Det digitale medlemsskovkort opdateres til version 2
I løbet af den kommende tid vil medlemmer med adgang til vores digitale skovkort modtage en mail om opgradering af kortløsningen. Nu bliver der f.eks. mulighed for flere brugere af skovkortet
E-mailen vil indeholde alle de nødvendige oplysninger for at opdatere skovkortet, men du er selvfølgelig velkommen til at kontakte din skovfoged, hvis der opstår udfordringer.
Som medlem har du gratis adgang til et aktivt skovkort på platformen Skovkortet.dk via din medlemsportal MinSkov.dk. Forudsætningen er naturligvis, at der foreligger et digitalt skovkort, vi kan dele med dig. Alternativt kan vi lave et simpelt skovkort baseret på de nyeste skovdata til en meget rimelig pris.
Mange af vores medlemmer, der allerede bruger Skovkortet.dk, oplever store fordele ved at anvende deres skovkort aktivt i den daglige drift – fx ved at have skovkortet med i lommen på mobilen.
På MinSkov.dk gemmer vi alle væsentlige dokumenter, der hører til din skov, så du altid har dem let tilgængelige på alle dine digitale enheder.
Hvis du ønsker at komme i gang med at bruge MinSkov.dk og/eller Skovkortet.dk, er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig godt i gang og udnytte de mange muligheder, som platformene tilbyder.
Læs tidligere nyhed om skovkortet her.
Med venlig hilsen