, at sådanne bestræbelser ‘ingen gang har på jorden i Danmark’. Det håber vi ikke, at de får ret i.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
Seneste rettelse 3.12.2007
