Bøg – fuld udnyttelse og fin afsætning
De seneste prisstigninger på bøgekævler betyder, at priserne nu er de bedste siden kinaeventyret i slut 90'erne. Mulighederne for afsætning af den øvrige del af bøgetræet er ligeledes gode, så der er gode forudsætninger for at gennemføre bøgeskovninger med et fornuftigt økonomisk resultat.
Bøgekævler der eksporteres til Fjernøsten læsses i containere.
De højeste priser siden 90’ernes Kina-eventyr.
Hen over sommeren og i det tidlige efterår er der kommet pæne prisstigninger på bøgekævler til eksport. Det sker på baggrund af løbende opjusteringer igennem nogle år, og priserne er nu på det højeste niveau siden det store eksporteventyr til Kina i slutningen af 90’erne. Kævlerne eksporteres fortsat overvejende til Fjernøsten, og kvalitetsmæssigt er der meget, der kan komme med som kævler. Kvaliteten afspejles selvfølgelig i afregningsprisen, men det er klart en fordel, at en stor andel af træet kan sælges som kævler.
Afsætningen af kævler påvirkes af fragtraterne
Som faste læsere af Skovdyrkernes nyhedstjenester vil vide, så var der et stop af eksporten af træ til Fjernøsten i foråret 2017, grundet prisstigninger i fragtraterne. Eksporten af råtræ påvirkes meget af fragtraterne og stigende priser kan medføre ændrede afsætningsmuligheder. Heldigvis blev eksportstoppet kun ganske kort og vi er i fuld gang med eksporten igen. Men hændelsen illustrerede, hvor hurtigt vi kan risikere at markedet kan påvirkes.
Hele bøgetræet kan bruges
Ud over den del af bøgene, som kan afsættes som kævler til eksport, er afsætningsmulighederne for de øvrige bøgeeffekter også fine.
Hvis der er tale om en lidt større skovning, kan der aflægges et parti maskinbrænde. Da hovedparten af brændehandlerne bruger save-kløveanlæg til oparbejdningen, stilles der krav til kvaliteten af brændet. Træet skal være ret, ikke er for tykt, og er uden store knaster og tveger. Brændemarkedet afhænger af de lokale afsætningsmuligheder, så mulighederne skal drøftes med den lokale skovfoged. Brænde til ejers egen brug kan selvfølgelig også aflægges.
Bøgetoppene giver et meget fint flisprodukt, som også afregnes godt. Bøgetoppe som er skovet i løbet af efteråret kan godt anvendes i samme fyringssæson. Afregningsprisen påvirkes lidt, men til gengæld kommer der lidt mere træ med, end når toppene er blevet sprøde af at tørre hen over en sommer.
Vi opfordrer vi vores medlemmer til at udnytte de gunstige muligheder, hvis man har hugstmoden bøg, som man ønsker at skove.
Stor stående vedmasse af hugstmodent bøg
Bøgeskov udgør 14 % af det samlede skovareal i Danmark, og den stående vedmasse udgør 27 % af den samlede stående vedmasse i skovene. Mere end 30 % af bøgearealet er over 100 år, og er eller er på vej til at være hugstmoden. Da den største vedmasse oplagt findes i gamle bevoksninger, findes der altså en meget stor stående vedmasse af hugstmoden bøg i de danske skove. Værditilvæksten i de hugstmodne bevoksninger er begrænset, og andelen af deklassificerende fejl – især rødmark – stiger markant i de overmodne bevoksninger. Derfor er det økonomisk set bedre at forynge de hugstmodne bevoksninger ved plantning eller selvforyngelse og dermed også sikre ny bøgeskov for fremtidige generationer.
