Brintrør på vej gennem Jylland – bliver din skov ramt?
Hvis din ejendom ligger i det område, hvor der arbejdes med mulige linjeføringer, kan det betyde rydning af skov, begrænsninger i arealanvendelsen, adgangsforhold for entreprenører – og generelt forstyrrelser i driften og landskabet.
Skovdyrkerne Syd følger projektet, og vi står klar til at hjælpe dig med faglig bistand hvis din ejendom bliver ramt af projektet.
Hvis du bliver kontaktet af Energinet, er det en god idé at tage fat i os – jo før, jo bedre. Vi kan hjælpe dig med at gennemgå materialet og skabe overblik over, hvad det betyder for din ejendom.
Læs mere om projektet her:
energinet.dk/anlaegsprojekter/projektliste/danish-hydrogen-backbone-1-esbjerg-veerst-froslev
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte din skovfoged hos Skovdyrkerne Syd. Vi står klar til at rådgive dig gennem hele forløbet.