Da Skovdyrkerne blev 75
Skovdyrkerne fejrede i torsdags 75-års dagen for samarbejdet mellem de lokale skovdyrkerforeninger. Fejringen foregik på Hotel Munkebjerg ved Vejle og 300 skovejere samt gæster deltog.
Det faglige indlæg blev holdt af professor Erik Dahl Kjær fra Københavns Universitet. Hans PowerPoint præsentation er vedlagt herunder. Emnet var fremtidens træartsvalg under indflydelse af de forventede klimaændringer – det bliver varmere, det bliver vådere og det bliver vildere.År 2100 forventes vi således at have et klima, som nogenlunde svarer til dagens klima i Midt-frankrig. Samtidig må vi forvente flere nye skadedyr og sygdomme på grund af globaliseringen.
Der er ikke noget enkelt svar på spørgsmålet, hvad vi skal plante. Erik Kjær påpegede, at Danmark faktisk ligger på nordgrænsen for mange af vores vigtigste skovtræarter. Arterne vokser også naturligt under mere sydlige himmelstrøg, og som tilpasning til et varmere klima herhjemme kan provenienser sydfra indfases i skovbruget. Der er allerede stor erfaring med brug af sydlige herkomster af eg og bøg på milde, danske lokaliteter.
Et kig sydpå i Europa vil også være naturligt, når det drejer sig om nye skovtræarter. Som eksempler blev nævnt ægte kastanje, valnød, og måske tyrkisk eg, mens ny import af sydligere frøkilder af avnbøg, tarmvridrøn og fuglekirsbær kan blive et vigtigt led i at udvikle disse arter til vedproducerende skovtræer herhjemme.
Det vil også være relevant at se på yderligere brug af mere sydlige herkomster af de Nordamerikanske sitkagran, douglasgran, grandis og tsuga. Der kan også være potentiale i ’nye’ arter fra Nordamerika – fx Sequoia (Redwood) og måske især Sequoiadendron (Mammuttræ) – men her må man begynde i pilot skala, og der vil gå årtier før man kan få solid viden om disse arters potentiale i dansk skovbrug.
Et praktisk problem med at styre efter arter, som kan klare sig i et varmere klima, er, at de faktisk skal plantes og vokse op i det klima, vi har nu. Det antyder, at vi skal gå langsomt frem. På Københavns Universitet er de i gang med at lave en grundig analyse af mulighederne for forædling af de træarter, vi kender, inklusive de såkaldt hjemmehørende. Kan man gennem fortsat forædling sørge for at arternes tilpasning følger med klimaændringerne? For de fleste arter er der opbygget robuste frøkilder af god kvalitet, og man vil jo nødig sætte disse fremskridt over styr.
Ved at gøre træartsvalget bredere og satse på genetisk diverse frøkilder bliver skovene sandsynligvis som helhed mere robuste. Det er der behov for, fordi skovsundhed kan en bliver en central parameter i de kommende årtier, hvor mange nye skadevoldere frygtes at skabe nye problemer.
Ifølge Erik Kjær er der heldigvis en enorm diversitet af arter og provenienser at arbejde med. Der er gode muligheder for at sikre et udvalg af robuste træer, som i fremtiden kan dække en stadig større andel af samfundets behov for energitræ, træ til bygninger, til møbler mv. samtidig med, at der taget hensyn til miljø- og skønhedsværdier. Skovforvaltere, forskere og politiske beslutningstagere må i fællesskab udvikle og implementere bæredygtige, langtidsholdbare og praktiske løsninger på udfordringerne
Skovdrift med begge hænder – og omtanke
Efter Erik Kjærs foredrag præsenterede skovrider Karsten Raae sin nye bog: ’Skovdrift med begge hænder – og omtanke’. Det er en praktisk håndbog, som i ord og billeder beskriver alle skovdyrkningens faser. Alle deltagere fik et eksemplar med sig hjem. Bogen kan nu bestilles på Skovdyrkerens webshop.
Stensætning og plantning af en Kongeeg
Derefter gik man udenfor i det gode aprilsvejr foran hotellet, hvor formændene for de 6 foreninger – som et symbol på samarbejdet – ved fælles hjælp plantede et afkom af Kongeegen, Danmarks ældste træ, som menes af være 1500-2000 år gammelt. Det lille, nye træ var doneret af Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris, og direktør Niels Sættem fortalte om træets historie.
Formanden for Hovedbestyrelsen Torben Bille Brahe afslørede en jubilæumssten med indskriften
År går
Sten står
Træer gror
Folk bor
Skovdyrkerne 75 år
Skovrider Ulrik Nielsen udlagde teksten og dens symbolik. Hvor træer gror, bor der også skovejere. Stenen symboliserer dels jorden og vækstgrundlaget for træerne og dels vores foreninger, som også er der, når de træer, vi planter i dag, engang skal høstes.
Dagen sluttede med en festlig jublæumsreception med taler og højt humør blandt de over 300 deltagere.
