Træflis spiller en nøglerolle i moderne skovbrug. Ved aktiv skovdyrkning kan du øge produktion og indtjening på den korte bane – uden at ændre på bevoksningens langsigtede formål og udvikling. Det kan koste lidt på udgiftssiden i forbindelse med kulturanlægget – men nye analyser viser, at det kan betale sig på bundlinien.

Lærk opnår hurtigt imponerende dimensioner. Her hybridlærk anlagt 1995 i blandingsbevoksning med eg og birk i midtjysk plantage. Højde: 12 m. Diameter i brysthøjde: 24 cm. Foto: Michael Gehlert.
Lærk opnår hurtigt imponerende dimensioner. Her hybridlærk anlagt 1995 i blandingsbevoksning med eg og birk i midtjysk plantage. Højde: 12 m. Diameter i brysthøjde: 24 cm. Foto: Michael Gehlert.

Det er velkendt, at der er stor forskel på de enkelte træarters dyrkningssikkerhed og starthastighed. De sikreste og hurtigste startere er pionertræarter som birk, rødel, poppel, fyr og lærk. Det er dog også velkendt, at disse arter generelt ikke er egnede som hovedtræer i slutbevoksningen, fordi deres tilvækst kulminerer for tidligt og vedkvaliteten er for ringe.

Disse forhold gør det oplagt at optimere den samlede produktion ved at anlægge blandingsbevoksninger og udnytte pionertræarternes hurtige startvækst til energiproduktion. Men væsentlige spørgsmål rejser sig:

Svar finder du i den udvidede artikel:‘Biomasseoptimeret skovdyrkning’.

Praktiske spørgsmål om planteafstand, rækkeafstand og blandingsmønstre i forhold til den fremtidige færdsel og hugst er adresseret i artiklen ‘Flis i en fart?’ fraSkovdyrkeren Nr. 19.

Ved NordGen konferencen den 23. august 2013 bidrog Skovdyrkerne med et indlæg om Biomasseoptimeretskovdyrkning. Du kan her se præsentationen fra indlægget.

VidenCenter Flis 20.09.2013

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne