Som vi har beskrevet i en tidligere nyhed, anbefaler vi at behandle træerne med Pomoxon Extra først og derefter med ConShape.

Pomoxon Extra er dispensationsgodkendt fra den 15. maj til den 15. august. Det vil sige, at det lovligt må opbevares og anvendes i denne periode. Efter den 15. august er der dog opbevaringsforbud og derfor skal man kun bestille den mængde, man forventer at bruge i indeværende sæson. Vi anbefaler at lave en 1-liters blanding med 7.5 ml Pomoxon Extra, 2.5 ml ionisk sprede-klæbemiddel og 3 ml farvestof. Prisen for en liter Pomoxon Extra er 1.600 kr. + moms og det burde strække til mellem 65.000 og 100.000 behandlinger.

ConShape er dispensationsgodkendt fra 1. maj til 28. august. Derfor er denne ligeledes forbudt at opbevare efter den 28. august og derfor anbefaler vi også kun at bestille den nødvendige mængde til denne sæson. ConShape anbefaler vi at lave i en 1-liters blanding bestående af 50 ml ConShape, 0,5 ml/l sprede-klæbemiddel og 3-5 ml farvestof. Prisen for en liter ConShape er på 2.625 kr. + moms og det burde række til ca. 10.000 behandlinger.

Der kan læses mere om de to midler i dette faktablad.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne