Cypres
Cypres i Danmark, en artikel om vækst, krav til jordbund, produktion m.m.
Cypres er en meget smuk træart fra det nordvestamerikanske, som – på trods af at den ikke er hjemmehørende hos os – burde spille en større rolle i dansk skovbrug: Den er let kultiveret, den forynger sig selv, det er en god blandingsart, den er stormfast, og den har pyntegrøntmuligheder i sin ungdom.
Hvor kommer Cypressen fra?
Hovedudbredelsen er meget kystnær med de mest massive forekomster 15 -65 km fra kysten på grænsen mellem Californien og Oregon. Klimaet i området er et udpræget kystklima med en årsnedbør på 1700- 2500 mm. Tørre somre og våde vintre. Gennemsnitstemperaturen er i januar ca. 6 grader og i juli 15-18.
Den trives fra 0-1800 meter over havet og forekommer ofte som underetage (op til 45 meter høj!) i de gamle naturskove af sitkagran, thuja, douglas og grandis.
Det er en af de højest betalte nåletræarter i det nordøstlige USA – prisen for tømmeret er ca. 5 gange så høj som douglas. Træet er lyst som rødgran, det er sejt og fast, og den naturlige varighed er meget god.
Cypres er et helligt træ for både indianere – og for japanere. Anvendelsen spænder bredt fra udvendig beklædning – over smukke gulve til pileskafter.
Skal man lave den i super kvalitet (og få superpriser) skal den opstammes – eller også skal den være ældre end 200 år, når den skoves. Cypressen er et af de længst levende nåletræer, i oprindelsesområdet bliver den over 700 år. Stammerne er normalt temmelig rette, men der kan være mange tveger i bevoksningerne.
Cypres (Chamaecyparis lawsoniana) kaldes i sit oprindelses-område for Port Orford Cedar eller White Cedar. Navnet Cedar hentyder til tømmerets duft, der minder om ægte ceder (Cedrus).
Hvordan kender man forskel på thuja og cypres?
Thujaen har i modsætning til cypressen en farvet kærne, og dens ved er lettere og meget blødt.
De to træarter forveksles ofte. Vi siger normalt, at cypressens top hænger, mens thujaens topskud stritter. Sikrest er det at se på koglerne, hvor cypressens kogler er temmelig runde, mens thujaens kogler er langagtige.
Cypres i Danmark
Cypres er ret tolerant i sine jordbundskrav. På det tørreste sand og på tørvebund trives den dog ikke. Den trives utrolig fint på en gruset bund som f.eks. i Rold Skov området (se billedet fra Skovhaven). Det er desuden en af de bedste nåletræsarter til leret bund.
Cypres er ret resistent mod rodfordærver, men ikke mod honningsvamp. I USA plages den af en dødelig svampesygdom, Phytophthora lateralis. Svampen spredes med afstrømmende overfladevand og med jord på gummistøvler, traktordæk m.v. Svampen er ikke fundet herhjemme, men det vil være fornuftigt ikke at sætte sine cypresser, hvor jorden kan oversvømmes af strømmende vand.
Cypressen blev indført til Danmark i 1858, og den er blevet brugt i vore skove siden 1870 – det er altså ikke nogen helt ny art herhjemme.
Beskeden højdevækst i forhold til andre træarter
Herunder højdemålinger i meter fra forsøgsvæsenets bevoksninger på henholdsvis Lindet distrikt i Sydjylland (22 år gammel) og Krenkerup distrikt på Lolland (40 år gammel).
Den relativ langsomme højdevækst betyder også, at produktionen i m3 heller ikke er så høj. I runde tal på omkring 60% af rødgranens.
Cypressen er en mild og fordragelig nabo. Den tåler fint skyggen i f.eks. en egeskov. Den har en ret udpræget søjlefacon, idet kronen ikke gror ret meget i bredden, heller ikke efter tynding. Den er derfor lidt mærkelig at tynde i – hullerne fra de fjernede træer lukker sig meget langsomt.
Cypressen selvsår sig meget villigt på de fleste arealer, og det giver særlige muligheder for at drive et meget smukt skovbrug med både unge og gamle træer på arealet.
Cypressen er en hurtig starter – men den går ret hurtigt af vækst. Det er dog i visse sammenhænge en rigtig god egenskab, som man kan have gavn af i det moderne gennemtænkte naturnære skovbrug.
Cypressen er i praksis ganske stormfast
Den bides af hjortevildt og mus. Og fejes, men kun af hjortevildt.
Udspringet er ret sent, idet rodvæksten kræver en del varme. Derfor plantes bedst sent forår – eller tidligt efterår.
Cypressen kan også indgå i naturagtige nåleskovsblandinger. Her er det nærliggende at blande den i grupper med sine naboer fra oprindelsesområdet. Det vil sige sitka og thuja på den fugtige bund, douglas og grandis på den tørre.
Den hurtige ungdomsvækst medfører, at den hurtigt kommer op over konkurrerende ukrudt.
Anvendt til skovrejsning er cypres, de første år, noget følsom for det hårde vinterklima ude på de åbne marker – ligesom douglas og grandis. I skoven er det ikke noget problem.
Efter undertegnedes opfattelse skyldes det især, at cypressen har en ret beskeden højdevækst, og at den typisk tyndes svagt og forsigtigt i forhold til andre nåletræarter.
