Billedskønt skovbrug – med plads til forbedringer …
Fra den 14. til den 18 september var Jens Peter Skovsgaard og Hans Graversgaard på en smuttur til Sailershausen i den nordvestlige del af Bayern – lige øst for Frankfurt Am Main. Det er nemt at komme dertil fra Vendsyssel, man hopper på E 45 sydover, og når man har kørt godt 1000 km så drejer man af Motorvejen igen. Anledningen var et årsmøde i foreningen ”Årets træ”, og den heraf afledte skovtur.
Sailershausen er et universitets skovdistrikt, på ca. 2400 ha. Der er en skovrider og tre skovfogeder. Det er et skovdistrikt med meget fine vækstvilkår: leret jord, ofte med kalk og sten (det giver god dræning) en årsnedbør lidt under 700 mm og næsten intet kronvildt, derimod en vildsvinebestand, som man er glad for, og en stor råvildtbestand som beskydes i niveau 250-300 dyr årligt. Der er helt indlysende store selvforyngelsesmuligheder, og det er kun når man har specielle formål at man planter – og hegner.
Blandt de specielle formål kan nævnes plantning af tarmvridrøn, valnød og nåletræ.
Træerne, især eg, bøg, nauer, avnbøg, ær og tarmvridrøn, opnår meget fin kvalitet og høj alder på distriktet. Det ser ud til at den genetiske kvalitet er god, og den meget henholdende skovbehandling giver vældig lange kævler med en meget langsom tykkelsesvækst. Det giver noget fint træ, dog ofte med nogen alderdomsrelaterede problemer: mørkkerne ask, rødkernebøg og kerne i tarmvridrøn. Det er et professionelt drevet distrikt, derfor er vejene gode og velanlagte, og der bruges i udstrakt grad skovningsmaskiner – også ved behandlingen af løvtræet.
Det er klart at en ydmyg skovfoged fra det forblæste Vendsyssel og en professor der stammer samme sted fra, godt kan føle sig noget overvældet af de smukke og fuldtallige træer, der rækker i hvert fald 10 meter højere mod himlen end vi er vant til. Men det er også ret indlysende at det faktisk kan gøres bedre!
Akilleshælen ved den tyske dyrkning er det nærmest uendelige tidsperspektiv. Tyskerne udviser ”gedulgt” – tålmodighed så det faktisk forsinker og minimerer produktionen. Denne tålmodighed driver træerne til meget lange kævlelængder og træerne er meget gamle inden de har opnået optimal salgsklar dimension (sådan en 40-50 cm). Det er typisk over 100 år og for egen faktisk 200 år (se billede af eg 200 år, årringsbredde fra 1-3 mm).
Det er her vi kan gøre det bedre ved tidligere udpegning af de gode træer – aktiv opstamning og aktiv tynding. Det kan tyskerne for så vidt også, men det vil de ikke – de tyske skovfolk synes måske det er for plantageagtigt. Dansk træ (løvtræ) er allerede nu kendt for at være ungt, og derfor uden alderdomsskavanker, og det kan være en konkurrencefordel for vores meget lille produktion at vi dyrker denne slags træ – når nu de andre laver så meget af det andet.
Så der er håb endnu, se gerne artiklerne om FKL-dyrkning på vores hjemmeside.
HCG
